Reykjanes Rejseguide

Reykjanes er en halvø i det sydvestlige Island, karakteriseret af enorme lavafelter, vulkaner og øget geotermisk aktivitet.

En af de bedste måder at nyde denne region på er ved at tage dig tid, mens du rejser på en kør-selv-ferie. Du kan også tage et kig på vores udvalg af udflugter til Reykjanes for at udforske området.

Vulkanisk og geotermisk aktivitet

Reykjanes-halvøen løber langs den midtatlantiske ryg, hvor de eurasiske og nordamerikanske tektoniske plader driver fra hinanden. På grund af disse geologiske omgivelser er hele halvøen ekstremt vulkansk aktiv, dækket af mosbelagte lavafelter og kegleformede bjerge.

På trods af dens placering mellem to tektoniske plader, var der ingen registrerede vulkanudbrud der i 800 år. Det hele ændrede sig dog i marts 2021, da vulkanen Fagradalsfjall gik i udbrud. Med en herlig visning af springvand, glødende lava, varede udbruddet i seks måneder og trak tusindvis af mennesker til stedet.

I august 2022 brød Fagradalsfjall vulkanen ud igen, hvilket beviste, at det forrige udbrud ikke var et lykketræf, og den 10. juli 2023 startede det tredje udbrud i Fagradalsfjall området, denne gang ved det nærliggende Litli Hrutur-bjerg.

Senere samme år fandt det fjerde udbrud sted den 18. december ved kraterrækken Sundhnukagigar. Siden Sundhnukagigar-udbruddet i december har området lige uden for byen Grindavik været præget af regelmæssige, men korte vulkanudbrud.

Disse nylige vulkanudbrud har ændret opfattelsen af Reykjanes-halvøen i islændingenes sind fra en sovende kæmpe til et arnested for geologisk aktivitet.

Jordskælv er også almindelige. I 2001 førte et jordskælv under søen Kleifarvatn til et fald på 25% i søens overfladeareal. Siden da har varme kilder boblet op fra bunden af søen.

De vigtigste geotermiske områder i Reykjanes er imidlertid Gunnuhver, Krysuvik og Svartsengi. Forskellige mudderbassiner og fumaroler kan ses ved Gunnuhver, mens Krysuvik er præget af varme kilder og mudderpotter, hvor mineraler gør jorden rubinrød, safirblå og topasgul. Den grønne kratersø Grænavatn er også et imponerende syn.

Svartsengi er hjemsted for et geotermisk kraftværk, som producerer 76,5 MW elektricitet fra de 475 liter 90°C vand, der fosser fra jorden i sekundet. Det mineralrige overskudsvand fylder Den Blå Lagune.

Natur & Dyreliv

Reykjanes klipper vrimler med fugleliv. Dens bedst kendte fuglekoloni ligger i Krysuvikurbjarg, som er redepladsen for cirka firs tusinde havfugle. Selvom der ikke findes søpapegøjer her, så er det et glimrende sted at få øje på skarver, havfugle og andre arter.

Nord for Krysuvikurbjarg ligger det førnævnte Kleifarvatn, den største sø på halvøen og en af de dybeste på Island. I midten af halvøen ligger søen Djupavatn, som er en populær fiskedestination.

Reykjanes bliver hamret af nogle af de mest betagende breakerbølger i verden. En kort køretur fra Krysuvik ligger Selvogur, hvor man kan se mægtige bølger, der hamrer mod klipperne. På Reykjanesta, den sydvestlige spids af halvøen, er bølgerne kendt for at nå højder på tredive meter.

På grund af dette er der kysterosion i gang ved Reykjanes, og hvis det ikke var for udbruddene, der skaber nye landmasser, ville halvøen enten være meget smallere eller simpelthen gå tabt til havet.

Halvøens nordside er spækket med fiskerlandsbyer og byer, især Keflavik, Sandgerdi, Gardur og Vogar. Grindavik by er beliggende på halvøens sydlige bred. Tilsammen udgør disse byer og byerne Njardvik, Hafnir og Asbru kommunen Reykjanesbær, som består af lidt over 19.600 indbyggere, hvilket gør den til Islands fjerdestørste.

Midnesheidi

I nærheden af Keflavik ligger Midnesheidi-heden, hvor Keflaviks internationale lufthavn er placeret. Dette er ankomststedet for langt de fleste rejsende, der kommer til Island.

Den verdensberømte spa

På den sydlige spids af halvøen ligger Den Blå Lagune geotermiske spa, som er et ideelt sted til afslapning og badning. Det er én af Islands mest besøgte attraktioner.