Guide to Iceland
Opdag Island
Natur i Island
Den ultimative guide til vulkaner i Island
Hverfjall-/Hverfell-vulkanen i Nordisland

Den ultimative guide til vulkaner i Island

Bekræftet ekspert

Hvor mange vulkaner er der i Island? Hvor ofte går de i udbrud? Hvor stor sandsynlighed er der for, at en islandsk vulkan går i udbrud under din ferie? Er det sikkert at besøge dem? Bliv klogere på dette ved at læse denne ultimative guide til vulkaner i Island.



Island, landet af ild og is, er et naturligt eventyrland, hvor gletsjernes og det arktiske vejrs iskolde kræfter kæmper en konstant kamp mod jordens eksplosive varme. Resultatet er en verden af dramatiske kontraster – et barskt landskab med en skønhed, som man ikke finder noget andet sted.

Intet af dette ville være muligt uden Islands vulkaner. Det er måske dem, der mere end nogen anden kraft præger landets natur, da de er grunden til de uendelige marker med mosbegroet lava, langstrakte sletter af sort sand, takkede tinder og store kratere.

Lavaen slanger sig væk fra Holuhraun-udbruddet i det islandske højland.

De vulkanske kræfter under jordens overflade er også den skabende kraft bag nogle af landets mest populære vidundere, f.eks. de naturligt forekommende varme kilder og de eksplosive gejsere. Endvidere har tidligere vulkanudbrud bl.a. skabt snoede lavagrotter og klipper med sekskantede basaltsøjler.

Tusinder af besøgende valfarter til Island for at opleve landets vulkaner og de vidunderne, som de har skabt (og fortsat skaber). Når der er vulkanudbrud, strømmer der endda endnu flere til for at få chancen for at se et af jordens mest dramatiske og smukke fænomener. Pga. deres store betydning for den islandske natur, industri og identitet har vi udarbejdet denne ultimative guide til vulkaner i Island for at besvare de spørgsmål, du måtte have om landets ildkræfter.



Hvor mange vulkaner er der i Island?

Askesky fra en vulkan i Holuhraun i Island.

Der er ca. 130 vulkaner i Island, hvoraf nogle er aktive, og andre er inaktive. Der findes ca. 30 aktive vulkanske systemer under øen, og de dækker alle dele af landet, undtagen Vestfjordene.

Årsagen til, at Vestfjordene ikke længere har nogen aktivitet, er, at dette er den ældste del af Islands landmasse. Den blev dannet for omkring 16 millioner år siden og er efterfølgende er blevet skubbet væk fra Den Midtatlantiske Ryg. Derfor er Vestfjordene den eneste del af landet, hvor man er nødt til at varme vand op med elektricitet i stedet for at bruge geotermisk opvarmet vand.



Hvorfor har Island så mange vulkanske kræfter?

Lavafeltet Eldhraun i højlandet er et perfekt eksempel på vulkanernes indvirkning på den islandske natur.

Islands vulkanisme skyldes, at Den Midtatlantiske Ryg løber direkte gennem landet. Ryggen udgør grænsen mellem den nordamerikanske og den eurasiske tektoniske plade, og Island er et af de få steder på Jorden, hvor den er synlig over havets overflade.

Disse tektoniske plader er divergerende, hvilket betyder, at de trækker sig væk fra hinanden. Når de gør det, stiger der magma op fra Jordens kappe for at udfylde mellemrummet mellem dem, dvs. der sker vulkanudbrud. Det sker langs hele riften og kan også ses på andre vulkanske øer, f.eks. Azorerne og Sankt Helena.

Den Midtatlantiske Ryg strækker sig hele vejen gennem Island, hvilket betyder, at en stor del af landet faktisk er en del af det nordamerikanske kontinent. Der er mange steder i landet, hvor du kan opleve dele af ryggen, f.eks. på Reykjanes-halvøen og i området ved Mývatn-søen, men Þingvellir er det bedste sted. Her kan du stå i en dal mellem pladerne og tydeligt se kontinenternes vægge på hver deres side af nationalparken.

Eftersom pladerne bevæger sig væk fra hinanden, udvides dalen med ca. 2,5 centimeter hvert år.



Hvor ofte er der vulkanudbrud i Island?

