Islands vulkaner: Den komplette guide

Oplev fascinerende fakta om Islands vulkaner, et af dets kendetegnende geografiske træk. Lær om Islands vulkanske aktivitet og de mest berømte udbrud i historien. Lær om vulkanturisme, og hvordan du kan besøge disse naturlige vidundere i denne komplette guide til vulkaner på Island.

Island, landet af ild og is, er et naturligt eventyrland, hvor gletsjernes og det arktiske vejrs iskolde kræfter kæmper en konstant kamp mod jordens eksplosive varme. Resultatet er en verden af dramatiske kontraster – et barskt landskab med en skønhed, som man ikke finder noget andet sted.

Islands vulkaner definerer landets natur og skaber endeløse marker med mosbelagt lava, fejende sletter med sort sand, takkede toppe, varme kilder, gejsere og enorme kratere.

 

Tusinder af besøgende valfarter til Island for at opleve landets vulkaner og de vidunderne, som de  skaber. Under udbrud som det seneste, der fandt sted på Reykjaneshalvøen, skynder endnu flere mennesker sig til Island for deres chance for at se et af Jordens mest dramatiske og smukkeste fænomener.

Vulkanudbruddene af Sundhnukagigar og Litli Hrutur på Island i 2023

I juli 2023 startede et vulkanudbrud ved Litli Hrutur bjerget ved siden af Fagradalsfjall vulkanen på Reykjaneshalvøen. Det er det tredje udbrud i området i tre på hinanden følgende år, det første i 2021. Før det havde der ikke været et udbrud på Reykjaneshalvøen i over 800 år.

Udbruddet startede efter en uge med konstante jordskælv i området, der fulgte de samme mønstre som de tidligere udbrud i 2022 og 2021. Det betød, at vulkansk aktivitet var forventet af lokalbefolkningen, og da det endelig startede den 10. juli, var folk spændte på at se den helt nye sprække.

Den første dag lukkede myndigheder og specialister området af, mens situationen blev vurderet og data blev indsamlet. Dagen efter blev der etableret en vandresti til udbrudsstedet for besøgende.

Udbruddet sluttede den 5. august 2023, men eftervirkningerne af vulkanudbruddet kan stadig ses. Dette ville dog ikke blive den sidste vulkanske aktivitet, som Island ville opleve i 2023.

Et par måneder senere begyndte jorden igen at rumle på Reykjanes. I modsætning til udbruddene de foregående år gav dette anledning til bekymring på grund af aktivitetens nærhed til byen Grindavik og infrastruktur som Svartsengi kraftværket, der leverer elektricitet og vand til hele regionen, samt Den Blå Lagune, Islands mest populære turistattraktion.

Den 18. december åbnede en sprække sig i Sundhnukagigar lige nordøst for Grindavik. Dette udbrud var oprindeligt kraftigere end det forrige udbrud, men heldigvis stod det hurtigt klart, at lavastrømmen ikke ville bringe liv eller levebrød i fare for nogen i området.

Selvom udbruddet i starten var meget kraftigt, varede det kort. Den 21. december blev udbruddet erklæret for afsluttet. Du kan finde mange guidede ture i vulkanområdet, hvis du gerne vil se eftervirkningerne, og du kan også booke en helikoptertur til udbrudsstedet for at få et uforglemmeligt fugleperspektiv af dette nye stykke jord.

---

• Se Den komplette guide til Litli Hrutur vulkanudbruddet i 2023
• Se Den komplette  guide til Sundhnukagigar vulkanudbruddet i 2023

---

Fagradalsfjall vulkanudbruddet på Island i 2022

Fagradalsfjall vulkanen gik i udbrud for anden gang den 3. august, og udbruddet varede i tre uger. Det fandt sted i Meradalir dalen på Reykjaneshalvøen, ca. 1 kilometer fra stedet for Geldingardalur udbruddet i 2021. Udbruddets riftzone var over 300 meter lang, med en jævn strøm på 20-50 kvadratmeter lava hvert sekund, da det startede, ifølge det islandske meteorologiske kontor.

