Fantastisk 10-dages kør-selv-tur med til steder, hvor Game of Thrones blev optaget
Beskrivelse
Resumé
Beskrivelse
Book et utroligt eventyr med Game of Thrones-tema på Island, kør landet rundt og besøg nogle af de mest kendte steder, og deltag i spændende ekstra aktiviteter, så som snescooterkørsel og ridning. Dette er en fantastisk mulighed for en tur for islandsrejsende, der også deler en stor lidenskab for historien om Game of Thrones.
Island var et af de primære optagelsessteder for HBO's fantasy-TV-serie Game of Thrones, baseret på bøgerne af George R. R. Martin, og gør det til en ekstra speciel rejsedestination for fans.
I denne fantastiske 10 dages rejseplan, vil du aflægge besøg på nogle af showets mest genkendelige steder, herunder Eyrie, Nord for muren og "Bjerget, der ligner en pilespids”, Kirkjufell. Du skal ikke blive nervøs, din rejseplan vil forsyne dig med detaljerede instruktioner til, hvordan du finder hvert sted.
Når du kører Island rundt, kan du selv sætte dit tempo, alt imens du har døgnkontakt med din personlige rejserådgiver. Inden ankomsten vil din rejseplan blive tilpasset til din smag, og det betyder, at du har fuldt styr på, hvilke aktiviteter, du vil blive involveret i, mens du er her.
Skynd dig, så du ikke går glip af denne fantastiske 10 dages ekspedition efter de utrolige optagelses-steder for Game of Thrones på Island. Check tilgængeligheden ved at vælge en dato, hvor du kan booke.
Inkluderet
Kort
Attraktioner
Aktiviteter
Daglig rejseplan

Dag 1 - Ankomst og bilafhentning
Velkommen til Island, eller skulle vi sige, Westeros, Landet af Is og Ild. (Westeros er et land i Game of Thrones). Du vil ankomme til Keflavík International Airport, der ligger på Reykjanes-halvøen, hvor du vil afhente din udlejningsbil til turen. Derfra vil du køre til Islands hovedstad, Reykjavik, hvor du vil checke ind i din indkvartering for aftenen.
Måske ønsker du at bruge noget tid på at slappe af, inden starten på dit eventyr i morgen, eller hvis du har energien, kunne du kigge nærmere på Reykjavíks spændende natteliv. Byen er også fantastisk at gå rundt i midt om natten, og den har mange steder, hvor du kan spise sent, og blive mæt.

Dag 2 - Den Gyldne Cirkel
Sammen med dine medrejsende på dette eventyr vil du tage af sted til Islands mest populære sightseeingrute, den Gyldne Cirkel, som består af tre større attraktioner. Thingvellir Nationalpark, Haukadalur Geotermiske dal og Gullfoss-vandfaldet.
Dette område viser sig også at være optagelsesstedet for Eyrie — du vil aflægge et besøg i Thingvellirs forrevne kløft, Almannagja, også kendt som indgangen til Eyrie, der er gjort berømt i sæson 3 med Littlefinger og Arya Stark.
De andre større højdepunkter er to af Islands mest populære attraktioner. Du vil besøge Haukadalur, der er berømt for geyserne, Geysir og Strokkur. Strokkur kommer i udbrud med 5-10 minutters mellemrum og skyder en vandstråle 20 meter op i luften.
Gullfoss.vandfaldet, der kun ligger en kort afstand derfra, har vandkaskader, der løber ud over to klippefremspring og falder 32 meter ned. Begge disse områder vil give dig vedvarende minder om din anden dag i landet.
Der er også mulighed for at deltage i en ekstra aktivitet på din anden dag. Valget er helt op til dig. For eksempel kunne du tage en snorkeltur i gletcherkilden Silfra-sprækken, der er kendt for sine dramatiske undervandsscenerier og næstens 100 meters sigtbarhed.
Alternativt kunne du beslutte at tage på snescootertur på den glitrende gletcher, Langjökull. Dette er kendt for at være en af de mest spændende oplevelser på Island og vil sikkert sætte dig i eventyrstemning. Eller hvis du virkelig vil føle dig som en del af universet i Game of Thrones, kunne du vælge at deltage i en ridetur, galopere gennem Islands imponerende landskab og få dig til at føle dig endnu tættere på dine foretrukne karakterer i Game of Thrones.
Du vil derefter tilbringe natten tæt på den sydligt beliggende by, Selfoss. Der er meget få huse omkring denne bosættelse, og det gør det til et vigtigt sted at forsøge at kigge på nordlys, hvis du besøger stedet om vinteren.

