Beskrivelse
Oversigt
Beskrivelse
Hotel North Mountain View Suites er et hotel på landet ved Akureyri med hyggelige værelser, en smuk udsigt over bjergene og en række faciliteter. Vil du udforske ”Nordislands hovedstad”, er Hotel North et oplagt sted at booke.
Beliggenhed og omgivelser
Hotel North Mountain View Suites ligger i Akureyri, cirka 5 km fra centrum. Som gæst vil du opleve den korte afstand til byen som en stor fordel. Du kan nemt gå på opdagelse i særprægede butikker og små forretninger og spise på forskellige restauranter og caféer.
Hotellet ligger også tæt på nogle af Islands smukkeste seværdigheder og mest ikoniske vartegn. Er du kunstelsker, bør du ikke snyde dig selv for et besøg på Akureyris kunstmuseum (Listasafnið á Akureyri). Museet ligger 11 km fra Hotel North Mountain View Suites og viser et bredt udvalg af værker af både nye og etablerede islandske kunstnere.
Kultur- og konferencecentret Hof er et andet sted, som kunstinteresserede ikke må gå glip af. Centret ligger 11 km fra hotellet og lægger rammer til arrangementer og forestillinger, der hylder islandsk kultur. Desuden er huset hjemsted for Nordislands symfoniorkester og flere teaterkompagnier og kulturelle organisationer.
Naturelskere vil til gengæld nyde Akureyris botaniske have (Lystigarður Akureyrar). Haven ligger ca. 12 km fra hotellet og rummer over 7.000 plantearter, hvoraf omkring 400 regnes for at være hjemmehørende. Undervejs kan du gå ad velholdte stier, der fører forbi farverige blomsterbede og fredelige damme.
Hotellet er også et perfekt udgangspunkt, hvis du vil besøge det mægtige Goðafoss-vandfald (Godafoss). Vandfaldet ligger ca. 35 km fra hotellet og er et af Islands mest ikoniske naturfænomener. Derudover er stedet kendt for sin historiske betydning.
Ifølge de islandske sagaer erklærede den fremtrædende høvding Þorgeir Ljósvetningagoði i år 1000 kristendommen for Islands officielle religion. Som symbol på beslutningen skal han have kastet sine hedenske gudebilleder i vandfaldet, som derfor fik navnet ”gudernes vandfald”.
Du kan også booke forskellige dagsture, der tager dig til mange andre seværdigheder omkring Akureyri. Du kan for eksempel tage med på en tur til Mývatn-området (Myvatn), besøge tørvehusene i Laufás (Laufas) eller tage på jagt efter nordlys.
Faciliteter og bekvemmeligheder
Hotel North Mountain View Suites tilbyder komfortable overnatningsmuligheder med bjergudsigt, opholdsområde og terrasse. Du kan booke lejligheden Apartment with Mountain View med to soveværelser. Med sine 55 kvadratmeter har den plads nok til, at op til fire personer kan bo komfortabelt.
Værelset har en kingsize-seng, to enkeltsenge og et badeværelse med hårtørrer og walk-in-bruser.
Det mest bemærkelsesværdige ved Apartment with Mountain View er dog boblebadet og grillområdet. Wi-Fi er gratis. Der er også gratis parkering på stedet.
Hvorfor vælge Hotel North Mountain View Suites?
Booker du et værelse på Hotel North Mountain View Suites, bliver dit ophold i Akureyri endnu mere mindeværdigt. Den korte afstand til ikoniske vartegn og seværdigheder gør det samtidig lettere at planlægge dine eventyr på Island. Vælg en dato, og se, om der er ledige værelser.