I ugerne op til udbruddet havde der været betydelig tektonisk aktivitet på Reykjaneshalvøen. Nogle jordskælv nåede så højt som 5,2 på størrelsesskalaen og kunne mærkes i Reykjavik. Den 3. august nåede lava endelig overfladen for første gang, siden det sidste udbrud sluttede i september 2021.

---

• Læs Den komplette guide til 2022-udbruddet af vulkanen Fagradalsfjall

---

Som man kan forvente af en naturbegivenhed som denne, strømmede rejsende til for at se udbrudsstedet med deres egne øjne. Nu, da udbruddet er afsluttet, har det skabt et utroligt område med sort størknet lava. Hvis du gerne vil se eftervirkningerne af Fagradalsfjall udbruddene, så bestil en guidet tur for at se dette unikke område tæt på.

Det kræver vandreture på ca. to timer tur-retur, at nå frem til vulkanen Fagradalsfjall, så tag gode vandresko og varmt tøj på, da det kan blæse i området. Selvom vejret på Island er godt, når du begiver dig ud, kan forholdene ændre sig med på få øjeblikke.

Hvis du leder efter en hurtigere måde at se udbrudsstedet på, så anbefaler vi, at du booker en helikoptertur, så du kan udforske Meradalir dalen fra oven.

2021 Fagradalsfjall vulkanudbrud på Island i 2021

I 2021 oplevede Island et storslået udbrud på Reykjaneshalvøen, det landområde, der forbinder Reykjavik med Keflavik International Airport. I ugerne før dens eksplosion rystede titusindvis af jordskælv hovedstaden og de omkringliggende områder - normalt en sikker prognose for forestående vulkanske aktiviteter.

21.30 den 19. marts 2021 åbnede en stor sprække sig i Geldingadalur dalen ved vulkanen Fagradalsfjall, som er 700 meter lang og dækker 0,4 kvadratkilometer. 

Selvom vulkanen Fagradalsfjall er tæt på hovedstaden, ligger vulkanen i en beskyttet dal væk fra enhver bebyggelse eller infrastruktur, hvilket gør dens udbrud ret uforstyrret.

---

• Se også: Den komplette guide til Fagradalsfjalls vulkanudbrud i Geldingadalur

---

Fagradalsfjall var en overstrømmende vulkan snarere end en vulkan i udbrud, hvilket betød, at dens lava sivede og spruttede ud af Jorden i stedet for at eksplodere med aske, ild og sten.

Selvfølgelig ville alle se den, i det øjeblik vulkanen Fagradalsfjall gik i udbrud. Selvom udbrud er ret almindelige på Island, sker de sjældent tæt på hovedstaden.

Nogle rejsearrangører lancerede private ture til vulkanudbruddet i Fagradalsfjall med det samme, så gæsterne kunne nærme sig den spektakulære lavastrøm og beundre de brændende springvand og smeltede floder under en erfaren lokal guides vagtsomme øje.

---

• Se også: 10 vanvittige billeder af vulkanudbruddet i Fagradalsfjall ved Geldingadalur

---

---

• Se også: Den ultimative guide til at flyve droner på Island

---

Siden dens første sprække åbnede sig, er det primære udbrudssted ved vulkanen Fagradalsfjall smeltet sammen til et enkelt enormt krater. Efterhånden som tiden gik, åbnede der sig adskillige nye sprækker omkring den, som viste flygtigheden og uforudsigeligheden af Jordens vulkanske kræfter. Lavaen størknede og blev sort, efter udbruddet sluttede i september 2021, men den er stadig rødglødende lige under overfladen.

---

• Se også: Live feed fra vulkanudbruddet Fagradalsfjall i Geldingadalur

---

Hvorfor er Island så vulkansk?

Islands vulkanisme skyldes, at Den Midtatlantiske Ryg løber direkte gennem landet. Ryggen udgør grænsen mellem den nordamerikanske og den eurasiske tektoniske plade, og Island er et af de få steder på Jorden, hvor den er synlig over havets overflade.