Dag 3 - Sydkysten
Sydkysten er et andet populært område på Island, og det viser sig at være optagelsessted for Eastwatch ved havet, det eneste slot ved den store mur, der befinder sig ved kystlinjen. Denne lokation genkendes mest for den dramatiske finale i den syvende sæson!
På din tredje dag vil du se nogle af de mest påskønnede attraktioner på Sydkysten, herunder Seljalandsfoss- og Skogafoss-vandfaldene,og den sorte sandstrand, Reynisfjara, nær landsbyen, Vik, hvor du vil tilbringe natten. Disse er fastlagte stop på Sydkysten, og vil helt sikkert få dig til at tro, at du befinder dig i en fantasy-verden.
Der er også mulighed for at deltage i en ekstra aktivitet i form af enten en gletchervandring på jøklen, Solheimajokull, eller et besøg i en isgrotte i Katla-vulkanen.

Dag 4 - Sydkysten II
Mange af scenerne fra Game of Thrones blev optaget ved dit næste stop: Skaftafell naturreservat, der er en del af den meget større Vatnajokull Nationalpark.
Gletchervandring i Skaftafell betyder, at du vil være omgivet af landskaberne fra Westeros, og fordybe dig helt i sceneriet, der gør både Games of Thrones og Island så dragende, så det anbefales at booke en vandretur.
Det vigtigste stop den dag vil være ved "Islands kronjuvel," Jokulsarlon gletcherlagune, en turistattraktion, der kan prale af enorme isbjerge, der flyder på en stille og blank overflade. Jokulsarlon, der er hjemsted for fastboende sæler og med forbløffende udsigt til bjerge og jøkler er uden tvivl et af de mest utrolige steder på Island.
En kort vandretur derfra kan gæster også besøge Diamantstranden, en kyststrækning, hvor isbjerge skyller op på det sorte sand på deres vej ud mod Atlanterhavet.
Hvis du deltager i denne rejse i løbet af sommeren, er det muligt at tilføje enten en hurtig zodiac-båd eller en langsommere amfibiebåd til en sejltur på Jokulsarlon. Begge ture kan bringe dig helt tæt på de flydende isbjerge.
De, der kommer på besøg om vinteren, kunne også vælge at udforske en af Isgrotterne, der befinder sig inde i Vatnajokull. Disse isgrotter er mere blå, end dem længere nede langs Sydkysten, og udgør en af de mest unikke oplevelser, der er tilgængelige i vintermånederne på Island.
Du vil tilbringe natten i Hofn, en by, hvor alle restauranter serverer islandsk hummer. Det er et fantastisk sted at spise middag og kigge efter nordlys om vinteren.

Dag 5 - Østfjordene
Østfjordene er en af de mindre besøgte regioner på Island, især på grund af dens afstand fra hovedstaden. Imidlertid vil du med 10 dage på rejseplanen have mere end rigelig tid til at tage rigtigt hånd om dette spændende sted. Østfjordene er kendt for deres bølgende landskaber, hjorder af vilde rensdyr og kvintessentielle landsbyer.
Et område, som du kan aflægge et besøg i er Stokkness, der især er kendt for bjerget Vestrahorn. Man refererer ofte til Vestrahorn som 'Batman-bjerget' eller 'Islands mest hornagtige bjerg', på grund af dets truende om let genkendelige bjergtop.
Du vil rejse op langs med kystlinjen og zigzagge mellem mange fjorde i den østlige del, indtil du kommer til din indkvartering i Egilsstadir. Selvom der ikke findes nogen drager på Island, siges det, at der bor et stort ormemonster i den nærliggende sø Lagarfljot.

