Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Volcano Hotel er et smukt, familiedrevet hotel på Islands sydkyst. Både for dem, der kører Ringvejen (Hringvegurinn), og for dem, der vil bruge flere dage på at få mest muligt ud af denne fantastiske egn, er det et hyggeligt, prisvenligt og perfekt placeret sted at overnatte.
Beliggenhed og omgivelser
Volcano Hotel ligger ved rute 1, midtvejs langs sydkysten, og kunne ikke være bedre placeret. Der er kun ti minutters kørsel til landsbyen Vík í Mýrdal (Vik i Myrdal), hvor du finder et væld af faciliteter, og to af egnens mest storslåede seværdigheder ligger inden for vandreafstand.
Den første er den enorme klippebue Dyrhólaey (Dyrholaey). Dette spektakulære naturfænomen er ikke kun kendt for sin størrelse og form, men også for at være ynglested for søpapegøjer hele sommeren. Den anden er Reynisfjara, en stemningsmættet strand med sort sand, kraftige bølger og markant kystgeologi.
I bil når du på ti minutter frem til stien ud til DC-flyvraget og på tyve minutter til det mægtige vandfald Skógafoss (Skogafoss). Kører du i den modsatte retning, kan du på under to timer nå gletsjertungerne og eventyrlandskaberne i naturreservatet Skaftafell, og blot lidt længere henne ad vejen ligger ”kronjuvelen i Islands natur”, Jökulsárlón-gletsjerlagunen (Jokulsarlon).
Takket være nærheden til seværdighederne og den praktiske beliggenhed ved rute 1 kan Volcano Hotel fungere både som et perfekt pitstop for dem, der rejser Island rundt, og som base for dem, der vil fokusere på attraktionerne i Sydisland.
Faciliteter og service
Volcano Hotel er lille og hyggeligt med kun syv værelser, men alligevel moderne, for alle værelser har satellit-tv, gratis Wi-Fi og eget badeværelse. Desuden er de smukt indrettet med inspiration fra de nærliggende vulkaner, gletsjere og sorte sandstrande.
Der er både almindelige dobbeltværelser og familieværelser, hvor sidstnævnte har en sovesofa; ønsker du lidt mere plads og komfort, kan du booke begge typer som superior-værelser.
Alle gæster får morgenmad, og der er også te og kaffe i den komfortable fælles opholdsstue. Hotellet har desuden en bar, og der ligger flere restauranter i nærheden. Der er gratis parkering på stedet.
Hvorfor vælge Volcano Hotel?
Volcano Hotel er det bedste valg af overnatning for rejsende på sydkysten og Ringvejen, der søger et hyggeligt, moderne og roligt hotel tæt på alle seværdighederne. Se ledige værelser ved at klikke på den ønskede dato.




