Nytårsaften på Island

Nytårsaften på Island

Bekræftet ekspert

Hvordan er Nytårsaften på Island? Hvordan er Nytårsaften i Reykjavik? Hvad gør Nytårsaften på Island til noget specielt? Hvor er de bedste fester i Reykjavik Nytårsaften? Lær alt dette og mere til i vores komplette guide til Nytårsaften på Island.

Island er i de senere år blevet internationalt berømt for sin sjove og fyrværkerifyldte nytårsaften. Lokalbefolkningen bevæger sig ud i de snedækkede gader og skyder fyrværkeri til alle sider i timevis og fester derefter natten igennem klædt i funklende outfits og snestøvler. Hvis du gerne vil være der, hvor der er mest gang i den på Island, så sørg for at bestille overnatning i Reykjavik i forvejen. For lidt ekstra frihed under din tid på Island kan du også leje en bil og gå på jagt efter det evigt  undvigende nordlys.



Faktisk følger de lokale overalt på Island de samme nytårstraditioner. 

Fortsæt læsningen for at få tips om, hvor du skal se fyrværkeri, hvor du skal gå ud og feste og lær noget om Islands nytårskultur. Sørg for at booke en restaurant på forhånd til din nytårsmiddag i Reykjavik, da de sandsynligvis vil blive fuldt booket.

Hvad laver islændingene nytårsaften?

Nytårsaften på Island


  • Islændingene vil mødes med familie eller venner og spise middag ca. kl. 18-19
  • Efter middagen ca. kl. 20 mødes de lokale ved det nærmeste bål for at møde og hilse på venner og skyde noget fyrværkeri af.
  • Efter bålet er gaderne tomme, da Islændingene går hjem og ser en TV-komedie, der ser tilbage på året, der gik kl. 22.30.
  • Lige før midnat flokkes folk igen i gaderne for at skyde mere fyrværkeri af.
  • Ca. Kl. 1 om natten er det tid at holde fest, og de fleste går til fester hjemme, selv om barer og musiksteder er åbne til tidligt om morgenen.

Denne rutine finder sted næsten overalt, på Island, hvad enten det er i Reykjavik eller rundt omkring i landet i små landsbyer. Reykjavík er selvfølgelig den største bebyggelse på Island, hvor folk er mest spredt ud rundt omkring. Både Akureyri og Isafjordur har flest mennesker samlet på et sted.

Nytårsaften i Reykjavík

Fyrværkeri i Reykjavík nytårsaften, billede taget af Jonathan Hood

Billede taget af Jonathan Hood

Hvis du planlægger at tilbringe din Nytårsaften i Reykjavik, kan du forvente følgende. Først af alt skal du være forberedt på at se MASSER af fyrværkeri. Forestil dig, hvor meget, du kan se, gang det derefter med tusind.

Islændingene bruger mange penge på fyrværkeri hvert år (hundreder af millioner islandske kroner), dels fordi de er besat af det farverige syn Nytårsaften, men især også fordi de støtter Icelandic Search and Rescue Teams (den islandske redningstjeneste), der er stærkt afhængige af en  indkomst baseret på salg af fyrværkeri og juletræer hvert år.

Den islandske redningstjeneste drives af frivillige, og de arbejder ofte i farlige miljøer og alt slags vejr for at hjælpe folk, både lokale og turister i hele landet, som er i fare. Det meste salg af fyrværkeri støtter den islandske redningstjeneste, men ikke det hele - så sørg for, at du køber fyrværkeri hos en af dem, som støtter Flugbjorgunarsveitin eller Landsbjorg.

Folk starter med at skyde lidt fyrværkeri af et par dage inden Nytårsaften, og fortsætter til den 6. januar - men de fleste af dem bliver helt klart skudt af Nytårsaften.

Nytårsaften i Reykjavik

Foto: Arctic-Images/Getty Images

Selvom folk ofte kun går til det nærmeste gadehjørne for at skyde fyrværkeri af, er der et par  populære steder, hvor folk samles for at se det imponerende syn.

Anbefalede steder til at skyde fyrværkeri af, eller kigge på det er ved Hallgrimskirkja eller Perlan. Området foran Hallgrimskirkja, der omgiver statuen af Leif Eiriksson, er meget populært for både lokale og turister og ligger hensigtsmæssigt i centrum, tæt på alle barerne, hvis du skal den vej senere.

Ethvert højtliggende sted med udsigt over byen er et godt sted, så området omkring Perlan ved Oskjuhlid bakken er et andet populært sted. Nede ved havet er også et godt sted, så måske kan du gå til Aegissida, hvor et bål bliver tændt tidligere på aftenen, eller til Sun Voyager skulpturen eller Harpa Koncertsal. En anden mulighed er at se fyrværkeriet afspejlet i Reykjaviks sø, Tjornin.

Udsigt til fyrværkeriet i Reykjavik nytårsaften fra Tjörnin

Hvilket sted, du end beslutter dig til, så sørg for at medbringe en flaske champagne, dit bedste tøj (dækket med lag af uld eller pels og varme sko), og find en fest, du kan tage med til! Det tilrådes også at bære sikkerhedsbriller, da enhver kan afskyde fyrværkeri denne aften (du kan se store børn holde fakler eller andet), og da fyrværkeri kommer imod dig fra alle sider, sker der ulykker.