Et foto af det seneste større vulkanudbrud i Island ved Holuhraun.

Vulkanudbruddene i Island er uforudsigelige, men forekommer relativt jævnligt. Siden begyndelsen af det 19. århundrede har der ikke været et årti uden et vulkanudbrud, men det er ganske tilfældigt, om de går i udbrud hurtigt efter hinanden eller med mellemrum.

Det seneste kendte vulkanudbrud i Island var i Holuhraun i højlandet i 2014. Grímsfjall-vulkanen var i udbrud i kort tid i 2011, og mange husker nok, at Eyjafjallajökull forårsagede en masse problemer tilbage i 2010. Grunden til, at ordet "kendte" er brugt ovenfor, er, at der har været mistanke om flere subglaciale vulkanudbrud forskellige steder i landet, som ikke brød isen, f.eks. Katla i 2017 og Hamerinn i 2011.



Hvor farlige er vulkanudbruddene i Island?

På trods af vulkanernes fantastiske kræfter udgør deres lava stort set ingen trussel mod livet i Island.

Nu til dags udgør vulkanudbrud kun en minimal trussel mod menneskeliv i Island. De seismiske stationer rundtomkring i landet er særdeles gode til at forudsige udbrud, og hvis en stor vulkan som Katla eller Askja viser tegn på rumlen, bliver områderne afspærret og nøje overvåget.

De fleste aktive vulkaner ligger langt fra byerne pga. de tidlige bosætteres fornuftige valg. På Islands sydkyst er der f.eks. meget få byer og landsbyer, fordi der ligger store vulkaner som Katla og Eyjafjallajökull lige nord for den. Da begge disse tinder befinder sig under gletsjere, kan deres udbrud forårsage enorme gletsjeroversvømmelser, der udsletter alt på deres vej mod havet.

Dette er årsagen til, at store dele af det sydislandske landskab ligner en sort sandørken og betegnes som smeltevandssletter.



Det sorte sand på Reynisfjara-stranden på Islands sydkyst stammer fra gletsjeroversvømmelser.

Disse gletsjeroversvømmelser – eller jökulhlaup, som de hedder på islandsk (dansk "jøkelløb") – er pga. deres uforudsigelighed noget af det farligste ved Islands vulkaner. Som nævnt ovenfor kan subglaciale udbrud forekomme, uden at nogen ved det, og disse pludselige, stærke oversvømmelser kan derfor finde sted tilsyneladende uden varsel.

Naturligvis forbedres videnskaben konstant, og i dag kan områder ryddes og overvåges, hvis der er så meget som en mistanke om et jøkelløb. Det er derfor indlysende og bydende nødvendigt, at man aldrig kører på veje, der er lukkede, også selv om det er sommer, og der tilsyneladende ikke er nogen fare forude.

Selv om de fleste vulkaner ligger langt væk fra de tætbefolkede områder, kan det uventede stadig ske. Når det er sket, har Islands nødforanstaltninger dog været utroligt effektive. Tag f.eks. udbruddet i 1973 på Heimaey, som er en del af Vestmannaøerne.



Vestmannaøerne er en vulkansk øgruppe, hvor Heimaey er den eneste beboede ø. Da udbruddet fandt sted, boede der 5.200 mennesker på øen. Tidligt om morgenen den 22. januar begyndte en spalte, der åbnede sig i området omkring udkanten af byen, at slange sig lige igennem dens centrum, hvor den rev veje fra hinanden, og lavastrømmen fortærede hundredvis af bygninger.

Selv om det skete midt om natten og midt om vinteren, blev øen evakueret hurtigt og effektivt. Da befolkningen var kommet i sikkerhed på fastlandet, arbejdede Islands redningshold sammen med de amerikanske tropper, der var udstationeret i landet, om at minimere skaderne.

Ved konstant at pumpe havvand på lavastrømmen lykkedes det dem ikke blot at styre den væk fra mange af husene, men de forhindrede den også i at lukke havnen, hvilket ville have ødelagt øens økonomi for altid.

Selv om næsten 400 hjem blev ødelagt, og øens infrastruktur blev kraftigt beskadiget, var der kun én person, der mistede livet som følge af udbruddet på Heimaey. I dag er byen blevet genopbygget og er et centrum for turister, der ønsker at se på hvaler eller søpapegøjer eller lære om denne fascinerende hændelse.



