At køre bil i Island: Den ultimative guide til bilferie

I Island kører man i højre side, hastighedsgrænsen er højst 90 km/t, og nærlyset skal være tændt døgnet rundt. Denne guide gennemgår regler, vejforhold, omkostninger og lokale vaner, som du skal kende for at få en sikker bilferie, med råd fra chefen for sikkerhed og undervisning hos den islandske transportmyndighed.

Kør-selv-ferier er en af de bedste måder at opleve Islands største seværdigheder langs Ringvejen og andre steder på øen. Du får frihed til at stoppe, hvor du vil, deltage i sjove aktiviteter med mødested og rejse i dit eget tempo.

Bilferie er blandt de hyppigste spørgsmål om Island, og der er nogle ting, du skal huske, før du begiver dig ud på de islandske veje.

Du kan leje en bil i Island på alle årstider, men tilgængelighed og forhold varierer med årstiden. Sommeren byder på lange dage og lettere adgang til afsidesliggende områder, mens vinteren kræver ekstra forberedelse på grund af isglatte veje og uforudsigeligt vejr.

Vejrudsigt og vejforhold i IslandTjek det aktuelle vejr, advarsler, vejlukninger og vejkameraer, før du kører→

For at hjælpe rejsende med at færdes sikkert på Islands veje talte vi med Gunnar Geir Gunnarsson, chef for sikkerhed og undervisning hos den islandske transportmyndighed. I denne guide deler han ekspertviden om vejforhold og køresituationer, som oftest kommer udenlandske bilister bag på.

Læs videre for praktiske råd om sikker kørsel på Islands veje, forståelse af lokale kørselsforhold og om at få mest muligt ud af din bilferie i Island.

Det vigtigste at vide

• Det er generelt sikkert og nemt at køre i Island, hvis du tjekker vejr- og vejforhold hver morgen.

• I Island kører man i højre side. Nærlys og sikkerhedsseler skal være spændt døgnet rundt.

• Hastighedsgrænsen er 90 km/t på asfalterede veje, 80 km/t på grusveje og 50 km/t eller lavere i byer. Fartkameraer er almindelige, og bøder opkræves på dit kort gennem udlejningsfirmaet.

• Terrænkørsel er ulovligt overalt i Island og medfører store bøder.

• Ifølge vores 26-årige vejrundersøgelse lukker storme Islands veje langt oftere end snefald alene. Derfor bør du indlægge en ekstra dag i enhver bilferie fra december til marts.

• I rundkørsler med to spor har den inderste vognbane forkørselsret.

• Ring 112 ved politi, medicinske nødsituationer eller redning.

• De fleste tankstationer er selvbetjente og kræver et kort med pinkode, kontaktløs betaling eller et forudbetalt brændstofkort.

• Små biler fungerer godt til Reykjavik og Ringvejen om sommeren. Firehjulstrækkere anbefales om vinteren og er påkrævet på højlandets F-veje.

Infografikken nedenfor samler regler, omkostninger og tjekpunkter for bilkørsel i Island ét sted.

Island accepterer alle gyldige kørekort, der er trykt med latinske bogstaver, herunder kørekort fra USA, Storbritannien, Canada, Australien og EU. Du behøver kun et internationalt kørekort, hvis dit kørekort bruger et andet alfabet, f.eks. arabisk, kinesisk, kyrillisk eller japansk. I så fald skal du medbringe det internationale kørekort sammen med dit originale kørekort. De fleste biludlejningsfirmaer kræver også, at du har haft dit kørekort i mindst ét år.

Valg af lejebil i Island

Dit valg af lejebil i Island præger hele rejsen, fordi det afgør, hvilke veje, regioner og seværdigheder du kan besøge. Den bedste bil afhænger af årstiden for dit besøg og den rute, du planlægger.

Hvis du besøger Island om sommeren og kun planlægger at køre på asfalterede veje, er leje af en billig bil som en Toyota Yaris en budgetvenlig mulighed. Husk, at små biler som denne også har begrænset bagageplads og kan føles trange, hvis I er mere end to rejsende.

Hvis du planlægger at besøge mere afsidesliggende områder, anbefales det at leje en firehjulstrækker som en Dacia Duster eller en Subaru- eller Toyota-SUV. Hvis du besøger Island om vinteren, er en firehjulstrækker ideel på grund af isglatte veje, kraftigt snefald og uforudsigeligt vejr.

Rejsende, der planlægger at køre på højlandets veje, som kaldes F-veje i Island, skal have en firehjulstrækker. Ruterne kan være ujævne og stejle, og nogle omfatter endda flodkrydsninger. Kørsel ind i højlandet anbefales kun til velinformerede og erfarne bilister.

Hvis du er i tvivl om, hvilken bil du skal leje i Island, er en firehjulstrækker normalt det foretrukne valg, fordi den ofte føles mere stabil og sikker i Islands omskiftelige vejr.

De mest populære typer lejebiler i Island

Hvis du har brug for mere information for at beslutte, hvilken biltype du skal bruge på rejsen, kan du finde flere oplysninger om hver mulighed i vores komplette guide til lejebilers størrelse i Island.

Hvor kan du hente din lejebil i Island?

Du kan hente en lejebil i alle Islands regioner, så du kan begynde din bilferie, hvor du befinder dig. De fleste rejsende synes, det er mest praktisk at hente lejebilen direkte i Keflavik Lufthavn ved ankomsten, men der findes også flere andre muligheder.

