Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Oplev roen i en hytte eller et feriehus i afsides natur, når du bor på Smaratun Farm Eco Lodges. Smaratun Farm Eco Lodges tilbyder miljøvenlig overnatning i Sydisland.
Beliggenhed og omgivelser
Smaratun Farm Eco Lodges ligger i landlige omgivelser på en gård med får og kvæg i Sydisland. Landmændene dyrker desuden afgrøder som kartofler, rabarber og grønt fra haven. Her får du et indblik i livet på en gård med fritgående dyr i et område med et rigt fugleliv.
Du kan også booke en tur rundt i fårestalden og hilse på de nyfødte lam i læmmesæsonen.
Selvom overnatningsstedet ligger på landet, er der ikke langt til service og indkøb. Den højt vurderede Hygge Skandanavian Restaurant & Bar ligger kun 3 km henne ad vejen. I byen Hvolsvöllur (Hvolsvollur), som kun er en kort køretur væk, finder du restauranter, tankstationer og dagligvarebutikker.
Gå ikke glip af et besøg på museet Lava Centre i Hvolsvöllur, hvor du gennem en interaktiv og lærerig oplevelse kommer tæt på vulkanerne på Island. Herfra er det også let at tage på dagsture til flere seværdigheder, blandt andet de smukke vandfald Urriðafoss (Urridafoss) og Seljalandsfoss og naturreservatet Þórsmörk (Thorsmork).
Faciliteter og bekvemmeligheder
Nyd et hyggeligt og komfortabelt ophold på Smaratun Farm Eco Lodges. Her kan du vælge mellem en kompakt hytte og et fuldt udstyret feriehus, og stedet har desuden en miljømærket restaurant.
Hytterne ligger kun få skridt fra restauranten og receptionen. Hver hytte er indrettet som et studie med sove- og opholdsområde i ét, har enten dobbeltseng eller to enkeltsenge og eget badeværelse. Nogle har også køjesenge til børn.
Du kan slappe af i sofaen eller sidde på stolene ved bordet. Alle fem hytter har tv og gratis Wi-Fi og er et behageligt sted at bo for solorejsende, par eller små familier.
Hvert af de tre feriehuse har fuldt udstyret køkken, to soveværelser og eget badeværelse. To af husene er på 48 kvadratmeter og det tredje på 40 kvadratmeter, og hvert hus har plads til op til fire personer. Du kommer også til at elske grillfaciliteterne udendørs, som er perfekte om sommeren.
Spis lækre måltider i restauranten på stedet, der serverer råvarer direkte fra gården og har åbent hver dag til morgenmad og aftensmad. Smaratun Farm Eco Lodges har også et selvbetjeningskøkken og er godt rustet til grupper.
Hvorfor vælge Smaratun Farm Eco Lodges?
Med overnatningsmuligheder, der passer til forskellige typer rejsende, er de fredelige landlige omgivelser på Smaratun Farm Eco Lodges i Sydisland svære at slå.





