Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Hrafnabjörg er en traditionel lejlighed cirka 28 km fra Egilsstaðir (Egilsstadir) i Østisland. Huset har fire soveværelser og gratis Wi-Fi.
Beliggenhed og omgivelser
Hrafnabjörg ligger cirka 28 km fra Egilsstaðir, en by i Østisland. Du kan flyve fra Reykjavik til Egilsstaðir eller tage bilen. Fra hovedstaden tager køreturen omkring 8 timer gennem et naturskønt landskab.
Vil du opleve lidt af livet på en islandsk gård, er det her det perfekte sted. Der tilbydes rundvisninger på gården, og gæsterne er velkomne til at fodre lammene, grisene og gederne.
Om sommeren er der mulighed for at tage med på ridetur. I maj kan du opleve, når de islandske lam kommer til verden, det såkaldte ”sauðburður”.
Cirka 70 km væk ad vej ligger Borgarfjörður eystri (Borgarfjordur Eystri), hvor der er gode chancer for at se søpapegøjer om sommeren.
Faciliteter og bekvemmeligheder
Huset er bygget i traditionel stil, så et ophold her er næsten som et besøg på et traditionelt islandsk museum. Huset rummer fire soveværelser, et lille køkken og en stue med sovesofa og en rummelig spiseplads.
Kommer du i bil, kan du parkere gratis.
Hvorfor vælge Hrafnabjörg Apartment 4?
Hrafnabjörg er et oplagt sted at komme væk fra byen og opleve landlivet i Østisland. Det er et sted for dig, der vil mærke roen i de islandske landmænds hverdag.





