Islands vulkaner: Den komplette guide

Lær om Islands vulkanske aktivitet og de mest berømte udbrud i historien. Læs videre for at finde ud af, hvordan du kan opleve disse naturvidundere i denne komplette guide til vulkaner i Island.

Island er et land fuld af kontraster, hvor gletsjere møder vulkanernes brændende varme. Det er grunden til, at landet ofte kaldes landet af ild og is, da dette sammenstød har formet et landskab af lavamarker, sorte sandstrande, bjerge, gejsere og kratere, hvilket gør det til en helt unik destination.

Vulkanture giver dig mulighed for at opleve denne rå kraft på tæt hold, mens ture til lavagrotter afslører de skjulte tunneler og kamre, der er dannet af gamle udbrud under jordens overflade.

Tusindvis valfarter til Island for at opleve landets vulkaner og de naturfænomener, de skaber. Under udbrud, som de seneste på Reykjanes-halvøen, kommer endnu flere for at få chancen for at se et af Jordens mest dramatiske og smukke fænomener, især med oplevelser som en helikoptertur over en vulkan.

Her er alt, hvad du behøver at vide om Islands vulkanske vidundere og de landskaber, de skaber.

Vigtige pointer

• Islands vulkaner har formet landets landskab og historie, og nogle udbrud har haft ødelæggende konsekvenser.

• De mest dødelige udbrud, såsom Laki i 1783, havde globale konsekvenser og påvirkede både klima og befolkninger.

• Den vedvarende vulkanske aktivitet gør Island til et ideelt sted at studere og opleve vulkanudbrud.

• Besøgende kan sikkert udforske Islands vulkaner på vulkanture eller ture til lavagrotter.

Hvor mange vulkaner er der i Island?

Der er cirka 130 aktive og inaktive vulkaner i Island. De fleste af disse vulkaner er aktive, og de eneste sovende områder findes i Islands Vestfjorde.

Vestfjordene har ikke længere nogen aktivitet, fordi det er den ældste del af Islands landmasse. Området blev dannet for omkring 16 millioner år siden og er siden blevet skubbet væk fra den midtatlantiske ryg.
Derfor er Vestfjordene den eneste del af landet, der er nødt til at opvarme sit vand med elektricitet (i stedet for at bruge geotermisk opvarmet vand).

Hvor mange aktive vulkaner er der i Island?

Der findes omkring 32 aktive vulkanske systemer under øen i alle dele af Island undtagen Vestfjordene. Udover at ligge på den midtatlantiske ryg ligger Island også oven på et hot spot.

Et hotspot henviser til unormalt høj magmatisk aktivitet. Andre berømte hotspots er Yellowstone Nationalpark og Hawaii. De vigtigste aktive vulkaner i Island ligger langs en buet, central linje nogenlunde fra nordøst til sydvest.

Fra nord til syd omfatter eksempler Krafla, Askja, Grimsvötn- og Bardarbunga-systemerne under Vatnajökull, Hekla og Katla samt Heimaey og Surtsey på Vestmanna-øerne. Grimsvötn er det mest aktive vulkanske system i Island.

Kort over Islands vulkaner

Her er et kort over Islands aktive vulkaner, så det er lettere at få overblik. Dette er blot en grov opdeling baseret på geografiske zoner:

• Den vestlige vulkanske zone (inklusive Reykjanes-halvøen)

• Den østlige vulkanske zone

• Den nordlige vulkanske zone

• Vestmanna-øerne

• Snæfellsjökull-bæltet

• Öræfajökull-bæltet

Reykjavik ligger på den østlige kant af Reykjanes-halvøen, lige ved siden af Reykjanes’ vulkanske bælte i det sydvestlige Island. Der er flere aktive systemer tæt på hovedstaden, herunder de seneste Fagradalsfjall-udbrud og kraterrækken Sundhnúkagígar.

Det er de nærmeste aktive udbrudsområder til Reykjavik, cirka 50–55 kilometer fra byen, og deres seneste udbrud har ikke påvirket hverdagen i Reykjavik.

Hvorfor er Island så vulkansk?

Island er et produkt af vulkanisme, da landet ligger direkte hen over den midtatlantiske ryg. Denne ryg adskiller de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader, og Island er et af de få steder på Jorden, hvor den kan ses over havoverfladen.