Island, landet af ild og is, er kendt for sine vulkanudbrud.

Selv om man er blevet særdeles dygtig til at forudsige og håndtere islandske vulkanudbrud, er der stadig nogle farer forbundet med udbruddene, som rejsende skal være opmærksomme på. Hvis der opstår et udbrud i Island under dit ophold, er det vigtigt at være opmærksom på vindretningen. Selv et udbrud i højlandet kan påvirke luftkvaliteten i Reykjavík, hvis vinden har en ugunstig retning, hvilket giver åndedrætsproblemer hos unge, ældre og mennesker med luftvejsproblemer.

Det anbefales ofte, at folk bliver indenfor med vinduerne lukket på de dage, hvor toksicitetsniveauerne er særligt høje.

Du kan se eventuelle advarsler om vulkanudbrud og luftkvalitet på den islandske vejrhjemmeside.

Selv om truslen mod menneskeliv fra de islandske vulkanudbrud er meget begrænset, kan udbruddene stadig have en enorm indvirkning på et bredere plan. Vulkanudbrud i Island er store verdensbegivenheder, der kan få dramatiske følger, endda hundreder af kilometer væk.

Når lavaen bryder frem under is, er askeskyen meget mere ødelæggende.

De elementer, der er bliver bragt frem fra Jordens indre under disse udbrud, kan f.eks. forgifte afgrøder og husdyr og dermed være ødelæggende for dem, der lever af landbrug. Holuhraun fik skylden for tusindvis af fårs massedød over hele landet i 2015, hvilket var en alvorlig trussel mod mange islandske landmænds levebrød.

Askeskyerne fra Islands vulkaner kan også skabe ravage. Dette skete i 2010, hvor Eyjafjallajökull gik i udbrud, og fly over hele Europa blev forhindret i at gå i luften, hvilket havde store konsekvenser for økonomien. Dette var imidlertid en relativt mindre alvorlig konsekvens i forhold til, hvad tidligere askeskyer har forvoldt. Lakis udbrud i 1784 havde f.eks. langt mere katastrofale følger.

Den bevægede sig direkte hen over Europa og forårsagede tætte tåger, der lukkede havnene, hvilket førte til en stor fødevaremangel og skabte en sådan varme, at de fleste fødevarer alligevel hurtigt blev harske. Den forgiftede også dem, der arbejdede udenfor. Hos en af Islands nærmeste naboer, Storbritannien, skønner man, at 23.000 mennesker mistede livet som følge af gasserne.

Konsekvenserne var endnu mere alvorlige i Frankrig, da indvirkningen på landets klima førte til en hungersnød, der var så frygtelig, at mange historikere betragter Laki som en af katalysatorerne bag den franske revolution. I Egypten sænkede udbruddet temperaturerne, hvilket førte til manglende nedbør, udtørring af Nilen, og at en sjettedel af landets befolkning mistede livet.

Alt i alt mistede op imod 6 millioner mennesker livet pga. Laki.

Hvad var Islands værste vulkanudbrud?

Det mest katastrofale islandske vulkanudbrud med hensyn til menneskeliv var utvivlsomt Lakis førnævnte udbrud i 1784. Det fik ikke blot indflydelse på klimaet og sundheden på kloden, det ødelagde næsten også den islandske nation.

Pga. den store mængde aske blev afgrøder overalt i landet uspiselige, og floderne blev forgiftet. Halvdelen af alle husdyr blev udslettet, og en tredjedel af islændingene mistede livet pga. den efterfølgende hungersnød. Yderligere en tredjedel forlod landet, idet de hovedsageligt emigrerede til Nordamerika i håb om et nyt, velstående liv langt fra, hvad der syntes at være en døende ø.



Hvad bruger man vulkanerne til i Island?

Den vulkanske energi i Island bruges til elektricitet, varmt vand, infrastruktur, industri og fritidsfornøjelser.

Selv om truslen om vulkanudbrud og bekymringen over følgerne konstant er til stede i den islandske bevidsthed, ville Island slet ikke være det land, det er i dag, uden vulkansystemerne og deres geotermiske energi.