Tektoniske plader er skorpen og den øverste del af jordens kappe. På grund af kappens konvektionsstrømme kan tektoniske plader bevæge sig sammen for at danne bjerge eller fra hinanden for at danne oceaniske skorper. Der er 15 store tektoniske plader, og de nordamerikanske og eurasiske plader er to af de største.

Disse tektoniske plader er divergerende, hvilket betyder, at de trækker sig væk fra hinanden. Når de gør det, stiger der magma op fra Jordens kappe for at udfylde mellemrummet mellem dem, dvs. der sker vulkanudbrud. Det sker langs hele riften og kan også ses på andre vulkanske øer, f.eks. Azorerne og Sankt Helena.

Der er mange steder i landet, hvor du kan opleve dele af ryggen, som f.eks. på Reykjaneshalvøen og i området ved Mývatn søen, men Thingvellir er det bedste sted. Her kan du stå i en dal mellem pladerne og tydeligt se kontinenternes vægge på hver deres side af Thingvellir Nationalpark. Eftersom pladerne bevæger sig væk fra hinanden, udvides dalen med ca. 2,5 centimeter hvert år.

Hvor mange vulkaner er der på Island?

Der er cirka 130 aktive og inaktive vulkaner på Island. De fleste af disse vulkaner er aktive, med de eneste slumrende vulkaner placeret i Islands vestfjorde.

Vestfjordene har ikke længere nogen aktivitet, fordi det er den ældste del af Islands landmasse. Dette område blev dannet for ca. 16 millioner år siden og er blevet skubbet væk fra den midtatlantiske højderyg. Dermed er Vestfjordene den eneste del af landet, der må opvarme sit vand med el (frem for at bruge geotermisk opvarmet vand).

Hvor mange aktive vulkaner er der på Island?

Der findes ca. 32 aktive vulkanske systemer under øen i alle dele af landet bortset fra vestfjordene. Udover at være på den midtatlantiske højderyg er Island også placeret over et hot spot. Et hot spot refererer til en unormal høj magma aktivitet; andre berømte hot spots er Yellowstone National Park og Hawaii.

De vigtigste aktive vulkaner på Island løber langs en buet central linje nogenlunde fra nordøst til sydvest. Fra nord til syd er vulkanernes navne Krafla, Askja, Laki Fogrufjoll, Grimsvotn, Hekla, Vatnajokull og Katla, efterfulgt af Heimaey og Surtsey på Vestmanøerne. Grimsvotn er den mest aktive vulkan på Island.

Kort over vulkaner på Island

Her er et kort over Islands aktive vulkaner for at gøre det lettere at forstå. Dette er blot en grov kategorisering baseret på geografiske zoner:

• Den vestlige vulkanske zone
• Den østlige vulkanske zone
• Den nordlige vulkanske zone
• Vestmannaøerne
• Snæfellsjokull bæltet
• Oræfajokull bæltet

Vulkaner tæt på Reykjavik

Som vi kan se på kortet ovenfor, ligger Reykjavik langs den østlige vulkanske zone. Der er flere aktive vulkaner i nærheden af Reykjavik, herunder den nylige vulkan Fagradalsfjall og den, der i øjeblikket er i udbrud, Litli-Hrutur. De er de nærmeste aktive vulkaner på Reykjavik, ca. 30 kilometer sydvest for hovedstaden.

Hvor ofte forekommer der vulkanudbrud på Island?

Vulkanudbruddene på Island er uforudsigelige, men forekommer relativt jævnligt. Siden begyndelsen af det 19. århundrede har der ikke været et årti uden et vulkanudbrud, men det er ganske tilfældigt, om de går i udbrud hurtigt efter hinanden eller med mellemrum.

Før vulkanerne Litli Hrutur og Fagradalsfjall var Islands seneste kendte udbrud Holuhraun vulkanen i højlandet i 2014. Grimsvotn vulkanen havde et kort udbrud i 2011, og mere berømt var Eyjafjallajokull vulkanen, der  forårsagede en masse rejseforstyrrelser i 2010.