De bedste steder at hente en lejebil i Island:

• Keflavik Lufthavn (KEF): Dette er landets vigtigste internationale indgang og det mest populære sted at hente en bil. Lufthavnen ligger cirka 45 minutters kørsel fra Reykjavik.

• Reykjavik: Det er praktisk at hente bilen i hovedstaden, hvis du tilbringer et par dage i byen, før du begiver dig ud på rejsen.

• Akureyri: Den største by i Nordisland er regionens vigtigste knudepunkt og et naturligt udgangspunkt for ruter mod nord.

• Egilsstadir: Den vigtigste serviceby i Østisland er et praktisk udgangspunkt for at udforske den østlige region og dens fjorde.

• Höfn: Denne by i det sydøstlige Island ligger tæt på Vatnajökull-gletsjeren og Jökulsarlon-gletsjerlagunen og er derfor et godt udgangspunkt for området.

• Isafjordur: Den største by i Vestfjordene er stedet at hente en bil, hvis du fokuserer på denne afsidesliggende nordvestlige region.

Udvalget af lejebiler er størst i Keflavik, men der findes også mange lejebiler i Reykjavik og biler til leje i Akureyri. Uanset hvilket afhentningssted du vælger, kan det betale sig at bestille tidligt for at sikre en lejebil til den bedste pris, især om sommeren, hvor efterspørgslen er størst.

Lejebilforsikring i Island

Lejebiler i Island omfatter normalt en grundlæggende kaskoforsikring (CDW) som standard. Det betyder ikke, at du er fuldt dækket. Forsikringen begrænser blot det beløb, du skal betale, hvis bilen bliver beskadiget, op til et beløb kaldet selvrisikoen. Selvrisikoen kan stadig løbe op i tusindvis af kroner, og derfor vælger de fleste rejsende ekstra dækning for at sænke den.

Islands veje medfører nogle særlige risici, som den grundlæggende forsikring ikke dækker godt. De mest nyttige tilvalg er derfor:

• Grusbeskyttelse: Dækker stenslag og revner i forrude, lygter og karrosseri fra flyvende sten på grusstrækninger.

• Sand- og askebeskyttelse: Dækker lak og glas, der beskadiges af sandstorme og vulkansk aske, som kan blæse hen over sydkysten.

• Tyveribeskyttelse: Dækker dig, hvis bilen bliver stjålet, selv om tyveri er sjældent i Island, og denne dækning normalt allerede indgår i mere omfattende forsikringspakker.

• Super CDW eller premiumdækning: Reducerer selvrisikoen til det lavest mulige niveau, nogle gange til nul, så du kan føle dig mere tryg.

• Fuld forsikring: Mange biludlejningsfirmaer sælger en komplet forsikringspakke, der kombinerer Super CDW, grusbeskyttelse, sand- og askebeskyttelse samt tyveribeskyttelse, ofte med nul i selvrisiko. Det er den enkleste måde at være dækket mod Islands typiske risici på, men tjek, hvad forsikringen ikke omfatter. Vandskader fra flodkrydsninger er næsten aldrig dækket, og skader på undervogn og dæk samt alt, der skyldes terrænkørsel, er normalt stadig undtaget.

Det er også værd at bemærke, at forsikringen næsten aldrig dækker vandskader fra flodkrydsninger, som du kan møde på nogle F-veje, uanset hvilken pakke du vælger. Det samme gælder ofte skader på undervogn og dæk. Bugsering og bjærgning er typisk heller ikke omfattet af forsikringen, så tjek altid din specifikke lejeaftale.

Undersøg, om dit kreditkort tilbyder CDW-dækning, før du bestiller, så du måske kan spare udgifter til ekstra forsikring.

Færdselsregler og vejforhold

Bilferie i Island byder på særlige udfordringer, fra uforudsigeligt vejr til strenge færdselsregler, der beskytter både bilister og naturen. Før du kører, er der nogle regler, alle bilister bør huske.

Vigtige færdselsregler i Island

• Kør i højre side af vejen.

• Hold nærlyset tændt døgnet rundt.

• Føreren og alle passagerer i bilen skal bruge sikkerhedssele.

• Børn under 135 cm skal sidde i en autostol, der passer til deres højde og vægt, og børn under 150 cm må ikke sidde på forsædet med en aktiv airbag. Bøden for ikke at bruge den rigtige autostol er 30.000 ISK. Biludlejningsfirmaer udlejer autostole, så bestil en sammen med bilen.

• Drik aldrig alkohol, før du kører. Islands promillegrænse er 0,02 procent (0,2 promille), så selv én genstand kan være for meget, og straffen er hård.

• Det er ulovligt at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, så brug kun håndfri systemer.

• Terrænkørsel er ulovligt overalt og medfører store bøder, fordi det forårsager varige skader på Islands natur.

• Højlandsruter, der kaldes F-veje, er kun åbne om sommeren og kræver en firehjulstrækker. Du skal holde dig på den afmærkede rute.

• Hastighedsgrænsen er generelt 50 km/t i byer, 80 km/t på grusveje og 90 km/t på asfalterede veje.

Da vi spurgte Gunnar, hvilket ene råd han ville give alle besøgende, kom svaret med det samme. Ved de eneulykker og vælteulykker, som er mere almindelige blandt udenlandske bilister, er sikkerhedsseler meget ofte forskellen på en forslået skulder og alvorlige kvæstelser, siger han.

Han opfordrer også udenlandske bilister til at bruge 10–15 minutter på at sætte sig ind i Islands kørselsforhold og lære, hvordan man reagerer på almindelige farer på vejene. Du kan f.eks. bruge SafeTravel-webstedet fra den islandske redningsforening for at få et hurtigt overblik over sikker kørsel. Du kan også registrere din rejseplan, så det er lettere at finde dig, hvis der sker noget.