En stor del af Islands økonomi og infrastruktur er afhængig af de geotermiske kræfter. Langt størstedelen af landets varme vand bliver pumpet direkte fra jorden til folks vandhaner og radiatorer, hvilket muliggør billig, miljøvenlig opvarmning. Grøntsager, frugter og urter dyrkes året rundt i drivhuse, der forsyner øen med friske, globale produkter, selv midt om vinteren.

Island producerer også ca. 30 % af sin elektricitet i geotermiske kraftværker. Da resten er vandkraftværker, er Island et af de få lande i verden, hvor man næsten udelukkende anvender vedvarende energikilder. Dette betyder dog ikke, at de islandske vulkaners potentiale altid bruges til gode formål. Den tunge industri, især aluminiumsmeltning, tager langsomt til i Island, da udenlandske virksomheder har fået øje på mulighederne ved en så stor og fritflydende varmekilde.



Islands turistindustri er naturligvis også stærkt afhængig af øens vulkaner, da man jo ikke kan være "landet af ild og is", uden at begge kræfter er aktive.

Vulkanturisme i Island

Mange giver Eyjafjallajökulls udbrud i 2010 æren for Islands nylige opsving inden for turismen. Mens nyhedsoplæsere overalt i verden prøvede at udtale vulkanens navn korrekt, så millioner af mennesker optagelserne fra landet, som blev vist fra sin mest rå, dramatiske og smukke side, og blev inspireret til at opleve mere af det.

Det er derfor ikke underligt, at meget af turismen er bygget op omkring udforskning af vulkaner og vulkanske regioner. Disse udflugter findes i en lang række forskellige former. Nogle er ganske enkelt guidede sightseeingture, f.eks. denne tur rundt på Reykjanes-halvøen, hvor du hører de lokale historier om regionen, mens andre er mere spændingsprægede.

Denne superjeeptur tager dig med til nogle af kraterne i Nordisland fra landsbyen Húsavik og omfatter en grottevandringsdel, hvor du lærer endnu mere om de processer, der foregår under et vulkanudbrud. Og på denne sightseeingtur pr. flyoplever du Grímsvötn-krateret under den enorme Vatnajökull-gletsjerfra et uovertruffen luftperspektiv.

Vulkanske dampe stiger op fra jorden nær Mývatn i Nordisland.

Den mest unikke vulkantur i Island er dog én, der ikke afvikles i noget andet land: Ind i vulkanen-turen giver dig mulighed for at komme ned i det enorme, farvestrålende magmakammer i en inaktiv vulkan ved hjælp af en elevator. Det er utroligt sjældent, at vulkaner afkøles på en måde, der gør dette muligt, og det er en enestående chance for dem, der ønsker at opleve de mest storslåede sider af Islands natur.

Det skal dog bemærkes, at langt de fleste ture i Island på den ene eller anden måde omfatter vulkaner. Landet har så mange af dem, at de simpelthen er uundgåelige. Alle Snæfellsnes-ture foregår f.eks. med udsigt til den storslåede Snæfellsjökull-vulkan. På alle udflugterne ved Mývatn-søen ser du dele af Krafla-systemet, og på vandreturene i højlandet oplever du mange flere.

Det er især værd at nævne Fimmvörðuháls-vandrestien, som går gennem den lava, der blev dannet under det seneste vulkanudbrud ved Eyjafjallajökull. Her finder du de to nyeste kratere i Island, Magni og Móði.

Selv om der i øjeblikket ikke er nogen vulkanudbrud i Island, vil mange arrangører tilpasse deres ture i det øjeblik, der starter et. Hold øje med superjeep-, fly- og helikopterturene, hvis en af Islands vulkaner går i udbrud, og du er ivrig efter at se den flydende lava.

De 9 mest berømte vulkaner i Island 

Som nævnt har Island over 130 vulkaner, som man har kendskab til. Mange af disse kræver imidlertid en nærmere analyse pga. deres aktivitet, unikke skønhed, mørke historie eller turmuligheder.

Nedenfor har vi derfor samlet en liste over 9 vulkaner, som alle besøgende i Island bør se. 