Ordet "kendte" bruges, fordi der har været flere formodede subglaciale vulkanudbrud forskellige steder rundt om i landet, som ikke brød isen. Eksempler omfatter Katla vulkanudbruddet i 2017 og Hamarinn vulkanudbruddet i 2011.

---

• Se også: 15 utrolige billeder af Holuhraun vulkanen

---

Hvor farlige er vulkanudbruddene på Island? 

Så meget som forudsigelsen og reaktionen på islandske vulkanudbrud er blevet forbedret, er der stadig nogle farer, rejsende bør være opmærksomme på under et udbrud:

• Skulle der opstå et udbrud på Island under dit ophold, er det vigtigt at være opmærksom på vindens retning. Selv et udbrud i højlandet kan påvirke luftkvaliteten i Reykjavik, hvis vinden er ugunstig, hvilket forårsager luftvejsproblemer hos unge, ældre og dem, der er tilbøjelige til dem.

• Det anbefales, at folk bliver inde med vinduerne lukkede, når toksicitets niveauerne er høje. Du kan se eventuelle advarsler om udbrud og luftkvalitet på det islandske vejrwebsted.

Dødsfaren ved vulkanudbrud på Island

Truslen mod menneskeliv under vulkanudbrud på Island i dag er minimal. Seismiske stationer rundt om i landet er fremragende til at forudsige udbrud. Hvis en betydelig vulkan som Katla eller Askja viser tegn på rumlen, bliver områderne hurtigt lukket af og nøje overvåget.

De fleste byer er langt fra aktive vulkaner på grund af de tidlige bosætteres gode sans. For eksempel har Islands sydkyst meget få byer og landsbyer, da store vulkaner som Katla og Eyjafjallajokull ligger tæt på. Da begge disse toppe er under gletsjere, kan udbruddene forårsage enorme gletsjeroversvømmelser, der udsletter alt mellem dem og havet.

Dette får meget af det sydlige til at ligne en sort sandørken.

Faren for gletsjeroversvømmelser (Jokulhlaups)

Disse gletsjeroversvømmelser (eller jokulhlaups som de kaldes på både islandsk og engelsk) er fortsat et af de farligste aspekter af Islands vulkaner på grund af deres uforudsigelighed. Subglaciale udbrud kan forekomme, uden at nogen ved det, og lynoversvømmelser kan ske tilsyneladende uden varsel.

Videnskaben forbedres konstant, og i dag kan områder ryddes og overvåges, hvis der er mistanke om en gletsjeroversvømmelse. Derfor bør du aldrig køre på lukkede veje, selvom det er sommer uden synlige farer forude.

Selvom de fleste vulkaner ligger langt fra befolkningscentre, kan det uventede stadig forekomme. Når det har været tilfældet, har Islands nødforanstaltninger været utroligt effektive, som det var tilfældet med evakueringerne efter 1973-udbruddet af Heimaey vulkanen på Vestmannaøerne.

---

• Se også: Top 5 øer på Island

---

Bredere virkning af vulkanudbrud på Island

Selvom truslen mod menneskeliv i et islandsk udbrud er meget lav, kan dens bredere virkninger stadig være enorme. Udbrud på Island er store verdensbegivenheder, der kan føre til dramatiske konsekvenser, endda hundredvis af kilometer væk.

De elementer, der bringes op fra jordens dybder i disse udbrud, kan forgifte afgrøder og husdyr og dermed lamme dem, der lever af landet. Holuhraun vulkanen fik skylden for massedøden af tusindvis af får over hele landet i 2015, en begivenhed, der alvorligt truede mange islandske bønders levebrød.

Askeskyerne produceret af Islands vulkaner kan også skabe kaos. Da vulkanen Eyjafjallajokull gik i udbrud i 2010, blev flyvninger sat på pause i hele Europa, hvilket forårsagede mærkbar økonomisk skade. Dette var dog en relativt lille konsekvens i forhold til tidligere askeskyer. For eksempel var Laki vulkanens udbrud i 1784 langt mere katastrofal.

Hvad var Islands værste udbrud?