Efter at have skudt fyrværkeri af til midnat, går folk normalt til fester i lokale hjem. Selvom barerne er åbent til meget sent (eller meget tidligt, afhængigt af, hvordan du ser på det), kan de tage entre og har sandsynligvis en lang kø og en stor og meget fuld menneskemængde. Normalt lukker barer ca. kl. 5, men de har en tendens til at strække åbningstiden lidt længere efter Nytårsaften.



Endeligt er der et stort antal tilgængelige ture Nytårsaften. Du kan for eksempel tage dette Nytårs aften fyrværkeri cruise eller fejre nytårsaften til havs, begge ture varer i 1,5-2 timer omkring midnat, og bringer dig derefter tilbage til byen, så du kan deltage i festlighederne i centrum.

Bål i Reykjavík Nytårsaften

Der er flere bål at vælge imellem Nytårsaften på Island. Inden for Stor-Reykjavík er der ca. 15-17 bål, men ca. 90 bål på hele Island. De fleste af dem starter ca. kl. 20 eller 20.30, og er slut kl. 21.20 eller 22, da det er der, folk går hjem for at se det årlige TV-satireshow.

Et af de største i Reykjavik, og det mest centrale er det på kysten ved gaden Aegissida i den vestlige del af byen.

Der er ofte organiseret fyrværkeri af den islandske eftersøgnings- og redningstjeneste sammen med bålene, og nogle gange synges der. Da dette er tidligt på aftenen, og himlen endnu ikke er fyldt med røg fra fyrværkeriet, er det også muligt at se nordlys, hvis de er der.

Da alle er i festhumør ved årsskiftet, klæder folk sig ofte sjovt ud Nytårsaften og tager sjove hatte eller fantastisk glitter makeup på. Husk bare at klæde dig varmt på også!

Nytårs komedieshow på Island: Áramótaskaup

Før midnat Nytårsaften, holder folk en fin middag, flokkes til bålene rundt omkring i byen og ser derefter et satirisk komedieshow på TV klokken 22.30. Næsten enhver islænding ser dette, og  det er blevet et almindeligt samtaleemne til nytårsfesterne. Var det godt? Var det dårligt? Var det bedre end sidste års show? Hvad var din favoritsketch?

TV-programmet hedder Aramotaskaup eller Skaupid forkortet. Det oversættes nytårssatire, eller simpelthen Satiren. Det har været der siden Islands vigtigste TV-kanal startede i 1966, og er blevet en integreret del af landets fejring af årsskiftet.

Dette 50 minutter lange TV-program har flere korte sketche, der gør grin med de vigtigste ting, der har fundet sted i det forgangne år. Islændingene kan lide at lave grin med sig selv, og ingen skånes i dette årlige komedieshow, især ikke islandske politikere, kunstnere eller præsidenten.

Ovenfor kan du se en sketch på engelsk, der gør grin med den måde Island præsenterer sig selv på overfor andre lande, og hvordan turister ofte opfatter Island på en rosenrød måde. Denne sketch er fra 2014, ved starten af det stigende turistboom i landet. Mange andre sketche kan findes online, men de er alle på Islandsk.

Hvert år venter vi ivrigt på det, da der altid er en masse at lave sjov med.

Nytårsaften i Islands landområder

Som sagt tidligere følger Nytårsaften den samme rutine, hvis du beslutter at tilbringe den i en anden by på Island, end Reykjavik, bortset fra, at du har færre muligheder for at gå på bar efter midnat. Ovenstående billede er fra Keflavik, bare for at give dig en ide om det. 

Starten på aftenen tilbringes normalt med familien, og efter midnat mødes folk med venner og går ud og danser. Hvis du er i en lille by eller i landområderne, så sørg for at spørge de lokale hvad traditionerne er i det område, og om der måske er planlagt et nytårsbal eller en koncert nogle steder, som du kan deltage i.

Men hvis du vil slippe for de vilde fester og finde stille ensomhed sammen med dine nærmeste, kan du leje en vinterhytte et sted omgivet af flotte landskaber, og et varmt bad at slappe af i og se stjernerne og en gnitrende pejs, du kan hygge dig ved.

Fejring af Nytårsaften på Island er også et perfekt tidspunkt til at tage på et vintereventyr, så sørg for at tjekke udvalget af vinterferiepakker og kør selv-ture om vinteren, der tilbydes, da du kan tage ud og udforske smukke vandfald, gletsjere og isgrotter.

Det er også værd at nævne, at ved årsskiftet, når himlen ikke er fyldt med fyrværkeri, er det det bedste tidspunkt at se de smukke nordlys danse på himlen. Vi har et bredt udvalg af nordlysture, som du kan udforske, hvad enten det er i en bus, minibus, superjeep eller på en båd, så kan du finde den bedste måde for dig at tage på nordlysjagt på, på Island!

Og til sidst: Godt Nytår, på islandsk hedder det "Gleðilegt nýtt ár"!

Link to appstore phone
Installer Islands største rejseapp

Download Islands største rejsemarkedsplads til din telefon for at administrere hele din rejse ét sted

Scan denne QR-kode med dit telefonkamera, og tryk på linket, der vises, for at tilføje Islands største rejsemarkedsplads i din lomme. Tilføj dit telefonnummer eller din e-mailadresse for at modtage en SMS eller e-mail med downloadlinket.