Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Snorrastadir er en historisk gård på Vestisland med fem hyggelige hytter, du kan booke, og et hus i to etager, hvor du kan leje en køjeseng. Drømmer du om at udforske egnen og Snæfellsnes-halvøen (Snaefellsnes) med base i autentisk, traditionel overnatning med rødder i den lokale kultur, behøver du ikke lede længere.
Beliggenhed og omgivelser
Snorrastadir ligger afsides i det frodige landbrugsland ved kysten på Vestisland, lige syd for Snæfellsnes-halvøen. Det gør gården til et fantastisk udgangspunkt for at opleve begge de smukke egne og for at holde øje med nordlyset om vinteren.
Vestisland er kendt for ”tvillingevandfaldene” Barnafoss og Hraunfossar, den varme kilde Deildartunguhver, det geotermiske spa Krauma og de historiske landsbyer Reykholt og Borgarnes, som alle ligger inden for halvanden times kørsel.
Snæfellsnes har til gengæld fået tilnavnet ”Island i miniature” på grund af sin utrolige samling af seværdigheder; her finder du blandt mange andre steder Snæfellsjökull-gletsjeren (Snaefellsjokull) og nationalparken af samme navn, Kirkjufell-bjerget, Ytri Tunga-stranden, hvor du kan se sæler, og klippesøjlerne Lóndrangar (Londrangar).
Den nærmeste by med pålidelige faciliteter er Borgarnes, som du kører til på cirka 40 minutter (ca. 40 km). Gården ligger lige ved rute 54 ved indgangen til Snæfellsnes med udsigt til Snæfellsjökull. Stien til Eldborg-krateret starter tæt ved stedet.
Faciliteter og bekvemmeligheder
Snorrastadir har en række overnatningsmuligheder for rejsende med vidt forskellig smag, budget og gruppestørrelse, fra køjesenge til hytter til ti personer.
Køjesengene finder du i White House, der har to etager; på øverste etage er der seks værelser – to til op til fem personer, tre til op til fire personer og et til to. Her er også en opholdsstue og tre badeværelser, hvoraf to har brusebad.
I stueetagen er der to sale – den ene har plads til omkring 40 personer, den anden til omkring 150 – samt alle køkkenfaciliteter. Det gør stedet til et godt valg, hvis du planlægger et stort arrangement som et bryllup eller en familiesammenkomst.
Hytten til ti personer er til gengæld på 100 kvadratmeter og har fire soveværelser; nogle er dobbeltværelser, og andre har køjesenge. Derudover er der et fuldt indrettet køkken og to badeværelser.
Er den for stor, er der yderligere fire hytter til op til fem gæster; de er på 45 kvadratmeter og har to soveværelser, begge med dobbeltseng, men det ene har desuden en overkøje. Hytterne har også køkken og hver deres badeværelse.
Alle fem hytter har geotermisk opvarmede hot tubs og kulgrill på terrassen. Wi-Fi er gratis i hele bygningen. Parkering på stedet er ligeledes gratis. Eldborg Campsite holder åbent på gården året rundt (vintercampister er velkomne) med toiletter, der er åbne døgnet rundt, brusebad til 500 ISK pr. 5 minutter og et fællesområde med Wi-Fi og enkle køkkenfaciliteter, der er åbent kl. 08.00–22.00.
Hvorfor vælge Snorrastadir?
Snorrastadir er et fantastisk valg for dig, der søger autentisk overnatning på landet med Vestislands og Snæfellsnes-halvøens imponerende egne lige uden for døren.