Tektoniske plader udgør jordskorpen og den øverste del af Jordens kappe. På grund af konvektionsstrømme i kappen kan tektoniske plader bevæge sig sammen og danne bjerge eller væk fra hinanden og danne oceanbund.

Der er 15 større tektoniske plader, og de nordamerikanske og eurasiske plader er to af de største.

Disse to tektoniske plader er divergerende, hvilket betyder, at de trækker sig væk fra hinanden. Når de gør det, stiger magma fra kappen op for at udfylde rummet mellem dem og skaber vulkanudbrud. Dette sker langs hele sprækken, hvilket også kan ses på andre vulkanske øer som Azorerne og St. Helena.

Der er mange steder i Island, hvor du kan se dele af ryggen, såsom Reykjanes-halvøen og området ved søen Mývatn.

Men Thingvellir Nationalpark er det bedste sted, da du kan stå i en dal mellem pladerne og se kontinenternes vægge på hver sin side af parken. På grund af denne bevægelse mellem pladerne bliver dalen cirka 2,5 centimeter bredere hvert år.

De ni mest berømte vulkaner i Island

Da Island har over 130 kendte vulkaner, vil det tage lang tid at se dem alle. Derfor har vi samlet en liste over ni vulkaner, som vi anbefaler, at alle besøgende i Island oplever på egen hånd.

9. Eyjafjallajökull: Islands mest berømte vulkan

De fleste kender Eyjafjallajökull-vulkanen efter udbruddet i 2010, der forårsagede massive forstyrrelser i flytrafikken over Europa. Det var måske en gene for mange flyrejsende, men det var et relativt lille udbrud sammenlignet med Islands største historiske udbrud.

Udbruddet i 2010 var det største fra Eyjafjallajökull-vulkanen til dato. Der har været nogle tidligere udbrud, men ingen i samme skala.

Et lille, men langvarigt udbrud fandt sted mellem 1821 og 1823. Der var tidligere udbrud i 1612–1613 og 920, men der vides ikke meget om dem.

Eyjafjallajökull- og Katla-systemerne er naboer, og nogle tidligere udbrud er sket inden for samme tidsrum. Men et udbrud ved Eyjafjallajökull udløser ikke pålideligt et udbrud ved Katla. Katlas seneste bekræftede udbrud var i 1918.

Eyjafjallajökull-vulkanen er blevet en populær seværdighed efter udbruddet i 2010. I de første dage af udbruddet rejste tusindvis af mennesker til Island for at beundre det, og mange tog med fly og helikopter for at få den bedste udsigt.

Vi anbefaler denne fem-timers gletsjertur i superjeep til Eyjafjallajökull-vulkanen for en komplet oplevelse.

8. Thrihnukagigur: Den eneste vulkan, du kan gå ind i

Den eneste vulkan i verden med et magmakammer, du kan gå ned i, er Thrihnukagigur-vulkanen i Island. Den har været sovende i omkring 4.000 år, så der er ingen risiko for et udbrud, hvilket gør turene lige så sikre, som de er betagende.

Alt i alt er Thrihnukagigur-vulkanens magmakammer omkring 150.000 kubikmeter stort. Man kommer derned ved at gå ombord i en lille minelift ved indgangen, som sænker dig 120 meter ned til bunden af den enorme hule.

Bunden dækker nogenlunde samme areal som en fodboldbane, så der er masser af plads at udforske. For at sætte størrelsen i perspektiv kan Frihedsgudinden nemt være inde i Thrihnukagigur-vulkanen.

Udover størrelsen er det mest imponerende ved dette magmakammer de intense farver. Lavaen i kammeret indeholdt mange grundstoffer, der blev bragt op fra Jordens kappe, og deres klare nuancer er tydeligt synlige. Kammerets vægge er farvet røde, grønne og gule af jern, kobber og svovl.

Du skal booke denne tur inde i Thrihnukagigur-vulkanen for at udforske denne storslåede vulkan.

7. Grimsvötn: Islands dødeligste vulkan

Foto fra Wikimedia, Creative Commons, af Roger McLassus.

Det vulkanske system Grimsvotn er det mest ustabile vulkanske system i Island. Det ligger under Vatnajökull-gletsjeren i den sydøstlige del af landet, og dets kratere er for det meste skjult under isen. Men når der sker et udbrud, kan askeskyerne være blandt de største og farligste.