Dag 6 - Myvatn-søen
I dag vil du drage ud fra Egilsstadir og fortsætte din rejse til den berømte Myvatn-sø. Området rundt om søen blev brugt som scene for Wildlings Camp i Game of Thrones, et område på den anden side af muren, der var kendt dets vilde væsener og strenge vintre.
I virkeligheden er Myvatn-området karakteriseret ved dets vulkanske skråninger, maleriske sceneri og berømte attraktioner, som Dimmuborgir (sort fort), Namaskard geotermiske bjergpas og grotten Grjotagja, der er kendt som elskovsrede for Jon Snow og den vilde pige, Ygritte.
Som en ekstra ting, kunne du besøge Myvatn Naturbade, som ofte anses for at være et billigere og mere roligt alternativ til den mere kendte Blå Lagune-spa, men som bestemt kan konkurrere i forhold til afslapning og omkringliggende skønhed.

Dag 7 - Snaefellsnes-halvøen
I dag vil du tage vestpå og udforske den magiske Snaefellsnes-halvø, også kendt som 'Miniature-island', på grund af den lange række af attraktioner, der findes der. Vandfald, gletchere, forrevne kystlinjer, bjerge, vulkankratere og fascinerende magmasletter ligger alle og venter på den frygtløse rejsende på Snasefellsnes.
Området omkring Islands mest fotograferede bjerg, Kirkjufell på halvøens nordlige side, er dominerende på halvøens nordlige side, både i sæson 3 og 7. I sæson 3 vises området, som det ser ud om sommeren, frodigt og grønt, og er rammen om Skovens Børn, når de skaber Hvide Vandrere for første gang. I sæson 7 refererer the Hound til Kirkjufell som "bjerget, der ligner en pilespids" som Jon Snow og hans fæller udforsker 'på den anden side af muren'.
Du vil tilbringe dagen med at opdage denne fascinerende egn, før du tager videre til din indkvartering i området.

Dag 8 - Tilbage til Reykjavik
I dag vil du foretage din returrejse tilbage til Islands hovedstad, Reykjavik, men uden at foretage nogle vigtige stop på vejen.
Det vestlige Island er en helt fantastisk region fyldt med maleriske vandfald, krybende gletchere, dramatiske lavasletter og en rig historie. Landet rundt om Borgarfjordur har været beboet siden bosættertiden, og det er her, at mange hændelser fra de islandske sagaer fandt sted.
Endnu engang er der adskillige muligheder tilgængelige, som du kan tilføje. Snaefellsnes var ikke blot et sted i Game of Thrones, men området spillede også en stor rolle i Jules Vernes klassiske roman, 'Rejsen til Jordens Indre'. I dag kan du opleve dit eget underjordiske eventyr på Snaefellsnes ved at besøge Vatnshellir lavagrotte.
En anden mulighed kunne være at tage noget tid for dig selv i Krauma Spa, hvor vandet stammer fra Europas kraftigste varme kilde, Deildartunguhver. For at køle det ned og skabe den rigtige badetemperatur, bliver det blandet med gletchervand fra Islands mindste gletcher.

Dag 9 - En dag i Reykjavik
Reykjavik er en af de byer, der er som skabt til sightseeing. Man kan let tilbringe dagevis med at opdage nye facetter af den islandske hovedstad med adskillige landemærker — herunder Hallgrimskirkja, Perlan observationsterrasse, og Harpa koncertsal og Konferencecenter — og adskillige gallerier, museer, restauranter og butikker.
De ekstra aktiviteter, der er mulighed for i dag, er lige så varierede, som de er adrenalinfyldte. En mulighed kunne være at tage en helikopter fra Reykjavik Indenrigslufthavn, inden du lander ved et af de nærliggende geotermiske områder. Når du besøger sådanne lokationer på denne måde, giver det ikke kun indsigt i Islands geotermiske mavesæk, men gør det også muligt for dig at se landet i fugleperspektiv.
Turister om sommeren kan alternativt tage på en ind-i-vulkanen-tur. Som navnet antyder, vil du tage en elevator ind i en af Islands sovende vulkaner og få et førstehåndsindtryk af de utrolige lavaformationer og farver, der fylder dette enorme kammer.