Det mest katastrofale islandske udbrud, med hensyn til menneskeliv,  var utvivlsomt Laki vulkanudbruddet fra 1783-1784 nævnt ovenfor. Det påvirkede klimaet og rev næsten den Islandske nation fra hinanden.

På grund af den store mængde aske blev afgrøder over hele landet gjort helt uspiselige, og floderne blev forgiftet. Det udslettede halvdelen af husdyrene, og en tredjedel af islændingene mistede livet til den resulterende hungersnød, som kaldes "tågestrabadserne" eller "móðuhardðindin" på islandsk. En anden tredjedel forlod landet, hvoraf de fleste emigrerede til Nordamerika i håb om et fremgangsrigt nyt liv langt fra, hvad der så ud til at være, en døende ø.

---

• Se også: Islands historie

---

1784 Laki vulkanudbrud

Askeskyen fra vulkanen Lakis udbrud gik tværs gennem Europa og forårsagede tæt tåge, der lukkede havne, førte til intens fødevaremangel og bragte en sådan varme, at de fleste fødevarer hurtigt blev fordærvet. Det forgiftede også dem, der arbejdede udenfor. Storbritannien mistede anslået 23.000 mennesker til gasserne.

Konsekvenserne var endnu mere dramatiske i Frankrig. Dens indvirkning på landets klima forårsagede hungersnød så forfærdelig, at mange historikere betragter Laki udbruddet i 1784 som en af den franske revolutions drivende katalysatorer. I Egypten sænkede udbruddet temperaturerne, hvilket førte til mangel på nedbør, en udtørret Nilflod og tab af en sjettedel af landets befolkning.

Alt i alt anslås det, at op til seks millioner mennesker døde på grund af Laki vulkanen.

1973 Heimaey udbruddet på Vestmannaøerne

Vestmannaøerne er en vulkansk øgruppe, med Heimaey som den eneste beboede ø. På tidspunktet for udbruddet boede der 5.200 mennesker. I de tidlige timer den 22. januar 1973 åbnede en sprække sig i udkanten af byen og snoede sig lige gennem byens centrum og rev veje fra hinanden og dækkede hundredvis af bygninger i strømmende lava.

På trods af, at det skete midt om natten midt om vinteren, var øens evakuering hurtig og effektiv. Med befolkningen sikkert på fastlandet arbejdede Islands redningshold sammen med de amerikanske tropper baseret i landet for at minimere skader.

Ved konstant at pumpe havvand på lavastrømmen omdirigerede de den fra mange huse. Dette bremsede lavastrømmen og forhindrede den i at lukke havnen, hvilket for altid ville have forkrøblet øens økonomi.

Selvom næsten 400 hjem blev ødelagt, og øens infrastruktur blev stærkt beskadiget, var der kun én person, der mistede livet på grund af Heimaey udbruddet. I dag er byen blevet genopbygget og er et centrum for turister, der ønsker at se hvaler eller søpapegøjer eller lære om dens historie med vulkanudbrud. Du kan vælge mellem nogle gode overnatningsmuligheder på Vestmannaøerne for at nyde alt, hvad øerne har at byde på.

Hvordan bruger Island sine vulkaner?

Selvom truslen om et udbrud og bekymringen for dets konsekvenser er konstante i den islandske psyke, så ville Island ikke være halvdelen af det land, det er i dag, uden vulkansystemerne og den geotermiske energi.

Geotermisk energi fra islandske vulkaner

Meget af Islands økonomi og infrastruktur er afhængig af de geotermiske kræfter, der arbejder her. Langt størstedelen af landets varme vand pumpes direkte op fra Jorden til folks vandhaner og radiatorer, hvilket giver mulighed for billig, miljøvenlig opvarmning. Grøntsager, frugter og urter dyrkes året rundt i drivhuse, hvilket tillader friske råvarer selv om vinteren.

Island producerer også ca. 30 procent af sin elektricitet på geotermiske kraftværker. Da resten er vandkraft, er Island et af verdens eneste lande, der næsten udelukkende bruger vedvarende energikilder.