Disse ekstra forholdsregler gør bilkørsel i Island sikrere og mere behagelig, uanset om du udforsker Ringvejen eller begiver dig ud i afsidesliggende områder.

Hvis du vil have et visuelt overblik over disse situationer og andre almindelige udfordringer på vejene, anbefaler vi at se videoen ovenfor. Den gennemgår mange af de overraskelser, udenlandske bilister møder på Islands veje, og giver praktiske råd om, hvordan du håndterer dem sikkert.

Din daglige tjekliste før kørslen i Island

Forholdene i Island kan ændre sig fra den ene nat til den anden, så gør disse hurtige tjek til en del af din rutine hver morgen, før du kører.

Daglig tjekliste før kørsel på bilferie i Island

• Tjek vejforholdene. Besøg webstedet for den islandske vej- og kystforvaltning (IRCA) for aktuelle oplysninger om vejlukninger, is og grus, eller ring 1777 for hjælp på engelsk.

• Tjek vejrudsigten. Se prognosen fra det islandske meteorologiske institut for dagen, og vær især opmærksom på vindstyrken, som er en af de største farer for bilister her.

• Se efter rejseadvarsler. Tjek SafeTravel for advarsler, og hvis dagens rute går til et afsidesliggende sted, så indsend en rejseplan, så hjælpen ved, hvor den skal lede.

• Planlæg tankning eller opladning. Se på, hvor du skal køre den dag, og notér den næste tankstation eller ladestation, da de ligger mere spredt i afsidesliggende områder.

Disse få minutter hver morgen er den bedste enkeltstående vane, hvis du vil færdes sikkert på Islands veje.

Hastighedsgrænser i Island

De almindelige hastighedsgrænser i Island er:

• 50 km/t i byer, medmindre skilte angiver andet. Mange gader i Reykjavik har en grænse på 30–40 km/t.

• 80 km/t på jord- og grusveje.

• 90 km/t på asfalterede veje, herunder Ringvejen.

Vi spurgte Gunnar om islandske vejskilte, som besøgende ofte misforstår. Ét skilt skiller sig ud: et blåt rektangulært skilt med et hvidt tal, som ofte forveksles med det europæiske skilt for minimumshastighed.

I Island betyder det det modsatte. Et blåt og hvidt skilt med et tal angiver en anbefalet hastighed, som altid er lavere end hastighedsgrænsen, og landet har ingen skilte for minimumshastighed.

Selv om du måske ikke ofte ser politibiler på vejene, findes der aktive fartkameraer mange steder. Nogle af dem ledsages af et skilt cirka 100 meter før, der informerer om kameraet, mens andre er placeret, så de kan overraske dig.

Hvis et kamera registrerer, at du kører for stærkt, sendes bøden til dit biludlejningsfirma, som opkræver den på dit kort, normalt med et administrationsgebyr oveni. Politiet standser også bilister, og bøderne stiger kraftigt, jo mere du overskrider grænsen.

Kørsel i Reykjavik og Islands byer

Det er generelt nemt at køre i Reykjavik og Islands byer, hvor trafikken er let, og der ikke findes motorveje. De fleste gader i byer har lave hastighedsgrænser, normalt 30–50 km/t, og i boligområder og områder med mange fodgængere, f.eks. i centrum, falder grænsen til 20–30 km/t.

De større veje i Reykjavik, f.eks. Miklabraut og Kringlumyrarbraut, har højere hastighedsgrænser på 60–80 km/t og enkelte vejkryds med flere spor, men de er stadig nemme at navigere på. Trafikken i Reykjavik bliver for alvor tæt i myldretiden, cirka kl. 8–9 om morgenen og kl. 16–18 om eftermiddagen.

I Reykjaviks centrum skal du især være opmærksom på fodgængere og cyklister. Bemærk, at nogle gader i centrum, herunder dele af Austurstraeti, Laugavegur og Skolavordustigur, kun er for fodgængere og er lukket for biler.

Parkering i Reykjavik er en anden ting, du bør planlægge, da du skal betale i de fleste centrale områder, og pladserne kan være begrænsede. Parkeringspladser og parkeringshuse er normalt de nemmeste steder at finde parkering i hovedstaden.

Akureyri har på samme måde betalingsparkering langs hovedgaderne i centrum. Når du kører gennem Akureyri, skal du holde øje med byens berømte hjerteformede røde trafiklys, en munter lokal detalje, der er blevet en af byens mest elskede særheder. Parkering er normalt gratis i andre mindre byer rundt om i Island.

Derudover er de vigtigste ting at være opmærksom på, når du kører i islandske byer som Reykjavik, ensrettede gader, rundkørsler med to spor og busbaner.

• Ensrettede gader:Reykjaviks centrum har flere ensrettede gader, og det er nemt at dreje ind på en af dem.

At køre på Ringvejen i Island

Ringvejen, eller Rute 1, er Islands hovedvej og den rute, som de fleste bilferier følger. Vejen løber cirka 1.300 kilometer i en sløjfe rundt om øen og forbinder de fleste af Islands mest kendte seværdigheder.

Populariteten ved at køre Island rundt afspejles i undersøgelsen fra 2026 om de bedste oplevelser i Island anbefalet af turismeeksperter. Da de blev bedt om at vælge fra en liste over oplevelser, valgte 20,2 % af turismeeksperterne bilferier langs Ringvejen, hvilket placerede oplevelsen som nummer fire samlet set.