Laki-vulkanen, som vi gennemgår senere i denne artikel, forårsagede kaos over hele verden i 1783 og 1784 og er en del af dette vulkanske system. Det er et af de skjulte vidundere i det islandske højland, og for at udforske det anbefaler vi denne superjeep-tur til Fjadrargljufur-kløften og Lakagigar-kraterne.

6. Hekla-vulkanen: Porten til helvede

Hekla-vulkanen er en af de mest berømte og aktive vulkaner i Island. I middelalderen var den kendt som "Porten til helvede" på grund af sine regelmæssige og eksplosive udbrud.

Det er dog også en af Islands mest uforudsigelige vulkaner, hvor der kan gå alt mellem ni og 121 år mellem udbruddene.

Siden landnam har Hekla gentagne gange skabt kaos ved at spy millioner af tons tefra ud ad gangen. Dens kraftigste udbrud var i 1104, men udbruddene i 1300, 1693 og 1845 var mere ødelæggende for husdyr, bygninger og menneskeliv.

Det seneste udbrud var den 26. februar 2000, men det var relativt lille. Book denne ridetur om sommeren nær Hekla-vulkanen for en unik oplevelse med betagende udsigter.

5. Katla-vulkanen: Eyjafjallajökulls eksplosive nabo

Katla-vulkanen er en af Islands mest kraftfulde og eksplosive vulkaner. Den har rumlet i årevis, og myndighederne overvåger den nøje. Vulkanen ligger under Mýrdalsjökull-gletsjeren i Sydisland og er berygtet for sine enorme askeskyer og katastrofale jökulhlaups.

På trods af dens aktivitet kan du sikkert udforske området på turen til Katla-isgrotten, som tager dig ind i en fantastisk gletsjergrotte, der er dannet af vulkanens varme.

4. Snæfellsjökull-vulkanen: Døren til Jordens centrum

Snæfellsjökull-vulkanen er en af Islands mest besøgte og elskede vulkaner. Den ligger yderst på Snæfellsnes-halvøen og danner en dramatisk baggrund for mange seværdigheder i området og er en nationalpark i sig selv på grund af sin skønhed.

Snæfellsjökull-vulkanen er især bemærkelsesværdig for sin rolle i kulturen. Mange kunstnere er blevet inspireret af dens skønhed, herunder nobelprisvindende forfatter Halldór Laxness, der brugte den som en central lokalitet i bogen "Under gletsjeren".

Jules Verne brugte den også i romanen "Rejsen til Jordens indre", hvor han forestillede sig en hule, der førte ned til Jordens kerne.

Mere kuriøst er det, at tusindvis af mennesker troede, at rumvæsener ved midnat den 5. november 1992 ville bruge vulkanen som landingsplads. En enorm menneskemængde, inklusive tv-hold fra hele verden, samledes – men natten forløb uden de store begivenheder.

Tag med på denne tur i snowcat på Snæfellsjökull-gletsjeren for en aktiv mulighed for at se vulkanen på tæt hold.

3. Askja: Islands vulkan med varm kilde

Askja-vulkanen var ukendt, indtil et enormt udbrud begyndte i 1875. Asken var særligt tung og forgiftede jorden og dræbte husdyr i store dele af landet, især i Østfjordene.

Dens virkninger kunne mærkes helt i Norge og Sverige. Ligesom Laki-udbruddene i 1784 et århundrede tidligere fik det mange islændinge til at emigrere til Nordamerika.

I dag er Askja-vulkanen bedst kendt for den store sø i calderaen, der blev dannet ved dette udbrud. På trods af højden forblev den varm i årevis; i dag er den frossen det meste af året.

Se disse ture til Holuhraun-vulkanen og Askja-calderaen og få en fantastisk sightseeingoplevelse fra Mývatn-søen.

• Læs også: 30 bedste varme kilder og geotermiske bade i Island

2. Krafla: Vulkanen med den kolde kratersø

Krafla-vulkanen er en særligt aktiv vulkan i Nordisland og har haft 29 udbrud siden landnam. Ni af disse udbrud fandt sted mellem 1975 og 1984. Den er også kendt for sin kratersø, der også kaldes Viti.

Den største forskel mellem de to er, at Viti i Krafla-vulkanen er en kold sø (smukt farvet i smaragdblå), mens Viti i Askja-vulkanen er geotermisk opvarmet i de varmere måneder.

Krafla-vulkanen er en populær seværdighed i Mývatn-området og besøges på mange ture på grund af dens nærhed til det geotermiske område Namafjall. Den er 818 meter høj på sit højeste punkt, 2 kilometer dyb, og dens caldera har en diameter på 10 kilometer.