Det betyder dog ikke, at islandske vulkaners potentiale altid bliver brugt til gode formål. Tung industri, især aluminiumssmeltning, er langsomt stigende på Island, da udenlandske enheder ser potentialet i en så enorm og fritflydende varmekilde.

Turisme omkring vulkanerne på Island

Naturligvis er Islands turistindustri også stærkt afhængig af sine vulkaner; Du kan trods alt ikke være et "land af ild og is" uden begges kræfter i arbejde.

Islands vulkanturisme

Mange krediterer udbruddet af vulkanen Eyjafjallajokull i 2010 med Islands seneste boom i turisme, selvom det lammede luftfartsindustrien på det tidspunkt. Da vulkanens navn forvirrede tungerne på nyhedsoplæsere over hele verden, blev millioner vist optagelser af dette land, når det er mest råt, dramatisk og smukt, hvilket inspirerede dem til at se mere.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at meget af rejsebranchen har bygget sig op omkring at udforske vulkaner og vulkanske områder. Disse ture  findes i en varieret vifte af former.

Guidede ture til Litli Hrutur vulkanen

Efterdønningerne af Litli Hrutur vulkanudbruddet er et syn at se, og der er mange guidede ture, der vil bringe dig til udbrudsstedet for at se det med dine egne øjne. Denne 8-timers guidede tur bringer dig rundt på Reykjaneshalvøen og mod udbrudsstedet ved Litli Hrutur. Hvis du foretrækker en hurtigere måde at komme dertil, kan du tage denne 45-minutters helikoptertur fra Reykjavik, som giver dig mulighed for at opleve det nye lavafelt fra oven.

Adventure ture til Islands vulkaner

Denne superjeeptur bringer dig til nogle af kraterne i det nordlige Island fra landsbyen Husavik og inkluderer et grotte element, hvor du kan lære endnu mere om de processer, der opstår under vulkanudbrud. I mellemtiden vil denne 45-minutters lufttur lade dig se Grimsvotn krateret, under den enorme gletsjer, Vatnajokull, fra et uovertruffent luftperspektiv.

Ture, der går ind i en vulkan

Turen "Ind i vulkanen" lader dig stige ned i en sovende vulkans enorme, farvestrålende magmakammer via en elevator. Det er utroligt sjældent, at vulkaner afkøles på en måde, der gør dette muligt, hvilket betyder, at dette er en enestående mulighed for dem, der søger Islands natur, når den er mest storslået.

Langt de fleste ture på Island inkluderer normalt vulkaner; landet har så mange af dem, at de er uundgåelige. Alle ture til Snæfellsneshalvøen bliver for eksempel gennemført i skyggen af den storslåede vulkan Snæfellsjokull. På alle ture omkring Myvatn søen vil du kunne se dele af Krafla vulkansystemet, og højlandsvandringer vil udsætte dig for mange flere.

Vandrestien Fimmvorouhals går gennem lavaen skabt af det seneste udbrud af vulkanen Eyjafjallajokull. Her kan du finde to af de nyeste kratere på Island, Magni og Mooi.

De ni mest berømte islandske vulkaner

Da Island har over 130 kendte vulkaner, ville det tage et stykke tid at se dem alle. Så vi har samlet en liste over ni vulkaner, som vi anbefaler, at alle besøgende på Island oplever på egen hånd.

9. Eyjafjallajokull: Islands mest berømte vulkan

De fleste mennesker kender vulkanen Eyjafjallajokull, efter dens udbrud i 2010 forårsagede en massiv forstyrrelse af europæiske flyvninger. Det kan have været til gene for mange flyrejsende, men det var en relativt mindre begivenhed sammenlignet med Islands mest betydningsfulde udbrud i fortiden.

Udbruddet i 2010 var det største udbrud fra vulkanen Eyjafjallajokull til dato. Der havde været et par tidligere udbrud, men intet af samme omfang.

Et lille, men langvarende udbrud fandt sted mellem 1821 og 1823. Der var tidligere udbrud i 1612-1613 og 920, men man ved kun lidt om dem.

