Pakkerejser

Pakkerejser

Feriepakker letter al stress forbundet med at planlægge den perfekte ferie. Din rute, transfers, overnatning og udflugter vil blive planlagt for dig på forhånd, men du er velkommen til at tilføje ekstra ture og aktiviteter til din rejseplan.

Start placering

Vælg rejseperiode

AnkomstAfgang

Vælg antal rejsende

2 rejsende
4.7
Gennemsnitlig vurdering
1770 Anmeldelser
4.7
1,770 anmeldelser
Største udvalg af rejsetjenester
Lave priser på Island
Let booking og afbestilling

30 Pakkerejser tilgængelig

Oplev det mest populære Pakkerejser

Viser 24 ud af 30

Kundeanmeldelser

Læs førstehåndsanmeldelser skrevet af kunder over hele verden

Ferie i Island

Island tilbyder et uendeligt antal natur- og kulturattraktioner, der helt sikkert vil inspirere dig. Landets tiltrækningskraft ligger i dets utallige vandfald, gletsjere og dramatiske kystlinjer og dets knejsende bjerge, mosdækkede lavafelter og mystiske klippeformationer. Island udfordrer dig til at modstå dets magnetiske tiltrækningskraft.

Det er ikke så mærkeligt, hvis du føler dig en smule overvældet af, hvor du skal begynde udforskningen af de mange spændende steder, så lad os være din guide under en himmel uden grænser – uanset om det en himmel med sommerens midnatssol eller vinterens nordlys.

Fordyb dig fuldt ud i Islands vidundere, uanset årstiden, med en af vores skræddersyede pakkerejser eller kør selv-ferier.

Måske vil du gerne udforske Islands ringvej, en imponerende 1332 km lang vejstrækning, der omkranser øen? Vi tilbyder en lang række muligheder, der passer til årstiden og det antal dage, du har at bruge på denne spændende rejse rundt i landet.Du kan bruge et helt liv på at opleve alt det, som Island har at byde på, så hvorfor ikke tage den med ro og fokusere på et mere specifikt område? Du kan bruge adskillige dage på at udforske de mange og meget varierede seværdigheder på Snæfellsnes-halvøen i vest, der ofte kaldes en "miniatureudgave af Island" på grund af mangfoldigheden af de seværdigheder, der er at se.

Der er et væld af vilde dyr i Island. Her finder man ikke mindst den atlantiske søpapegøje. I sommermånederne samler søpapegøjer sig i store flokke for at yngle på den forrevne kystlinje.

De mange fisk og lyskrebs, der bebor havene omkring landet, tiltrækker adskillige arter af hvaler, delfiner og marsvin hele året rundt. Mange af vores pakker giver mulighed for at se disse smukke dyr i naturen, hvilket er perfekt for både dyreelskere og familier.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg tilføje ekstra dage eller en ekstra person til pakken?

Ja, når du har lavet reservationen, kan du foretage ændringer i din booking ved at kontakte din rejseagent på info@guidetoiceland.is. Bemærk, at der muligvis opkræves ekstra gebyrer. 

Hvad er forskellen mellem en kør selv-ferie og en guidet tur?

På en kør selv-ferie har du dit eget køretøj. Det betyder, at du ikke har behov for en guide til at ledsage dig, eller at du selv står for transporten fra sted til sted. Både kør selv-ferier og guidede ture kan være på flere dage (om end der også er adskillige endagsture). Flerdagesturene giver dig også mulighed for at tilføje andre spændende oplevelser som f.eks. gletsjervandring, isgrottevandring eller ridning.

Kan jeg ændre datoerne for min pakke, efter at jeg har booket?

Ja, det er muligt at foretage ændringer i datoen for din booking, efter at din booking er blevet bekræftet. Bemærk dog, at der opkræves et servicegebyr på 15 %.

Bliver vi hentet af samme bus hver dag?

Pakkerejser er sammensat af dagsture fra forskellige arrangører. Der kan derfor blive brugt forskellige busser til afhentningerne. Alle oplysninger om de forskellige arrangører er anført øverst på din voucher.

Hvad sker der, hvis min bus er forsinket?

Kontakt turarrangøren direkte. Dennes kontaktoplysninger – telefonnummer og e-mailadresse – står øverst på din voucher.

Hvad er størrelsen på gruppen af deltagere på pakkerejser, og hvor store er busserne?

Dette afhænger af den specifikke pakkerejse, du har booket, men langt de fleste ture foregår i minibusser med plads til op til 19 passagerer.

Kan jeg tilføje en ekstra aktivitet til pakken?

Ja, det er ikke noget problem at tilføje en ekstra aktivitet til pakkerejsen. Du sender blot en e-mail til info@guidetoiceland.is med dit bookingnummer og en nærmere angivelse af, hvilken aktivitet du ønsker at tilføje. Derefter tilføjer din rejseagent aktiviteten til pakken og sender dig et betalingslink.

Er betalingslinket sikkert?

Ja, betalingslinket sikkert. Du kan betale direkte ved hjælp af dette link. Så snart betalingen er gået igennem, bliver din booking sikret.

Hvordan fungerer jeres afbestillingspolitik?

I henhold til afbestillingspolitikken vil du modtage en tilbagebetaling på 85 %, så længe du afbestiller mere end syv dage, før din pakkerejser starter. Hvis du køber afbestillingsforsikringen, når du booker, kan du afbestille indtil 48 timer før starten på din pakkerejse og få fuld refundering. Prisen for afbestillingsforsikringen er 5.000 ISK pr. person, og denne forsikring refunderes ikke.

Hvad er en afbestillingsforsikring?

Afbestillingsforsikringen giver dig mulighed for at afbestille din booking indtil 48 timer før afgang, og få en fuld refundering. Forsikringen koster 5.000 ISK pr. person, og den kan købes under bookingprocessen. Selve forsikringsgebyret refunderes ikke. Hvis du ønsker at afbestille din booking, bedes du kontakte din rejseagent via e-mail med 48 timers varsel. Forsikringen dækker kun en fuld refundering. Der findes ingen delvise refunderinger. Hvis en af de rejsende i en gruppe ønsker at afbestille, refunderes den forholdsmæssige del af turen for den fulde afbestilling til dækning for den pågældende person. Forsikringen skal tilkøbes, når pakken oprindeligt købes. Hvis du beslutter ikke at købe forsikringen, gælder de normale vilkår og betingelser for din booking.

Kan jeg købe afbestillingsforsikringen, efter at jeg har booket?

Det er desværre ikke muligt at købe afbestillingsforsikringen, når din booking er blevet bekræftet.

Hvad er fordelene ved at tage en kør selv-ferie frem for en guidet tur?

På en kør selv-ferie har du fuld selvbestemmelse over tidspunkterne og tempoet for dine stop. Du vælger, hvornår du vil køre, og hvornår du vil stoppe for at nyde en af Islands mange smukke seværdigheder. Frihed, uafhængighed og privatliv er nogle af årsagerne til, at kunderne vælger at booke en kør selv-ferie i Island. Der er dog også fordele ved guidede ture. Fordelene er bl.a. fascinerende lokal viden, ekspertguider og chauffører, der er vant til at køre i al slags vejr og under alle vejforhold, og nye venner, som du ellers aldrig ville have mødt.