1. Hverfjall: Vulkanen, du nemt kan vandre rundt om

En anden populær vulkan i Nordisland hedder Hverfjall eller Hverfell (begge navne bruges). Den har ikke haft udbrud i omkring 4.500 år, på trods af den vulkanske aktivitet omkring den.

Hverfjall-vulkanen er meget populær, fordi den er nem at bestige. Krateret er let tilgængeligt fra Ringvejen og er kun en kilometer i diameter. Det tager kun omkring en time at gå hele vejen rundt om kanten af denne populære tefra-kegle, og den ligger lige ved siden af Mývatn-søen.

Vi anbefaler denne vandretur med solopgang på Hverfjall-bjerget med transport fra Mývatn-søen for en uforglemmelig oplevelse.

Bemærkelsesværdige vulkanudbrud i Island

Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige vulkanudbrud i Island, og hvordan de har formet geografien og Islands historie.

Udbruddene ved Sundhnúkagígar i 2023–2025 i Island

I december 2023 begyndte et udbrud ved Sundhnúkagígar, lige nordøst for Grindavík, efter flere ugers seismisk aktivitet. Lavaen kom faretruende tæt på byen, Svartsengi-kraftværket og Den Blå Lagune, men flød til sidst væk fra beboede områder. Det sluttede den 21. december og blev betragtet som et bedst mulige scenarie trods sin styrke.

Den 14. januar 2024 åbnede to sprækker nær Hagafell-bjerget. Lava fra den sydlige sprække nåede Grindavík og ødelagde tre huse, før strømmen stoppede.

Et nyt udbrud fulgte den 8. februar, hvor en tre kilometer lang sprække åbnede længere mod nord. Selvom lavaen ikke nåede Grindavík, brød den et varmtvandsrør, hvilket afskar området fra varmt vand i fire dage. Udbruddet sluttede den 10. februar.

Det kraftigste udbrud kom den 16. marts, hvor en 3,5 kilometer lang sprække sendte lava mod syd og vest. Volde hjalp med at lede strømmen væk, men en mine blev ødelagt. Dette udbrud fortsatte med lavere intensitet indtil den 8. maj.

Et nyt udbrud begyndte den 29. maj, hvor lavafontænerne nåede 50 meters højde. Sprækken udvidede sig til 3,4 kilometer, før aktiviteten faldt. Udbruddet sluttede den 22. juni.

Den 22. august åbnede en fire kilometer lang sprække i et tidligere amerikansk militært øvelsesområde, hvilket gav anledning til bekymring for landminer. Lavastrømmen var langsom, og udbruddet sluttede den 5. september.

Et overraskende udbrud fandt sted den 20. november uden større forudgående jordskælv. En tre kilometer lang sprække åbnede nær Sundhnúkagígar, og hurtige evakueringer blev iværksat. Udbruddet blev erklæret slut den 9. december.

Den 1. april 2025 åbnede endnu en sprække nær Grindavík. Selvom en del af den brød igennem en beskyttende vold, forblev lavaen uden for byen. Udbruddet sluttede hurtigt den 2. april.

Senest, den 16. juli 2025, begyndte det tolvte udbrud siden 2021 sydøst for bjerget Litla-Skógfell. Sprækken, op til 1.000 meter lang, sendte lava væk fra beboede områder, før aktiviteten aftog. Udbruddet varede næsten en måned, før det blev erklæret slut den 5. august.

Reykjanes-halvøen er fortsat meget aktiv, og flere udbrud forventes. Myndighederne overvåger fortsat forholdene nøje og opfordrer beboere og rejsende til at holde sig orienteret og følge sikkerhedsanvisningerne. Fra februar 2026 er der intet igangværende udbrud på Reykjanes-halvøen; adgang og anbefalinger kan ændre sig med kort varsel, så følg altid de officielle retningslinjer.

• Læs alt om udbruddene på Reykjanes-halvøen i Island

Udbruddet ved Litli-Hrútur-vulkanen i 2023

I juli 2023 begyndte et vulkanudbrud ved Litli-Hrútur-bjerget ved siden af Fagradalsfjall-vulkanen på Reykjanes-halvøen. Det var det tredje udbrud i området på tre år i træk, hvor det første fandt sted i 2021. Før det havde der ikke været et udbrud på Reykjanes-halvøen i over 800 år.