Ringvejen har været fuldt asfalteret siden 2019, har én vognbane i hver retning på det meste af strækningen og er godt vedligeholdt, så alle biler kan køre på den om sommeren. Om vinteren er en firehjulstrækker med vinterdæk det sikreste valg. Uden for byerne er trafikken i Island sparsom, og kørslen er afslappet.

Hastighedsgrænserne på Ringvejen er lavere, end mange besøgende forventer, og de håndhæves strengt. Grænsen er 90 km/t på asfalterede landeveje og falder til 80 km/t på grusveje. Der er fartkameraer på dele af Ringvejen, og bøderne er høje, så sørg for at holde øje med skiltene.

Nedbøren langs Ringvejen varierer fra kyst til kyst. Vores undersøgelse af nedbør i hele Island viste, at sydkysten er den vådeste del af ruten. Akureyri i Nordisland får mindre regn end Reykjavik hver måned året rundt.

Vik på sydkysten har i gennemsnit 12 eller 13 dage med kraftig regn om måneden fra december til marts. Vinterbilister bør afsætte to dage til kysten, så kraftig regn kun koster ét stop i stedet for hele kyststrækningen. En våd vejrudsigt dér betyder ikke nødvendigvis en våd dag i nord.

Islands landskab har en håndfuld forhold, som mange besøgende måske ikke har mødt før. Ingen af dem er vanskelige at håndtere, når du ved, hvad du kan forvente:

• Ensporede broer og tunneler: På landet kan du støde på ensporede broer eller tunneler. Ifølge Gunnar er etiketten enkel: Den bil, der når broen først, har forkørselsret. Hvis et andet køretøj nærmer sig, skal du sænke farten og aftale, hvem der kører først. Du kan blinke med forlygterne for at signalere, at den modkørende bil skal køre først.

• Blinde bakker og sving: Landeveje har ofte blinde bakker, der er markeret med et “Blindhæð”-skilt, hvor du ikke kan se modkørende trafik, før du når toppen. Sænk farten, når du nærmer dig, hold dig godt på din egen side af vejen, og vær klar på en modkørende bil. Det samme gælder blinde sving, hvor et modkørende køretøj kan være tættere på vejens midte, end du forventer.

• Grusveje: Mange sideveje fra Ringvejen er grusveje i stedet for asfaltveje, og det løse underlag kan være glat. Hård opbremsning dér, hvor asfalten slutter, og gruset begynder, kan få bilen til at skride, så sænk farten, før underlaget skifter. Hold ekstra afstand, og sænk farten, når du passerer modkørende biler, da flyvende sten kan lave stenslag i forruden og forlygterne.

• Betalingsveje: Island har to betalingsveje: Vadlaheidi-tunnelen nær Akureyri og den nye del af Ringvejen over Hornafjordur i sydøst. Ingen af dem har en betalingsbod, da kameraer aflæser nummerpladen. Se Hvad koster det at køre i Island? for priser og oplysninger om betaling.

Gunnars generelle råd gælder for alt, der er uvant på islandske veje:

Tag afstikkere fra Ringvejen i Island

Flere af Islands mest populære områder ligger lige ved siden af Ringvejen. Nogle er lige så nemme at køre på som Rute 1, mens andre kræver større forsigtighed og det rigtige køretøj.

Køreforhold på populære afstikkere fra Ringvejen:

• Den Gyldne Cirkel er den nemmeste afstikker fra Islands Ringvej. Den Gyldne Cirkels veje er fuldt asfalterede (Rute 36, 365, 37 og 35), vedligeholdes og ryddes året rundt, så kørslen er ikke mere krævende end på selve Ringvejen. En almindelig 2WD-bil er fin under normale forhold, mens en firehjulstrækker kun er værd at overveje om vinteren på grund af sne, is og sidevind.

• Snaefellsnes-halvøen er en populær afstikker fra Ringvejen. Hovedruten rundt om halvøen (Rute 54 og 574) er asfalteret og holdes åben året rundt, selvom bjergpassene på tværs af halvøen kan være snedækkede om vinteren. En almindelig 2WD-bil kan klare Snaefellsnes om sommeren, mens en firehjulstrækker anbefales fra november til marts.

• Vestfjordene er mere krævende at køre i. Mange veje i Vestfjordene er grusveje i stedet for asfaltveje, nogle bliver smallere til én vognbane med vigelommer, og flere bjergpas er stejle med skarpe fald og få autoværn. Vintersne gør nogle af disse ruter ufremkommelige, så de fleste rejsende besøger Vestfjordene mellem juni og september.

• Højlandet er et område i Islands barske indland, som kun kan besøges om sommeren. Det nås kun via F-veje, der normalt åbner mellem juni og begyndelsen af juli, når sneen smelter, og forbliver åbne ind i september. De er ikke egnede til alle rejsende og har deres egne udfordringer og krav, så det er en god idé at læse op på forholdene, før du tager af sted. Ifølge loven må kun firehjulstrækkere køre på F-veje, og når du kører i Højlandet, skal du være opmærksom på, at lejebiler ofte ikke er forsikret mod skader forårsaget af flodkrydsninger. Tjek derfor din forsikring på forhånd. Hvis du er usikker, kan du i stedet overveje guidede ture i Højlandet.

Når det gælder F-veje og flodkrydsninger, opfordrer Gunnar Geir Gunnarsson bilister til at være yderst forsigtige. Han bemærker, at ikke alle køretøjer kan krydse floder sikkert, og at større krydsninger generelt kun er egnede til korrekt udstyrede 4x4-suv'er og bilister med erfaring i denne type terræn.

