Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Se de klassiske seværdigheder i Den Gyldne Cirkel, besøg nogle skjulte perler, og prøv at snorkle i krystalklart gletsjervand på denne spændende dagstur. Hvis du leder efter en sjov og unik måde at opleve både natur og kultur på i Island, kan det anbefales at booke denne tur nu. Få taget billeder af dig selv med et GoPro-kamera, mens du svømmer mellem kontinenterne, og få dem sendt til din e‑mailadresse lige efter din tur uden ekstrabetaling!
Þingvellir Nationalpark, det geotermiske Geysir-område og Gullfoss-vandfaldet er de tre naturattraktioner, der til sammen udgør Den Gyldne Cirkel, og ingen feriegæster i Island bør gå glip af disse smukke seværdigheder.
På denne udflugt ser du ikke blot de tre fantastiske seværdigheder. Du kommer også til at snorkle i det krystalklare vand i Silfra-spalten i Þingvellir Nationalpark.
Turen starter med, at du bliver hentet i Reykjavík og kører af sted til Silfra-spalten. Når du har fået en tørdragt og andet snorklingudstyr på, går du i vandet og vil uden tvivl blive betaget af de utroligt lyse blå farver i spalten. Du snorkler mellem kontinenterne, eftersom Þingvellir Nationalpark hverken ligger på den eurasiske eller den nordamerikanske tektoniske plade, men i en gravsænkning mellem dem.
Efter din tur gennem Silfra er det tid til at udforske resten af Þingvellir, som byder på smukke kløfter og lavafelter. Þingvellir er også oprindelsesstedet for Islands parlament, Altinget, da det var her, vikingebosætterne samledes for at vedtage landets love.
Fra Þingvellir tager du videre til det geotermiske område Geysir, hvor du kan se boblende mudderpøle, dampende varme kilder og den mægtige gejser Strokkur, der bryder ud hvert 5.-10. minut. Derefter er det af sted til det fantastiske vandfald Gullfoss, hvor du ser gletsjervand fra Langjökull-gletsjeren styrte ned i en gammel kløft i to "trin".
Efterfølgende går turen videre til en skjult perle tæt på ruten Den Gyldne Cirkel: en akvamarinblå sø i et krater af røde, vulkanske klipper.
Bland sightseeing med eventyr ved at booke denne sjove dagstur. Du besøger nogle af de bedste steder i Island i en lille gruppe og får minder for livet. Du kan også glæde dig til at modtage gratis fotos efter udflugten helt uden ekstrabetaling. Find ledige ture ved at vælge en dato.