Eyjafjallajokull vulkansystemet er forbundet med Katla vulkansystemet, hvilket betyder, at et udbrud her normalt udløser et udbrud ved Katla vulkanen inden for et halvt årti. Indtil videre har dette ikke været tilfældet, selvom, som mange kilder vil informere dig om, Katla vulkanen er særdeles forsinket for et forventet mægtigt udbrud.

Vulkanen Eyjafjallajokull er blevet en populær attraktion efter dens udbrud i 2010. I løbet af de tidlige dage af udbruddet fandt tusindvis af mennesker vej til Island for at se et live vulkanudbrud, og der var  mange, der hoppede på fly og helikoptere for at få den bedste udsigt.

8. Thrihnukagigur: Den eneste vulkan du kan komme ind i

Den eneste vulkan i verden med et magmakammer, du kan komme ind i, er vulkanen Thrihnukagigur på Island. Da den har sovet i ca. 4.000 år, er der ingen risiko for et udbrud her, hvilket gør turene lige så sikre, som de er fascinerende.

Samlet set er Thrihnukagigur vulkanens magmakammer omkring 150.000 kubikmeter. Du kommer ind i den ved at gå ombord på en lille minelift ved indgangen, som vil sænke dig 120 meter ned til den enorme base. Bunden dækker nogenlunde det samme areal som en fodboldbane, hvilket giver dig masser af plads til at udforske. For at sætte disse tal i perspektiv kan Frihedsgudinden nemt passes ind i vulkanen Thrihnukagigur.

Udover dets størrelse er det mest imponerende ved dette magmakammer dets livlige farver. Lavaen inde i kammeret rummede mange elementer hentet fra jordens kappe, og deres livlige nuancer vises fuldt ud. Kammerets vægge er farvet røde, grønne og gule af jern, kobber og svovl.

7. Grimsvotn: Islands mest dødelige vulkan

Foto af Jackmac34

Vulkansystemet Grimsvotn er det mest flygtige vulkanske system på Island. Beliggende under gletsjeren Vatnajokull i sydøst er dens kratere stort set usynlige under isen. De resulterende askeskyer er dog de mest betydningsfulde og mest dødelige, når et udbrud opstår.

Laki vulkanen nævnt ovenfor, som forårsagede verdensomspændende kaos i 1783 og 1784, er en del af dette vulkanske system.

6. Vulkanen Hekla: Porten til helvede

Foto af Saira

Vulkanen Hekla er en af de mest berømte og aktive vulkaner på Island. I middelalderen var den kendt som "Porten til helvede" på grund af dens regelmæssige og eksplosive udbrud. Den er dog også en af Islands mindst forudsigelige vulkaner, med intervaller mellem udbrud, der varer mellem 9 og 121 år.

Siden bosættelsen har Hekla ved mange lejligheder forårsaget kaos og spyttet millioner af tons tephra ud ad gangen. Dens kraftigste udbrud var i 1104, selvom udbrud i 1300, 1693 og 1845 var mere ødelæggende for husdyr, bygninger og menneskeliv. Det sidste udbrud var den 26. februar i år 2000, men det var relativt mindre.

5. Vulkanen Katla: Eyjafjallajokull vulkanens eksplosive nab

Vulkanen Katla er en af Islands mest kraftfulde og eksplosive vulkaner. Den har buldret i årevis, hvor videnskabsmænd udsender advarsler med få måneders mellemrum for at underrette offentligheden om øget aktivitet og minde dem om, at vulkanen for længst er forventet at gå i  udbrud. Forbundet til det samme vulkanske system som vulkanen Eyjafjallajokull går den normalt i udbrud inden for et par år efter sin nabo, med dramatiske resultater.

Vulkanen ligger under Myrdalsjokull gletsjeren i det sydlige Island og er berygtet for sine enorme askeskyer og katastrofale gletsjeroversvømmelser, når den går i udbrud.

