Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Basalt Hotel har en skøn beliggenhed i Vestisland og byder på moderne, komfortable værelser med gratis Wi-Fi. Udforsker du denne egn, skal du lede længe efter et mere imødekommende sted at overnatte.
Beliggenhed og omgivelser
Basalt Hotel ligger midt i det storslåede landskab i det afsides Vestisland, i dalen Lundarreykjadalur ca. 100 kilometer fra Reykjavik og tæt på mange af egnens mest spektakulære seværdigheder. Nærmest er det lidet kendte varme bassin Krosslaug, der ligger ca. 10 minutter væk, og herfra er der en kort gåtur til det charmerende vandfald Fitjarfoss. På gården Oddsstaðir (Oddsstadir) i nærheden kan du komme på ridetur, og en vandresti fører til Pétursvirki (Petursvirki).
De nærmeste større byer er Reykholt og Borgarnes, der ligger henholdsvis 40 og 41 kilometer væk. Førstnævnte har en rig fortid, for her boede engang Snorri Sturluson, en legendarisk forfatter, høvding og historiker. På det lokale museum kan du lære alt om, hvordan han var med til at forme middelalderen.
Sidstnævnte er derimod en spektakulær kystby, der især er kendt for Settlement Center. Her finder du et væld af faciliteter som dagligvarer og benzin samt turistinformation om området.
Flere af Vestislands naturattraktioner ligger kun lidt længere væk. Blot 57 kilometer fra Basalt Hotel finder du vandfaldene Hraunfossar og Barnafoss. Hraunfossar er fredfyldt og risler gennem en birkeskov, mens Barnafoss buldrer ned gennem en øde kløft – en ret markant kontrast. I 72 kilometers afstand ligger den varme kilde Deildartunguhver, den mest vandrige i Europa, og det tilstødende geotermiske bad Krauma.
Det er ikke kun seværdighederne i Borgarfjörður (Borgarfjordur), der er inden for rækkevidde, når du bor på hotellet. Du kommer også nemt ud på seværdighedsruterne Den Gyldne Cirkel (Golden Circle, Gullni hringurinn) og Snæfellsnes-halvøen (Snaefellsnes). Første stop på Den Gyldne Cirkel er Þingvellir Nationalpark (Thingvellir), der er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og ligger blot 44 kilometer mod syd. Ruten omfatter også det geotermiske område Geysir og Gullfoss-vandfaldet.
På Snæfellsnes er det nærmeste mål Gerðuberg-klipperne (Gerduberg), hvor du kan beundre basaltsøjler. De ligger 85 kilometer væk. Halvøen byder desuden på Ytri Tunga-stranden, hvor du kan se sæler, klippetårnene Lóndrangar (Londrangar), Kirkjufell-bjerget og Snæfellsjökull-gletsjeren (Snaefellsjokull) samt mange andre seværdigheder.
Faciliteter og service
Basalt Hotel har to værelsestyper, der begge er rummelige, moderne, komfortable og indbydende. Begge kan indrettes med to enkeltsenge eller én dobbeltseng, men superior-værelserne er lidt større, tilgængelige for kørestolsbrugere og har plads til ekstrasenge til to personer. Alle værelser har fladskærms-tv, elkedel, skrivebord og eget badeværelse med alle toiletartikler.
Hotellet har desuden en restaurant, der bruger lokale råvarer og har åbent dagligt kl. 18.00–21.00 med vegetariske, veganske og glutenfri retter, samt en kaffebar og en imødekommende bar. Der er også en terrasse, hvor du kan holde udkig efter nordlys om vinteren eller sole dig i midnatssolen om sommeren. Wi-Fi er gratis for alle gæster, og der er gratis privat parkering på stedet.
Hver morgen kan du nyde en morgenbuffet med vegetariske, veganske og glutenfri muligheder. Gæsterne har adgang til et privat spabad.
Hvorfor vælge Basalt Hotel?
Basalt Hotel er værd at overveje for alle slags rejsende på vej til de smukke landskaber i Vestisland. Vælg en dato for at se, om der er ledige værelser.