Der findes også krydsninger over meget små vandløb, hvor ruten over vandet er tydeligt markeret. I de tilfælde anbefaler Gunnar, at man ikke kører for langsomt, så man ikke sidder fast midt i vandløbet.

Han opfordrer også rejsende til at få bekræftet hos udlejningsfirmaet, hvad den specifikke bil kan klare sikkert, før de tager af sted.

Farer på vejene, når du kører i Island

Det er forbundet med særlige udfordringer at køre i Island, fra uforudsigeligt vejr til barskt terræn. Gunnar fortalte os, at den mest almindelige ulykke overraskende nok er ganske enkel: Bilister, der kører af vejen på en lige strækning.

Islands veje er ofte smalle med meget lidt plads til fejl. Det storslåede landskab kan også let distrahere bilister, mens løst grus, kraftig vind og vinteris kan skabe uventede farer.

Selvom det måske lyder enkelt, kan en kombination af vejforhold, vejr og uvante kørselsmiljøer hurtigt føre til farlige situationer.

Vigtige risici, du skal være opmærksom på, når du kører i Island:

• For lidt luft i dækkene eller beskadigede dæk: Islands grusveje og lejlighedsvise huller i vejen slider hårdt på dækkene, og punkteringer er ikke dækket af forsikringen. Kontrollér derfor, at dækkene er i god stand, før hver køretur.

• Isglatte veje: Islands vintre bringer frostgrader i hele landet, og selv om sommeren kan mange bjergpas være dækket af is. Vær derfor ekstra opmærksom bag rattet, og lej en firehjulstrækker, hvis du forventer sådanne forhold.

• Får: Hundredtusindvis af får går frit omkring i Island om sommeren, og de er kendt for at løbe ud på vejen, når de bliver forskrækkede. Sænk derfor farten, når du ser får i vejkanten, og ring 112 for at anmelde det, hvis du påkører et.

• Kraftig vind: Islands åbne landskab uden træer får vindstød til hurtigt at tage til. Vores undersøgelse af den mest blæsende måned i Island regner en dag med stormstød for at være en dag med vind på mindst 90 km/t. Det er kraftigt nok til at rive en bildør af hængslerne eller skubbe dig over i en anden vognbane. Åbn dørene forsigtigt, og hold godt fast i dem i stormvejr. Sænk farten på åbne strækninger, når vinden tager til.

• Kraftig regn: Sydkysten nær Vik har omkring 114 dage med kraftig regn om året, hvor der hver gang falder mindst 10 mm. Kraftig regn efterlader stående vand på grusveje, så sænk farten, og hold ekstra afstand til bilen foran.

• Grusveje: Løse sten giver kun lidt vejgreb og kan hurtigt få en bil til at skride, når asfalten bliver til grus. Slip derfor gradvist speederen, før underlaget skifter, hold farten nede, og sænk farten yderligere, når du møder modkørende biler.

• Snestorme: Snestorme i Island kan drastisk reducere sigtbarheden til blot få meter. Selvom snerydningskøretøjer arbejder på at rydde vejene, og klare gule markeringer hjælper med at vise vej, er det stadig let at sidde fast eller risikere en ulykke. Hvis der er varslet en storm, er det bedst at undgå at køre den dag.

• For høj fart: Islands skiftende vejforhold og hurtigt omskiftelige vejr giver kun en lille fejlmargin. Selv en smule ekstra fart kan være nok til at miste kontrollen på et glat eller ujævnt underlag, så hold dig inden for hastighedsgrænserne, og sænk farten yderligere, når forholdene forværres.

Det vigtigste, du kan gøre, er at tjekke de lokale vejrforhold, før du tager af sted, især uden for sommersæsonen, hvor is og sne skaber ekstra udfordringer. Det afgørende er at foretage rolige bevægelser og holde farten nede.

Rejsende, der ikke føler sig trygge ved at køre under isglatte forhold, kan i stedet bestille vinterture og pakkerejser for at opleve landets højdepunkter uden selv at sidde bag rattet.

Hvad koster det at køre i Island?

Ud over selve billejen har en bilferie i Island fire løbende udgifter: vejafgift, brændstof, betalingsveje og parkering. Her kan du se, hvad hver del koster i 2026, og hvordan du betaler.

Vejafgiften

Den 1. januar 2026 indførte Island en kilometerbaseret vejafgift for alle køretøjer, herunder benzin-, diesel- og elbiler. Personbiler og SUV'er på op til 3,5 ton betaler 6,95 ISK pr. kilometer.

Som lejer betaler du den ikke selv. Nogle udlejningsfirmaer inkluderer den i en fast dagspris, mens andre opkræver betaling for den nøjagtige afstand, du kører. Når du bestiller en lejebil gennem Guide to Iceland, er vejafgiften inkluderet i prisen.

Afgiften erstattede de fleste af Islands tidligere brændstofafgifter, og priserne ved standerne faldt med omkring 95 ISK pr. liter fra den ene dag til den anden for at udligne det. Derfor koster de fleste bilferier omtrent det samme som før. Regeringens finanslovsforslag for 2027 foreslår at hæve afgiften til cirka 8,1 ISK pr. kilometer fra januar 2027.

Brændstofpriser

Pr. september 2026 koster en liter benzin omkring 225 ISK i hovedstadsområdet og 240-250 ISK eller mere på landet. Diesel koster mere, omkring 265 ISK pr. liter. Priserne steg med cirka 24 ISK pr. liter den 1. september 2026, da en midlertidig momsnedsættelse på brændstof udløb.