4. Vulkanen Snæfellsjokull: Døren til Jordens indre

Foto af Jón Óskar Hauksson

Vulkanen Snæfellsjokull er en af Islands mest besøgte og elskede vulkaner. Beliggende på Snæfellsneshalvøens spids giver den en dramatisk kulisse til mange steder i området og er en nationalpark i sig selv på grund af sin skønhed.

Vulkanen Snæfellsjokull er især kendt for sin rolle i kulturen. Mange kunstnere er blevet inspireret af dens skønhed, især forfatterne Halldor Laxness, der brugte den som en betydningsfuld kulisse i "Under gletsjeren", og Jules Verne, der hævdede, at den indeholdt en hule, der førte til jordens indre i "En rejse til jordens indre".

Måske mere bizart var det, at tusinder troede, at rumvæsner ville bruge vulkanen som et landingssted ved midnat den 5. november 1992. En stor folkemængde samledes, inklusiv kamerahold fra hele verden, til, hvad der viste sig at blive en forholdsvis begivenhedsløs nat.

3. Askja: Islands varme kildevulkan

Billede fra Askja private tur 

Vulkanen Askja var ukendt, indtil et massivt udbrud begyndte i 1875. Asken var særlig tung, forgiftede landet og dræbte husdyr over store dele af landet, især i østfjordene. Dens virkninger kunne mærkes så langt væk som i Norge og Sverige. Ligesom Laki udbruddene i 1784 et århundrede tidligere, fik det mange islændinge til at emigrere til Nordamerika.

I dag er vulkanen Askja bedst kendt for den store sø i calderaen, der blev dannet i dette udbrud. Trods højden forblev den varm i årevis; i dag er den frosset det meste af året. En mindre geotermisk sø i en nærliggende caldera, Viti, er dog varm nok til at bade i.

---

• Se også: De bedste varme kilder på Island

---

2. Krafla: Den kolde kratersøvulkan

Billede fra Regína Hrönn Ragnarsdóttir

Krafla vulkanen er en særdeles aktiv vulkan i Nordisland, der har været i udbrud 29 gange siden bosættelsen. Ni af disse udbrud fandt sted mellem 1975 og 1984. Den er også kendt for sin kratersø, også kaldet Viti. Den største forskel mellem de to er, at Viti i Krafla vulkanen er en kold sø (smukt farvet i smaragdblå), mens Viti i Askja vulkanen er geotermisk opvarmet.

Vulkanen Krafla er en populær attraktion i området ved Myvatn søen. Den er besøgt på mange ture på grund af dens nærhed til det geotermiske område Namafjall. Den er 818 meter høj på sin højeste top, 2 km dyb og dens caldera har en diameter på 10 km.

1. Hverfjall/Hverfell: Let vandretur rundt om vulkanen

Billede af Wolfgang Hasselmann

En anden populær vulkan i Nordisland kaldes Hverfjall eller Hverfell (begge er accepterede navne). Den har ikke været i udbrud i omkring 4.500 år på trods af den vulkanske aktivitet omkring den.

Vulkanen Hverfjall er populær, fordi den er nem at vandre på. Krateret er let tilgængeligt fra Ringvejen og er kun én kilometer i diameter. Det tager kun ca. en time at gå langs kanten af denne populære tephra kegle, og den ligger lige ved siden af Myvatn søen.

---

• For at lære mere om 'is' i Landet af ild og is, se disse ture til gletsjere på Island

---

Livestream og cam af Islands vulkaner

Du kan se en livestream af nogle af Islands vulkaner online fra dit eget hjem. Nogle af dem er i øjeblikket ikke live, så her er dem, du kan se lige nu:

• Hekla vulkanen
• Litli Hrutur vulkanen
• Katla vulkanen
• Fagradalsfjall vulkanen

Selvom du lige har læst om islandske vulkaners ødelæggende kræfter, skal du ikke lade dig afskrække fra at komme til "Landet af Ild og is". Islands vulkanturisme byder på nogle af de mest mindeværdige oplevelser i landet. Hvis du har udforsket Islands vulkaner før, hvad var dine yndlingsoplevelser? Fortæl os det i kommentarerne nedenfor.