Dag 10 - Afrejse og bilaflevvering
Det er din sidste dag på dit eventyr med Game of Thrones. Afhængigt af tidspunktet for din flyafgang har du måske noget tid tilbage til at udforske byen, men hvis ikke, vil du checke ud af din indkvartering, og starte turen tilbage til Keflavik Airport. Der vil du aflevere din udlejningsbil og rejse hjem.
Tak for dit besøg i Westeros, og vi håber at se dig snart igen.
Vil du medbringe
Godt at vide
Kør-selv-ture starter enten i Reykjavík centrum eller i Keflavik International Airport. Der kræves et gyldigt kørekort, samt et års erfaring på vejene. Vær opmærksom på at din rejseplan kan blive lavet om, så den passer bedre til dit ankomst- og afgangstidspunkt.
Nogle tilvalgte aktiviteter kan kræve at du har et gyldigt kørekort, eller du skal sende yderligere oplysninger til din rejseplanlægger. Vær opmærksom på, at du måske skal vise sundhedsdokumentation, hvis du vælger snorkling eller dykning.
Påklædning som bomuld eller jeans som overtøj på din tur til Þríhnjúkagígur-vulkanen er ikke tilladt. Tag passende vandtæt tøj på, samt solide vandresko på denne rejse. Det er altid samme temperatur inde i krateret, ca. 5–6 °C. Turen til Þríhnjúkagígur-vulkanen kræver en vandretur på ca. 3 km hver vej. Turen tager normalt ca. 45–50 minutter (afhængigt af gruppemedlemmernes kondition). Der vil være en guide med dig hele tiden under vandreturen.
Nordlys er et naturfænomen, og vi kan ikke garantere, at du vil se dem. De er kun synlige på om vinteren. Rejseplanen er designet til at maksimere dine chancer for at se dem, hvis vejret tillader det.
Bemærk at islandske veje og vejbelægning kan være glat om vinteren. Vi anbefaler, at du medbringer sko med skridsikre såler eller overlæg med is-greb, når du besøger landet om vinteren. Overlæggene kan købes i de fleste supermarkeder og på tankstationer i hele landet.
I tilfælde af ekstremt vejr kan det ske at en aktivitet bliver annulleret. Hvis din valgte aktivitet bliver aflyst, vil vi hjælpe dig med at omarrangere eller booke andre aktiviteter, når det er muligt, og en eventuel prisforskel vil blive refunderet til dig.
Bemærk, at denne tur er tilgængelig hele året. Hvis du ankommer om vinteren, anbefaler vi, at du opgraderer til en firehjulstrækker.
Indkvartering
Se vores overnatningskategorier nedenfor og vores foretrukne indkvarteringspartnere for hver dag i den daglige rejseplan. Indkvartering i Super budget-kategori vil blive arrangeret i sovesalssenge på vandrerhjem. For andre kategorier vil bookinger for en person blive arrangeret i enkeltværelser, og bookinger for to eller flere vil dele et twin-/dobbeltværelse eller trepersonersværelse. Teenagere og børn bookes sædvanligvis i de samme værelser som forældrene. Hvis der er brug for flere værelser, vil der komme ekstra omkostninger. Guide to Iceland vil give dig de bedst tilgængelige overnatningssteder på bookingtidspunktet hos vores foretrukne partnere. Husk på at kvaliteten af hoteller på Island varierer fra sted til sted, og tilgængeligheden er meget begrænset. Hvis vores foretrukne partnere er helt optaget på det tidspunkt, hvor du booker vil vi finde anden passende overnatning til dig på et tilsvarende niveau. Bemærk, at det ikke er alle steder, der tilbyder overnatning i kategorien Quality. Overnatning i kategorien Comfort vil blive arrangeret på de særlige steder, som afspejles i opgraderingsprisen for kategorien Quality. Vi vil altid gøre vores bedste for at gennemføre særlige anmodninger, hvilket kan give ekstra omkostninger. Vælg en dato for at finde tilgængelighed.
