Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Guesthouse Holmavikur er et prisvenligt, imødekommende og familieejet sted at bo ud til havet i Hólmavík (Holmavik), en landsby midt i de fantastiske Vestfjorde (Vestfirðir) på Island. Gæstehuset har åbent hele året, og alle, der besøger denne spektakulære del af regionen, især dem med et stramt budget, bør sørge for at booke så hurtigt som muligt.
Beliggenhed og omgivelser
Guesthouse Holmavikur ligger midt i Hólmavík, kun et minuts gang fra byens største attraktion, Museet for Trolddom og Hekseri. Udstillingen er et fascinerende sted at lære om magiens historie på Island. Du hører om besværgelser, hekseprocesser og folketro og får endda et par ligbukser at se – bukser syet af menneskehud. Forbered dig på noget makabert inden besøget!
Museets anden del, Troldmandens Hytte, ligger 25 minutter væk. Hytten var engang det ægte, gamle hjem for en selvudnævnt heksemester, og her kan du finde genstande med indskårne trylletegn og andre beviser på magi.
Hólmavík er et lille samfund med under 500 indbyggere, men her er alligevel steder, hvor du kan købe dagligvarer og tanke. Der er også et beskedent udvalg af restauranter og en svømmehal.
Vestfjordene er en af de mest afsides, uberørte og spektakulære dele af landet og er kendt for den fantastiske kystlinje, de dramatiske bjerge og det rige dyreliv. Fra Guesthouse Holmavikur kan du derfor nå nogle af Islands smukkeste landskaber og udsigter.
Efter 45 minutters kørsel når du bebyggelsen Reykhólar (Reykholar), der er kendt for sit mylder af fugle, og på lidt over en time kommer du til Djúpavík (Djupavik), en betagende landsby, som kun få rejsende får at se. På under tre timer kan du beundre det imponerende vandfald Dynjandi, og på samme tid i en anden retning kan du nå regionens hovedstad, Ísafjörður (Isafjordur). Der er 3 timers kørsel fra Reykjavik, og det lokale svømmebad har varme kar.
Faciliteter og bekvemmeligheder
Guesthouse Holmavikur har dobbelt- og tosengsværelser, nogle med fælles badeværelse og andre med eget bad. Værelserne med fælles bad har håndvask. Alle har en smuk udsigt, nogle ud over havet og andre ud over dramatiske bjerge. Stilen er enkel, hyggelig og indbydende.
Dine værter sørger for sengetøj, håndklæder og toiletartikler. Alle gæster får gratis Wi-Fi, og du har adgang til en gratis parkeringsplads. Desuden er du hver dag velkommen til en morgenmad med lokale råvarer, som er inkluderet i prisen.
Gæstehuset har en bistro, der kun har åbent om sommeren og serverer traditionel hjemmelavet mad, en altan ud over havet, hvor du kan nyde kaffe eller en øl, og en udendørs terrasse til afslapning under midnatssolen. Terrassen har udsigt over den smukke bugt, og er du heldig, kan du herfra endda se hvaler, delfiner, sæler og havfugle.
Fra Guesthouse Holmavikur kan du begive dig ud på en række vandre- og cykelruter. Personalet fortæller gerne om de bedste steder at se i området.
Hvorfor vælge Guesthouse Holmavikur?
Alle, der rejser til Vestfjordene, især med et stramt budget, vil opleve Guesthouse Holmavikur som et prisvenligt, indbydende og hyggeligt tilflugtssted. Vælg en dato for at se, om der er ledige værelser.