Tank op i Reykjavik eller større byer, når du kan, da landdistrikternes tankstationer tager mere. Se vores guide til tankstationer i Island for oplysninger om de vigtigste kæder og betaling.

Betalingsveje

Island har to betalingsveje, og begge opkræver automatisk betaling via nummerpladen:

• Vadlaheidi-tunnelen nær Akureyri koster 2.216 ISK pr. tur for personbiler. Betal online op til 24 timer før eller efter, du kører gennem tunnelen.

• Den nye del af Ringvejen over Hornafjordur i det sydøstlige Island har kostet 1.500 ISK pr. tur for køretøjer under 3,5 ton siden den 1. september 2026. Betal enkeltture på spolur.is.

Hvalfjordur-tunnelen nord for Reykjavik er gratis. Spørg dit udlejningsfirma, hvordan det håndterer betalingsveje, da en ubetalt afgift senere kan blive sendt til dig med et ekstra gebyr.

Parkering i Island

Parkering i Island er som regel gratis uden for større byer og turistattraktioner. I det centrale Reykjavik og Akureyri samt ved populære seværdigheder som Seljalandsfoss-vandfaldet og Thingvellir Nationalpark kan der dog være betaling.

Det frarådes kraftigt at standse eller parkere bilen midlertidigt i vejkanten på landet, da det kan være farligt for både dig og andre rejsende. Hvis du har brug for at standse, skal du finde en parkerings- eller rasteplads ved vejen. Hvis du ikke har andet valg end at standse i vejkanten, skal du sikre dig, at bilen er synlig fra alle vinkler og ikke er til gene for trafikken.

Hvis det er mørkt eller tåget udenfor, eller sigtbarheden af en anden grund er dårlig, skal du tænde havariblinket, så andre bilister lettere kan se dig. Gå ikke for langt væk fra bilen, hvis sigtbarheden er dårlig; det er lettere, end du tror, at fare vild.

Parkering ved Islands vigtigste seværdigheder

De fleste af Islands mest kendte stop opkræver nu parkeringsafgift, som regel 750-1.110 ISK for en almindelig bil. Afgiften betaler for toiletter, stier og personale på stedet, så betragt den som entréprisen. Parkering ved mindre stop langs Ringvejen er stadig gratis.

Næsten alle betalingsparkeringspladser aflæser nummerpladen med et kamera, så der er ingen billet, der skal lægges i forruden. Du betaler ved en automat på stedet, på operatørens hjemmeside eller i en app: Parka dækker de fleste seværdigheder, Kirkjufell bruger EasyPark, og Thingvellir og Seljalandsfoss bruger checkit.is. Parka lægger et gebyr på 89 ISK til hver betaling, der foretages i appen eller på hjemmesiden.

Betal den dag, du besøger stedet. De fleste Parka-parkeringspladser giver dig 24 timer til at betale online og lægger derefter et tillægsgebyr på 1.960 ISK. Ved Kirkjufell opkræves 4.500 ISK, hvis du ikke betaler samme dag. Ubetalte afgifter faktureres til bilens ejer, så hvis du har lejet bilen, bliver de sendt til dig gennem udlejningsfirmaet, som normalt også lægger sit eget administrationsgebyr oveni.

Priserne gælder biler med op til fem sæder, hvilket omfatter de fleste lejebiler og SUV'er. Syvpersonersbiler, varevogne og autocampere betaler ofte den næste pris i rækken.

Besøger du Skaftafell og Jökulsarlon-gletsjerlagunen samme dag? Den anden parkeringsplads koster halv pris, så længe du betaler begge steder med samme betalingsmetode.

Afgifterne ved Thingvellir, Geysir og Gullfoss kan ændre sig i 2027. Et lovforslag offentliggjort i september 2026 vil indføre et naturpas for besøgende på 18 år og derover, som ikke bor i Island. Det skal koste 4.500 ISK for 12 måneder eller 3.000 ISK for besøg mellem 1. november og 31. maj. Den statslige parkeringsafgift ved Thingvellir vil ophøre, mens private parkeringspladser ved Geysir og Gullfoss fortsat kan opkræve betaling. Den offentlige høring sluttede den 7. oktober, og lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. maj 2027.

Hvor kan man parkere i Reykjavik?

Der er fire parkeringszoner i Reykjavik, hovedsageligt omkring centrum. Den grundlæggende regel for betalingsparkering i Reykjavik er, at jo tættere du er på den vigtigste shoppinggade, Laugavegur, desto højere er prisen. Priserne for gadeparkering i Reykjavik varierer fra 240 ISK til 660 ISK i timen.

Se på P-skiltene på lygtepælene rundt om i byen for at finde ud af, hvilken zone du befinder dig i. Parkeringsautomaterne og billetautomaterne viser også zonen. Du kan desuden se zonerne og betale for parkering i Parka-appen.

Reykjavik har også flere parkeringshuse i centrum. Byens syv parkeringshuse er åbne hver dag fra kl. 7.00 til midnat. Byen har godkendt, at de skal åbne døgnet rundt, men har endnu ikke fastsat en startdato. Parkeringshuset ved Harpa er åbent døgnet rundt og har underjordisk forbindelse til parkeringshuset Hafnartorg.

Du kan læse mere om, hvor du kan parkere bilen, i vores komplette guide til parkering i Reykjavik.

Hvor kan man parkere autocampere og campingvogne i Island?

Det er kun tilladt at parkere en campervan eller autocamper natten over i Island på registrerede campingpladser i Island.