Udbruddet begyndte efter en uge med konstante jordskælv i området, som fulgte samme mønster som de tidligere udbrud i 2022 og 2021. Det betød, at lokalbefolkningen forventede vulkansk aktivitet, og da det endelig begyndte den 10. juli, var folk spændte på at se den nye sprække.

På den første dag lukkede myndigheder og eksperter området af, mens situationen blev vurderet, og data blev indsamlet.

Næste dag blev der etableret en vandresti til udbrudsstedet for besøgende.

Udbruddet sluttede den 5. august 2023, men følgerne af vulkanudbruddet kan stadig opleves. Det skulle dog ikke blive den sidste vulkanske aktivitet, Island oplevede i 2023.

• Læs mere: Komplet guide til vulkanudbruddet ved Litli-Hrútur i 2023

Vulkanudbruddet ved Fagradalsfjall i 2022 i Island

Fagradalsfjall-vulkanen gik i udbrud for anden gang den 3. august, og det varede i tre uger. Udbruddet fandt sted i Meradalir-dalen på Reykjanes-halvøen, omkring en kilometer fra stedet for udbruddet i Geldingadalur-dalen i 2021.

Sprækkesystemet ved udbruddet var over 300 meter langt med en jævn strøm på 20-50 kvadratmeter lava i sekundet, da det begyndte, ifølge det islandske meteorologiske institut.

I ugerne op til udbruddet havde der været betydelig tektonisk aktivitet på Reykjanes-halvøen. Nogle jordskælv nåede helt op på 5,2 på magnitudeskalaen og kunne mærkes i Reykjavik.

Den 3. august nåede lavaen endelig overfladen for første gang, siden det sidste udbrud sluttede i september 2021.

• Læs den komplette guide til vulkanudbruddet ved Fagradalsfjall i 2022

Som man kan forvente ved en naturbegivenhed som denne, strømmede rejsende til for at se udbrudsstedet med egne øjne. Nu, hvor udbruddet er slut, har det skabt et utroligt område af sort størknet lava.
Hvis du vil se følgerne af udbruddene ved Fagradalsfjall, kan du booke en dagsvandring til Fagradalsfjall-vulkanen.

For at komme til Fagradalsfjall-vulkanen skal du vandre i omkring to timer tur-retur, så tag gode vandresko og varmt tøj på, da det kan være blæsende i området. Selv hvis vejret i Island er godt, når du tager afsted, kan forholdene ændre sig på et øjeblik.

Vulkanudbruddet ved Fagradalsfjall i 2021 i Island

I 2021 oplevede Island et storslået udbrud på Reykjanes-halvøen, landområdet der forbinder Reykjavik med Keflavik Lufthavn.

I ugerne før udbruddet rystede titusindvis af jordskælv hovedstaden og de omkringliggende områder, hvilket normalt er et sikkert tegn på forestående vulkansk aktivitet.

Kl. 21.30 den 19. marts 2021 åbnede en stor sprække sig i Geldingadalur-dalen ved Fagradalsfjall-vulkanen, som er 700 meter lang og dækker en kvadratkilometer.

Selvom den ligger tæt på hovedstaden, befinder Fagradalsfjall-vulkanen sig i en beskyttet dal langt fra bebyggelse og infrastruktur, så den havde kun ringe indvirkning på lokalbefolkningens dagligdag.

Fagradalsfjall var en effusiv snarere end eksplosiv vulkan, hvilket betyder, at lavaen sivede og spruttede ud af jorden i stedet for at eksplodere med aske, ild og sten.

Så snart Fagradalsfjall-vulkanen gik i udbrud, ville alle naturligvis se den. Selvom udbrud er ret almindelige i Island, sker de sjældent tæt på hovedstaden.

Du kan nu opleve området på en 12-timers kombinationstur til Fagradalsfjall-vulkanen og Sky Lagoon fra Reykjavik.

Siden den første sprække åbnede sig, er det primære udbrudssted ved Fagradalsfjall-vulkanen smeltet sammen til et enkelt, enormt krater. Med tiden åbnede flere nye sprækker sig omkring det, hvilket viser jordens vulkanske kræfters ustabilitet og uforudsigelighed.

Lavaen størknede og blev sort, efter at udbruddet sluttede i september 2021, men den er stadig rødglødende lige under overfladen. Læs denne ultimative guide til udbruddet ved Fagradalsfjall i 2021 for at lære mere.

