10-timers kombinationstur med Den Gyldne Cirkel, hvalsafari og transport fra Reykjavik
Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Tag med på denne udflugt for at se de klassiske steder i Den Gyldne Cirkel samt de utrolige hvaler og delfiner, der lever lige ud for Reykjavíks kyst. Denne udflugt appellerer til naturelskere og dem, der ønsker at få mest muligt ud af hver eneste dag, de er i Island.
Din tur begynder med, at du bliver hentet ved dit overnatningssted i Reykjavík i en moderne bus – eller mødes med din guide på Reykjavík-terminalen, hvis du ikke har valgt hotelafhentning. Alle gæster har en tablet, wi-fi om bord og en lydguide i bussen, som du kan bruge til at lytte til kommentarer om Den Gyldne Cirkel på et af tre forskellige sprog.
Herefter tager du ud på denne legendariske rute i Vestisland. Første stop er Þingvellir Nationalpark, og dette islandske navn kan oversættes til "Tingsletterne". Årsagen til dette navn er stedets historie: Det var her, islændingene i 930 e.Kr. grundlagde deres parlament, Altinget, som stadig fungerer i dag i Reykjavík. Altingets lange historie gør det til det ældste fungerende parlament i verden, og Þingvellir er derfor kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.
Þingvellir tiltrækker også feriegæsterne på grund af stedets skønhed. Nationalparken er frodig, delvist skovklædt, og byder på mange rislende vandløb samt fantastisk geologi. Denne geologi skyldes, at Þingvellir ligger mellem den nordamerikanske og den eurasiske tektoniske plade. Gravsænkningen mellem disse plader løber hele vejen gennem Island, men er mest synlig her.
Næste stop på Den Gyldne Cirkel er Haukadalur-dalen. Dette geotermiske område er kendt for sine varme kilder, fumaroler, mudderpøle og gejsere. Den største af disse, selveste Geysir, er mere eller mindre inaktiv, men naboen Strokkur bryder ud ca. hvert 10. minut og kan nå højder på op til 40 meter.
Tredje og sidste stop på Den Gyldne Cirkel er Gullfoss. Dette er Islands mest ikoniske vandfald, hvilket du næppe vil undre dig over. Det er uhyre kraftfuldt og styrter i to søjler ned i en smuk kløft. Der er adskillige platforme, som man kan se det fra, bl.a. en lige der, hvor vandet falder.
Når du har været rundt i cirklen, kommer du på en flot køretur til Reykjavíks gamle havn. Du vil sandsynligvis ankomme lidt tidligt, så du har mulighed for at udforske marinaen. Kl. 16.45 skal du dog om bord på hvalsafaribåden, som har afgang kl. 17.00.
Du sejler herefter ud i Faxaflói-bugten og tilbringer op til tre timer med at kigge efter de blide kæmper. De arter, der ofte ses på disse ture, er bl.a. hvidnæsede delfiner, marsvin, vågehvaler og de akrobatiske pukkelhvaler. Det hænder dog, at man ser blåhvaler, finhvaler og spækhuggere.
En hvalsafari er en fantastisk oplevelse, men hvis du er så uheldig ikke at se en hval, har du mulighed for at gentage denne del af turen gratis.
Så grib chancen i en fart. Hop om bord, og nyd en spændende tur i Den Gyldne Cirkel og en spektakulær hvalsafari. Find ledige ture ved at vælge en dato.
Inkluderet
Aktiviteter
Medbring følgende
Værd at vide
Hvis der ikke ses hvaler, delfiner eller marsvin, får du en anden hvalsafari gratis. Det samme gælder, hvis denne del af turen aflyses pga. dårligt vejr.
Video
Godkendte anmeldelser
Lignende ture
Download Islands største rejsemarkedsplads til din telefon for at administrere hele din rejse på ét sted
Scan denne QR-kode med dit telefonkamera, og tryk på det link, der vises, for at lægge Islands største rejsemarkedsplads i lommen. Indtast dit telefonnummer eller din e-mailadresse for at modtage en sms eller en e-mail med downloadlinket.