Sovesalssenge med fælles bad i pensionater eller vandrerhjem Placeret i området med den bedste turistattraktioner. Morgenmad ikke inkluderet.
Værelser med delebad i bondegårde, pensionater eller hostels, med god placering tæt på de bedste turistattraktioner. Morgenmad ikke inkluderet..
Værelser med eget bad i 3-stjernede hoteller eller quality-pensionater. Meget tæt på de bedste turistattraktioner hvert sted. Morgenmad er inkluderet.
Værelser med eget bad i et firestjernet hotel eller superior-værelser i et trestjernet Quality-hotel de bedste steder på Island. Morgenmad er inkluderet.
Bil
Nedenfor kan du se de biludlejningsmuligheder, der er tilgængelige for denne kør selv-tur. Alle vores køretøjer er nye eller aktuelle modeller, som er maks. 2 år gamle. Super Budget-kategorien har standard-kaskoforsikring (CDW), mens alle andre kategorier også inkluderer Grusforsikring (GP). Bemærk at det er ulovligt at køre uden for vejnettet i alle biltyper. Alle kategorier leveres med gratis Wi-Fi. Du kan bruge ubegrænset data med Wi-Fi-enheden, som kan tilsluttes op til 10 enheder på en gang. Biludlejningen vil yde 24 timers vejhjælp. Alderskrav for hvert niveau findes nedenfor. For alle kategorier skal føreren fremvise et gyldigt kørekort, der er udstedt mindst et år før udlejningsdatoen. Vi anbefaler kategorien Firehjulstrækker til sommerkørsel og Comfort 4X4 (Komfort firehjulstrækker) til vinterkørsel.
Et lille 2WD-køretøj som Toyota Aygo eller lignende, der er egnet til grundlæggende kørsel under daglige forhold. Kompakt og behagelig for op til 2 rejsende med meget lidt bagage. Ingen højlandskapaciteter. Føreren skal være 20 år eller derover.
Et grundlæggende 2WD-køretøj, såsom en Toyota Yaris eller lignende, der er egnet til kørsel under daglige forhold. Behageligt for 3 rejsende med let bagage. Dette køretøj har ikke kapacitet på højlandet. Føreren skal være 20 år eller derover.
En grundlæggende 4WD (4X4) jeep eller SUV såsom en Dacia Duster eller lignende. Passer komfortabelt op til 3 rejsende med 2 store stykker bagage. Passer til de fleste rejser og anstændigt til sne- og off-asfaltkørsel. Har basale kapaciteter på højlandet. Føreren skal være 20 år eller derover.
En mellemstor 4WD (4x4) jeep eller SUV såsom en Toyota Rav4 eller lignende. Passer komfortabelt op til 4 rejsende med 3 store stykker bagage. Passer til de fleste rejser og god til sne- og off-asfaltkørsel. Har basale kapaciteter på højlandet. Føreren skal være 21 år eller derover.
En stor 4WD jeep som en Toyota Land Cruiser eller lignende. Komfortabelt for op til 4 rejsende med 4 store stykker bagage. Passer til næsten alle rejser. Har fuld highland-kapacitet til at køre på tilgængelige bjergveje. Føreren skal være 21 år eller derover.
En stor varebil med 9 sæder så som en Mercedes Benz Vito eller lignende (manuel gearkasse). Komfortabel til 5 til 7 rejsende. Hvis alle pladser er fyldt op, er pladsen til bagage begrænset. Føreren skal være 23 år eller derover.