Laki-udbruddet i 1784

Askeskyen fra Laki-vulkanens udbrud bredte sig over Europa og forårsagede tæt tåge, der lukkede havne, førte til fødevaremangel og bragte så meget varme, at de fleste fødevarer fordærvede. Den forgiftede også dem, der arbejdede udendørs. Det anslås, at Storbritannien mistede 20.000 mennesker på grund af forureningen fra udbruddet.

Konsekvenserne var endnu mere dramatiske i Frankrig. Dets indvirkning på landets klima forårsagede så voldsomme hungersnødsperioder, at Laki-udbruddet i 1784 ofte betragtes som en af de drivende kræfter bag den franske revolution.

I Egypten sænkede udbruddet temperaturerne, hvilket førte til mangel på regn, en udtørret Nil og tabet af en sjettedel af landets befolkning, som vist i denne undersøgelse fra 2006.

Alt i alt forårsagede Laki-vulkanen udbredt hungersnød og klimaproblemer og kan have bidraget til millioner af dødsfald, selvom det præcise antal fortsat er usikkert og omdiskuteret.

Udbruddet på Heimaey på Vestmannaøerne i 1973

Vestmannaøerne er en vulkansk øgruppe, hvor Heimaey er den eneste beboede ø. På tidspunktet for udbruddet boede der 5.200 mennesker der.

I de tidlige morgentimer den 22. januar 1973 åbnede en sprække sig i udkanten af byen og snoede sig tværs gennem centrum, rev veje op og opslugte hundredvis af bygninger i flydende lava.

Selvom det skete midt om natten i den hårde vinter, var øens evakuering hurtig og effektiv. Med befolkningen sikkert på fastlandet arbejdede Islands redningshold sammen med de amerikanske tropper, der var stationeret i landet, for at minimere skaderne.

Ved konstant at pumpe havvand på lavaen omdirigerede de strømmen væk fra mange huse. Det bremsede lavaens fremmarch og forhindrede den i at lukke havnen, hvilket ellers for altid ville have lammet øens økonomi.

Selvom næsten 400 hjem blev ødelagt, og øens infrastruktur blev hårdt beskadiget, mistede kun én person livet under udbruddet på Heimaey.

I dag er byen genopbygget og et centrum for turister, der vil opleve hval- eller søpapegøjesafari eller lære om øens udbrudshistorie. Du kan vælge mellem nogle fantastiske overnatningsmuligheder på Vestmanna-øerne og nyde alt det, øerne har at byde på.

Hvor ofte er der vulkanudbrud i Island?

Vulkanudbrud i Island er relativt regelmæssige, men uforudsigelige begivenheder. Historisk set har Island i gennemsnit et udbrud hvert par år, men både perioder med høj aktivitet og stille perioder forekommer. Siden 2021 har Reykjanes-halvøen oplevet usædvanligt hyppige udbrud sammenlignet med gennemsnittet i det 20. århundrede.

Før vulkanerne Litli-Hrutur og Fagradalsfjall var Islands seneste kendte udbrud Holuhraun-vulkanen i højlandet i 2014.

Grimsvötn-vulkanen havde et kort udbrud i 2011, og mere berømt forårsagede Eyjafjallajökull-vulkanen store rejseforstyrrelser i 2010.

Ordet "kendte" bruges, fordi der har været flere mistænkte subglaciale vulkanske begivenheder forskellige steder i landet, som ikke brød gennem isen. Eksempler omfatter aktivitet ved Katla i 2017 og en subglacial begivenhed ved Hamarinn i 2011.

• Læs også: 15 utrolige billeder af Holuhraun-vulkanen

Hvor farlige er vulkanudbrud i Island?

Selvom forudsigelse og håndtering af islandske vulkanudbrud er blevet forbedret, er der stadig nogle farer, som rejsende bør være opmærksomme på under et udbrud:

• Hvis der sker et udbrud under dit ophold, er det vigtigt at være opmærksom på vindretningen. Selv et udbrud i højlandet kan påvirke luftkvaliteten i Reykjavik, hvis vinden er ugunstig, og forårsage vejrtrækningsproblemer hos børn, ældre og personer, der i forvejen er sårbare.

• Det anbefales, at folk bliver indenfor med lukkede vinduer, når giftighedsniveauet er højt. Du kan se advarsler om udbrud og luftkvalitet på den islandske vejrhjemmeside. For rejseadvarsler og vejlukninger bør du også følge de officielle retningslinjer fra lokale myndigheder.