Eyjafjallajökull: Islands mest berømte vulkan

De fleste er bekendt med Eyjafjallajökull-vulkanen, da den gik i udbrud i 2010 og forårsagede massiv forstyrrelse af den europæiske flytrafik. Selv om hændelsen var til gene for mange flyrejsende, var den mindre alvorlig i forhold til de største vulkanudbrud, man har oplevet i Island.

Alligevel var vulkanudbruddet i 2010 det største i Eyjafjallajökull til dato. Der har tidligere været nogle få udbrud, men ingen på samme niveau. Der fandt et temmelig lille, men langt, vulkanudbrud sted i 1821-1823, og der var også udbrud i 1612-1613 og i år 920, men man ved ikke så meget om disse.

Eyjafjallajökulls vulkanske system er forbundet med Katlas vulkanske system, hvilket betyder, at et udbrud her normalt udløser et hos Katla inden for et halvt årti. Indtil videre har dette ikke været tilfældet, selv om mange kilder oplyser, at Katla for længst skulle have haft et stort udbrud.

Eyjafjallajökull er blevet en populær attraktion efter udbruddet i 2010. I løbet af de første dage af udbruddet rejste tusindvis af mennesker til Island for at nyde synet af det, og mange af dem tog på fly- og helikopterture for at få den optimale oplevelse. 

Þríhnúkagígur: den eneste vulkan, du kan komme ind i

Som nævnt ovenfor er Þríhnúkagígur-vulkanen i Island den eneste vulkan i verden med et magmakammer, man kan få adgang til. Den har været inaktiv i ca. 4.000 år, så der er ingen risiko for, at den går udbrud, hvilket gør turene lige så sikre, som de er fascinerende.

Samlet set er rumfanget af Þríhnúkagígurs magmakammer ca. 150.000 kubikmeter. Du kommer ned i det ved at gå om bord i en lille mineelevator ved indgangen, som fører dig 120 meter ned til bunden af den enorme hule. Bunden har omtrent samme areal som en fodboldbane, hvilket giver dig masser af plads til at gå på opdagelse.

For at sætte disse tal i perspektiv kunne Frihedsgudinden nemt stå inden i Þríhnúkagígur.

Ud over omfanget er det mest imponerende ved dette magmakammer dets klare farver. Lavaen inden i kammeret indeholder mange elementer, der er bragt frem fra Jordens indre, og disse farverige nuancer kan ses helt tydeligt. Væggenes røde, grønne og gule farver stammer fra henholdsvis jern, kobber og svovl.

Grímsvötn: Islands allerfarligste vulkaner

Vulkanudbruddet Skaftáreldar skildret af Ásgrímur Jónsson (1876-1958)

Grímsvötns vulkanske system er det mest aktive vulkanske system ud af de 30, der findes i Island. Det ligger under Vatnajökull-gletsjeren i Sydøstisland, og kraterne er stort set usynlige under isen. Når de går i udbrud, er askeskyerne dog nogle af de største og mest dødbringende. 

Den førnævnte Laki-vulkan, der forårsagede verdensomspændende ødelæggelse i 1784, er en del af dette vulkanske system.

Hekla-vulkanen: indgangen til helvede

Hekla-vulkanen i Island af Sverrir Thorolfsson fra Wikimedia Commons

Hekla-vulkanen er en af de mest berømte og aktive vulkaner i Island. I middelalderen var den kendt som "indgangen til helvede" pga. dens jævnlige og eksplosive udbrud i hele denne periode. Den er dog også en af Islands mindst forudsigelige vulkaner, da intervallerne mellem udbruddene har en varighed på alt mellem ni og 121 år.

Siden bosættelsen har den forårsaget ødelæggelse adskillige gange, hvor den har udspyet flere millioner tons tefra ad gangen. Dens kraftigste udbrud var i 1104, men dens udbrud i 1300, 1693 og 1845 var mere ødelæggende for husdyr, bygninger og menneskeliv. 

Det sidste udbrud fandt sted den 26. februar i år 2000, men det var ikke så stort.

Katla: Eyjafjallajökulls eksplosive nabo

Katla ligger under Mýrdalsjökull-gletsjeren i Sydøstisland.