Siden en lovændring af Islands naturbeskyttelseslov i 2015 har det været forbudt at overnatte i en autocamper uden for en organiseret campingplads. Du må derfor ikke parkere natten over ved rastepladser langs vejen, parkeringspladser ved seværdigheder eller andre steder i det åbne landskab. Den eneste undtagelse er overnatning på privat grund med grundejerens tilladelse, og det er sikrest at få tilladelsen på skrift.

Island har mere end 150 registrerede campingpladser fordelt over hele landet, så du er sjældent langt fra et lovligt sted at overnatte. De fleste campingpladser har kun åbent om sommeren, omtrent fra juni til august eller september, mens et mindre antal holder åbent hele året. Rejsende om vinteren bør derfor planlægge hvert stop ud fra, hvilke campingpladser der stadig er åbne.

Reglerne findes for at beskytte Islands sårbare natur, hvor dækmærker og nedtrådt vegetation kan tage årtier om at komme sig. Når du overnatter på en campingplads, har du desuden adgang til toiletter, brusere og faciliteter til affaldshåndtering, som ikke findes ved rastepladser langs vejen.

Du kan læse mere om overnatning, priser og faciliteter i vores komplette guide til camping i Island.

Den bedste årstid til en bilferie i Island

Der findes ikke ét bestemt tidspunkt, der er bedst til en bilferie i Island, men nogle årstider er lettere og mere udfordrende at køre i end andre. Sommeren er den nemmeste årstid at køre i Island, fordi dagene er lange, midnatssolen skinner, og vejforholdene er bedre i det meste af landet.

Vinteren er årstiden for nordlyset, snedækkede landskaber og isgrotter, men det er også den mest udfordrende årstid at rejse i bil på grund af sne, is, kraftig vind og pludselige vej- og ruteafspærringer.

Frosten kommer til Nordisland i oktober og når hele landet i november ifølge vores undersøgelse af de varmeste og koldeste måneder i Island. Midt om vinteren fryser det omkring halvdelen af nætterne i Reykjavik og de fleste nætter i Nordisland. Fjern isen fra bilen hver morgen, og hold den første times kørsel kort.

Udlejningsbiler om vinteren har vinterdæk, og mange har pigdæk. Pigdæk er tilladt fra 1. november til 14. april og uden for denne periode kun, når sne eller is på vejen gør dem nødvendige. Pigdæk hjælper på is, men erstatter ikke langsom og forsigtig kørsel.

Forår og efterår ligger midt imellem med færre rejsende end om sommeren, men mere omskiftelige vejforhold og flere vejrudsigter med varsler.

Husk også, at årstiden påvirker prisen. Vores analyse af priserne på kør-selv-ferier fordelt på måneder viser, at april har den laveste medianpris på året: 22.422 ISK pr. person pr. dag.

Tabellen nedenfor sammenligner årstiderne på et øjebliksbillede, så du lettere kan beslutte dig.

Hvis du vil have ruter, der passer til årstiden, og en hjælpende hånd til planlægningen, vælger mange rejsende en kør-selv-ferie. Hver pakke inkluderer en udlejningsbil, overnatningssteder og en færdig rejseplan, som du kan tilpasse efter dit eget tempo og dine interesser:

• Kør-selv-ferier om sommeren: Rejseplaner, der udnytter midnatssolen og den fulde adgang til Højlandet og Ringvejen.

• Kør-selv-ferier om efteråret: Ruter, der kombinerer mild kørsel i det tidlige efterår med efterårsfarver og nordlysets tilbagekomst.

• Kør-selv-ferier om vinteren: Rejser planlagt efter de kortere dage og vinteraktiviteter, med stop udvalgt efter de bedste chancer for at opleve nordlyset.

• Kør-selv-ferier om foråret: Rejseplaner til længere dage, roligere veje og lavere priser, mens landet vågner til live igen.

Hvis du beslutter dig for selv at planlægge rejsen, skal du huske at bestille den rigtige udlejningsbil til årstidens forhold og din rute samt reservere din overnatning i Island på forhånd.

Sådan forbereder du dig til en bilferie i Island

Du har valgt din udlejningsbil, lagt ruten og sat dig ind i Islands færdselsregler og farer. Et par sidste praktiske detaljer kan sikre, at rejsen forløber problemfrit.

Her er nogle vigtige ting, du bør huske, når du forbereder din bilferie i Island!

Hold din rejseplan i Island fleksibel

Det kan være fristende at fylde rejseplanen med så mange oplevelser som muligt, men sørg for at have plads til spontanitet og uventede vejrændringer. Island gemmer på mange naturvidundere, og en del af magien ved en bilferie er at opdage dem undervejs.

Det præcise antal dage, du har brug for til en rejse til Island, afhænger af, hvad du gerne vil se. Vores undersøgelse af hvor mange dage du har brug for i Island viser, at Ringvejen kræver syv til otte dage, mens en komplet kør-selv-ferie kræver ni til ti dage om sommeren eller ti dage om vinteren.

Planlæg de vigtigste stop, planlæg eventuelle kør-selv-aktiviteter, og bestil overnatning på forhånd, men sørg for lidt fleksibilitet mellem aktiviteterne.

Forsøg for eksempel ikke at gennemføre hele Ringvejen på fire dage, da du så vil bruge det meste af tiden på at køre og mindre tid på at nyde stoppene og omvejene undervejs. Hvis du kun har fire dage, er det bedre at fokusere på en eller to regioner og planlægge et nyt besøg i fremtiden, så du kan opleve mere.