Risikoen for at dø ved vulkanudbrud i Island

De sorte sandflader på Skeidararsandur, tæt på Skaftafell Nationalpark, er formet af gletsjeroversvømmelser fra Vatnajokull-gletsjeren.

Truslen mod menneskeliv under vulkanudbrud i Island er i dag minimal. Seismiske stationer rundt om i landet er fremragende til at forudsige udbrud. Hvis en betydelig vulkan som Katla eller Askja viser tegn på aktivitet, bliver områderne hurtigt afspærret og nøje overvåget.

De fleste byer ligger langt fra aktive vulkaner takket være de tidlige bosætteres sunde fornuft. For eksempel har sydkysten af Island meget få byer og landsbyer, da store vulkaner som Katla og Eyjafjallajokull ligger tæt på.

Da begge disse tinder ligger under gletsjere, kan udbrud forårsage enorme gletsjeroversvømmelser, der udsletter alt mellem dem og havet. Det er grunden til, at store dele af sydlandet ligner en sort sandørken.

Faren ved gletsjeroversvømmelser, jokulhlaups

Resterne af en stålbro, der blev ødelagt af en gletsjeroversvømmelse i 1996, med Skaftafell Nationalpark i baggrunden.

Disse gletsjeroversvømmelser (eller “jokulhlaups”, som de kaldes både på islandsk og engelsk) er fortsat en af de farligste sider ved Islands vulkaner på grund af deres uforudsigelighed. Subglaciale udbrud kan forekomme uden, at nogen ved det, og pludselige oversvømmelser kan ske tilsyneladende uden varsel.

Videnskaben forbedres konstant, hvilket gør det muligt for eksperter at overvåge og reagere mere effektivt på potentielle jokulhlaups. I juli 2024 rev en gletsjeroversvømmelse fra Myrdalsjökull-gletsjeren en del af Ringvejen op, men takket være hurtige reparationer blev den genåbnet inden for to dage.

Det er en påmindelse om, hvorfor rejsende aldrig bør køre på lukkede veje, selv om sommeren, når der ikke er nogen synlige farer. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejafspærringer er der for din sikkerhed.

Selvom de fleste vulkaner ligger langt fra befolkede områder, kan det uventede stadig ske. Når det er sket, har Islands beredskab været utrolig effektiv, som det var tilfældet med evakueringerne efter udbruddet i 1973 på Heimaey-vulkanen på Vestmanna-øerne.

Vulkanudbruddenes bredere indvirkning i Island

Selvom truslen mod menneskeliv ved et islandsk udbrud er meget lav, kan de bredere konsekvenser stadig være enorme. Udbrud i Island er store verdensbegivenheder, der kan føre til dramatiske følger, selv tusindvis af kilometer væk.

De stoffer, der bringes op fra jordens dybder under disse udbrud, kan forgifte afgrøder og husdyr og dermed lamme dem, der lever af jorden.

Holuhraun-vulkanen fik skylden for massedøden af tusindvis af får over hele landet i 2015, en begivenhed der alvorligt truede mange islandske landmænds levebrød.

Askeskyen fra Islands vulkaner kan også skabe kaos. Da Eyjafjallajökull-vulkanen gik i udbrud i 2010, blev flytrafikken over hele Europa sat i stå, hvilket forårsagede mærkbare økonomiske tab.

Det var dog en relativt lille konsekvens sammenlignet med tidligere askeskyer.

Hvad var Islands værste udbrud?

Det mest katastrofale islandske udbrud målt i menneskeliv var uden tvivl Laki-vulkanens udbrud i 1783-1784, som nævnt ovenfor. Det påvirkede klimaet og var tæt på at rive den islandske nation fra hinanden.

På grund af den enorme mængde aske blev afgrøder over hele landet fuldstændig uspiselige, og floderne blev forgiftede. Halvdelen af husdyrene døde, og en tredjedel af islændingene mistede livet i den efterfølgende hungersnød, som kaldes "tågens nødår" eller "móðuharðindin" på islandsk.

I de følgende årtier forlod endnu en tredjedel landet, hvoraf de fleste emigrerede til Nordamerika i håb om et nyt, velstående liv langt fra det, der syntes at være en døende ø.

Hvordan bruger Island sine vulkaner?