Katla er en af Islands mest kraftfulde og eksplosive vulkaner og har rumlet i årevis. Forskerne udsender advarsler med nogle få måneders mellemrum for at underrette offentligheden om den øgede aktivitet og minde om, at vulkanen for længst skulle have haft et udbrud. Da den er forbundet med Eyjafjallajökulls system, går den normalt i udbrud inden for nogle få år efter sin nabo – hvilket har dramatiske følger. 

Som nævnt ligger vulkanen under Mýrdalsjökull-gletsjeren i Sydisland, og dens udbrud er berygtede for de enorme askeskyer og katastrofale jøkelløb.

Snæfellsjökull: indgangen til Jordens indre

Snæfellsjökull-vulkanen i Vestisland

Snæfellsjökull er en af Islands mest besøgte, berømte og elskede vulkaner. Den ligger på spidsen af Snæfellsnes-halvøen og udgør en dramatisk baggrund for mange seværdigheder i området. Den har status som nationalpark pga. sin skønhed.

Snæfellsjökull er især kendt for sin kulturelle rolle. Mange kunstnere er blevet inspireret af dens skønhed, bl.a. forfatterne Halldór Laxness, der brugte den som en vigtig baggrundskulisse i "Kristenliv ved jøkelen", og Jules Verne, der hævdede, at den havde en grotte, der førte ind til Jordens kerne i "Rejsen til Jordens indre".

Sjovt nok har vulkanen også tiltrukket sig opmærksomhed fra dem, der tror på overnaturlige kræfter. Faktisk troede tusinder af mennesker på, at rumvæsener ville bruge den som et landingssted ved midnat den 5. november 1992. Der samlede sig en kæmpestor folkeskare, herunder kamerahold fra hele verden, for at opleve det, der heldigvis blev en temmelig begivenhedsløs nat.

Askja: den islandske vulkan med de varme kilder

Askja-vulkanens frosne sø i Islands højlandBillede fra Askja Privat Tour 

Askja var en stort set ukendt vulkan indtil i 1875, hvor den gik i et stort udbrud. Asken var særlig tung, og den forgiftede jorden og dræbte husdyr i store dele af landet, især i Østfjordene. Man mærkede virkningerne helt ovre i Norge og Sverige. Ligesom Laki-udbruddene et århundrede tidligere fik Askja mange islændere til at emigrere til Nordamerika.

I dag er Askja bedst kendt for den store sø i calderaen, der er blev skabt under dette udbrud. På trods af sin høje beliggenhed forblev den varm i mange år, men i dag er den tilfrossen en stor del af året. Ved siden af den ligger der imidlertid en mindre geotermisk sø i en anden caldera. Den hedder Víti og er varm nok til at bade i.



Krafla: vulkanen med den kolde kratersø

Víti i vulkankrateret Krafla i IslandBillede af Jesse.Hu

Krafla er en særligt aktiv vulkan i Nordisland, der har haft 29 udbrud siden bosættelsen. Ni af disse udbrud fandt imidlertid sted mellem 1975 og 1984. Den er også kendt for søen i dens krater, som mærkeligt nok også hedder Víti. Den største forskel er, at Víti i Krafla er en kold sø, i modsætning til Víti i Askja, som er geotermisk opvarmet. Víti i Krafla har også en smuk smaragdblå farve.

Krafla er en populær attraktion i Mývatn-området, som besøges på mange ture, da den ligger tæt på Námafjalls varme kilder. Den er 818 meter høj på sit højeste sted og 2 kilometer dyb, og dens caldera har en diameter på 10 kilometer.



Hverfjall/Hverfell: den vandringsvenlige vulkan

Hverfjall-/Hverfell-vulkanen i NordislandBillede af Jesse.Hu

En anden populær vulkan i Nordisland kaldes Hverfjall eller Hverfell: Begge er almindeligt anerkendte navne. Den har ikke været i udbrud i ca. 4.500 år på trods af den vulkanske aktivitet, der omgiver den.

Hverfjall er højt elsket, fordi den er let at vandre på for enhver, der er stabil på fødderne. Krateret er let tilgængeligt fra ringvejen og kun 1 kilometer i diameter. Det tager kun en times tid at gå rundt langs kanten af den populære tefrakegle, og den ligger lige ved siden af Mývatn-søen.


  • For at lære mere om "is" i landet af ild og is kan du læse denne artikel om gletsjere i Island