Om vinteren er Island næsten altid dækket af et skinnende lag sne og præget af uforudsigelige vejrforhold. Man ved aldrig helt, hvad himlen har at byde på – det kan være alt fra stjerneklar stilhed over blændende hvide snestorme til det smukke syn af nordlys.
Midt om vinteren er der kun nogle få timers sollys om dagen, hvilket betyder, at du er nødt til at være meget omhyggelig med din planlægning. De fleste af Islands attraktioner, bl.a. et væld af krystalblå isgrotter, er dog stadig tilgængelige.
Dette gælder også for et stort antal aktiviteter. Det er for eksempel et populært valg at tage en snorkeltur i Silfra-spalten i vintermånederne (mange mener faktisk, at det kolde vejr får gletsjervandet til at føles varmere) eller at deltage i aktiviteter såsom hundeslædekørsel, hvalsafari og jagt på varme kilder.
Når du som rejsende vælger en pakkeløsning, kan du slappe helt af vel vidende, at alle overnatningssteder, transport til og fra lufthavnen og ture er forberedt og bekræftet af Guide to Iceland inden din ankomst. Dette fjerner pres i form af logistisk planlægning og kontakt til tredjeparter og gør, at du bare kan slappe af og nyde Islands frosthårde landskaber.
Vintertid er naturligvis lig med lave temperaturer, så du skal pakke det rette tøj til din rejse til Island. Sørg for at medbringe en vandtæt jakke og bukser, en uldhue, tørklæde, handsker, tykke sokker og robuste vandrestøvler.