Selvom truslen om et udbrud og bekymringen for dets konsekvenser altid er til stede i den islandske bevidsthed, ville Island ikke være halvt så velfungerende, som det er i dag, uden vulkansystemerne og den geotermiske energi.

Geotermisk energi fra islandske vulkaner

En stor del af Islands økonomi og infrastruktur er afhængig af de geotermiske kræfter, der er i spil her. Langt størstedelen af landets varme vand pumpes direkte op fra undergrunden til folks vandhaner og radiatorer, hvilket giver billig og miljøvenlig opvarmning.

Grøntsager, frugt og krydderurter dyrkes året rundt i opvarmede drivhuse, så der er friske råvarer selv midt om vinteren.

Island producerer også omkring 30 % af sin elektricitet på geotermiske kraftværker. Da resten er vandkraft, er Island et af de eneste lande i verden, der næsten udelukkende bruger vedvarende energikilder til elproduktion.

Det betyder dog ikke, at potentialet i de islandske vulkaner altid bruges til gode formål. Tung industri, især aluminiumssmeltning, er langsomt stigende i Island, efterhånden som udenlandske aktører ser potentialet i en så enorm og frit tilgængelig varmekilde.

Vulkanturisme i Island

Mange tilskriver Eyjafjallajökull-vulkanens udbrud i 2010 det seneste turistboom i Island, selvom det dengang lammede luftfartsindustrien.

Mens vulkanens navn fik nyhedsværter verden over til at snuble over udtalen, så millioner af mennesker billeder af landet på dets mest rå, dramatiske og smukke måde, hvilket inspirerede dem til at opleve det på egen hånd.

Det er derfor ikke overraskende, at en stor del af turismeindustrien er bygget op omkring udforskning af vulkaner og vulkanske områder. Disse udflugter findes i mange forskellige former.

Adventure-ture til Islands vulkaner

Nogle ture, som fx denne til Askja-calderaen og Viti-krateret i en firehjulstrækker, tager dig med til nogle af kraterne i Nordisland, hvor du kan lære endnu mere om de processer, der finder sted under vulkanudbrud.

Imens giver denne 1-times flyvetur dig mulighed for at se Grimsvötn-krateret under den enorme Vatnajökull-gletsjer fra et enestående fugleperspektiv.

Ture, der går ind i en vulkan

Denne tur ind i Thrihnukagigur-vulkanen lader dig sænke dig ned i et sovende vulkans enorme, farvestrålende magmakammer via en elevator. Det er ekstremt sjældent, at vulkaner køler ned på en måde, der gør dette muligt, så det er en oplevelse, man kun får én gang i livet.

Langt de fleste ture i Island inkluderer vulkaner; landet har så mange, at de er umulige at undgå. Alle ture til Snæfellsnes-halvøen foregår for eksempel i skyggen af den storslåede Snæfellsjökull-vulkan.

På alle ture omkring Myvatn-søen vil du kunne se dele af Krafla-vulkansystemet, og vandreture i højlandet vil føre dig forbi mange flere.

Den 12-timers vandretur over Fimmvörðuháls går gennem lavaen, der blev skabt ved det seneste udbrud fra Eyjafjallajokull-vulkanen. Her kan du finde to af Islands nyeste kratere, Magni-krateret og Modi-krateret.

Livestream og kameraer ved Islands vulkaner

Du kan se livestreams fra nogle af Islands vulkaner online hjemmefra. Nogle af dem er i øjeblikket ikke live, så her er dem, du kan se lige nu:

• Udsigt over Sundhnukagigar-kratrene fra Thorbjörn-bjerget

• Udsigt mod Hagafell-vulkanen fra Grindavik

• Udsigt over Den Blå Lagune fra Svartsengi-kraftværket

• Udsigt fra byen Vogar mod Grindavik og Sundhnukagigar-vulkanen

• Udsigt fra Vogastapi mod Grindavik og Sundhnukagigar-vulkanen

• Se også: Livestream fra vulkanudbruddet ved Grindavik i Island

Fremtiden for vulkaner i Island

Islands vulkaner er fortsat aktive, især på Reykjanes-halvøen. Efter omkring 800 års dvale er dette område gået ind i en ny æra med udbrud, der kan fortsætte i årtier.

Besøgende kan opleve denne utrolige naturlige aktivitet på nært hold på vulkanture, hvor der hvert år kommer nye til, som giver en sikker og guidet måde at udforske de nyeste lavamarker og lære om øens konstant foranderlige geologi.