Hold tanken fyldt eller batteriet opladet

En vigtig ting at være opmærksom på under rejsen er at tanke bilen. Du behøver ikke bekymre dig meget om at finde tankstationer i Reykjavik, men de kan være sværere at finde uden for hovedstadsområdet, især i områder som Vestfjordene, Østfjordene og Nordøstisland.

Nogle tankstationer på landet i Island har selvbetjeningsstandere, der er åbne døgnet rundt, hvilket gør dem praktiske på lange køreture. Nogle større servicestationer tilbyder også basale fornødenheder som dagligvarer og nemme måltider, for eksempel sandwich, burgere og hotdogs.

De fleste standere i Island er selvbetjente og kræver et kort med en firecifret pinkode. N1-standere tager også kontaktløse kort og Apple Pay, men ældre standere i landområder kan muligvis kun læse chippen. Hvis dit kort ikke har en pinkode, hvilket er almindeligt for nordamerikanske kreditkort, kan du købe et forudbetalt brændstofkort i en bemandet N1- eller Olís-station og bruge det ved denne kædes standere. Vælg et bestemt beløb ved standeren i stedet for ”tank helt op”, da en fuld tank kan medføre en midlertidig reservation på op til 22.000 ISK på dit kort.

Kontrollér dysen, før du tanker. Benzin er mærket ”Bensín”, og diesel er mærket ”Dísel”. Hos N1 er benzindysen grøn, mens dieseldysen er sort. Hvis du tanker en udlejningsbil med det forkerte brændstof, er det sjældent dækket af forsikringen.

Hvis du rejser rundt i Island i en elbil, skal du planlægge ruten efter ladestationernes placering. Selvom ladestationer til elbiler findes overalt i Island, er netværket mindre tæt end tankstationerne, så det er nødvendigt at planlægge strategisk for ikke at løbe tør for strøm.

De fleste tankstationer langs Ringvejen har ladestationer. Kontrollér dog altid tilgængeligheden og den type lader, din bil har brug for, når du planlægger din bilferie.

Uanset om du kører i en benzinbil eller elbil, er det bedst at tanke eller lade, hver gang du har mulighed for det, især før du begiver dig ud i mere afsidesliggende områder.

Akuttjenester og vejhjælp i Island

Når du kører i Island, er det vigtigt at vide, hvordan du får adgang til akuttjenester og vejhjælp på grund af landets varierede terræn og afsidesliggende områder.

• Ring 112 i nødstilfælde. Det er Islands officielle alarmnummer, som er tilgængeligt døgnet rundt ved behov for lægehjælp, brandvæsen, politi eller redningstjeneste.

• Hvis du får problemer med bilen, skal du først kontakte udlejningsfirmaet. Det kan muligvis tilbyde grundlæggende vejhjælp, men det varierer fra firma til firma.

• Hvis du kolliderer med en anden bil, skal du ringe 112, hvis nogen er kommet til skade. Hvis ingen er kommet til skade, skal du tage billeder af begge biler, udveksle oplysninger med den anden bilist og ringe til udlejningsfirmaet, som vil bede dig udfylde deres skadesanmeldelse. En politirapport erstatter ikke denne formular. I hovedstadsområdet kan Árekstur.is (+354 578 9090) komme ud til ulykkesstedet og udfylde rapporten for dig.

• Hvis du kører ind i Højlandet eller andre afsidesliggende områder, kan du indsende din rejseplan til SafeTravel, så en eventuel redningsaktion kan iværksættes hurtigere.

• Undersøg inden rejsen, hvilken vejhjælp der er inkluderet i din billeje, og overvej ekstra dækning, hvis du skal køre i mere afsidesliggende områder.

Læs vores guide til de bedste apps til din rejse til Island for at få mere at vide om andre nyttige tjenester i Island, herunder madlevering, elektriske løbehjul, nordlysprognoser og meget mere.

Få et eSIM, og hold forbindelsen med mobildata

Det er vigtigt at have forbindelse under en bilferie i Island, så du nemt kan navigere, finde lokale oplysninger og håndtere nødsituationer.

Den bedste løsning er at anskaffe et lokalt SIM-kort eller et eSIM til din telefon. Det sikrer pålidelig adgang til mobildata og kommunikationstjenester under hele rejsen. Det er især vigtigt, når du udforsker mere afsidesliggende områder af landet.

Du kan købe SIM-kort online, i Keflavik Lufthavn, i nærbutikker, på udvalgte tankstationer og i større byer. Du kan også vælge forskellige datapakker efter behov, så du nemt kan være online uden at bekymre dig om høje roamingafgifter.

Det er nemt at opsætte et SIM-kort i Island. Når det er aktiveret, får du straks et islandsk telefonnummer og internetadgang. Det gør det lettere at kommunikere med lokale tjenester, modtage bookingbekræftelser og få opdateringer om vejr- eller vejforhold.

Planlæg resten af din bilferie

Læs vores guide om hvad du skal pakke til Island, inden du tager af sted, for de rigtige lag og det rette udstyr gør en stor forskel, når vejret skifter. Det er også en god idé at overveje, hvor mange dage du vil tilbringe i Island, så ruten passer til den tid, du har.

Når du har fastlagt ruten, kan du se vores udlejningsbiler i Island eller en færdig kør-selv-ferie og begynde at planlægge dit livs bilferie.

At leje en bil er naturligvis ikke den eneste måde at komme rundt på. Valget mellem en rundrejse og billeje afhænger af dine planer, og hvis du helst ikke vil køre selv, kan vores guide til at rejse rundt i Island uden bil hjælpe dig med at planlægge den ultimative ferie.