Bedste ture til Jokulsarlon på Island
Vælg datoer
Tilføj rejsende
Bedste ture til Jokulsarlon på Island
Forfin resultaterne ved at bruge filtrene
Opdag et enestående udvalg af rejser og pakker
Godkendte kundeanmeldelser
Læs førstehånds-anmeldelser, der er skrevet af kunder fra hele verden
Besøg Jokulsarlon
Gletsjerlagunen Jökulsárlón er en fantastisk attraktion, der altid er populær blandt besøgende og lokale. Lagunen består af en blanding af ferskvand og havvand og er ikonisk pga. de gigantiske isbjerge, der dominerer landskabet. Isbjergene, der er op til 30 meter høje, fremstår i mælkehvide og fantastiske stålblå farvenuancer.
Breiðamerkurjökull gletsjeren bevæger sig fremad med skræmmende kraft og vægt og samler aflejringer af sort sand og grus foran sig, som efterlader imponerende mønstre på isen og de efterfølgende isbjerge. Når gletsjeren trækker sig tilbage, danner den løbende isbjerge bestående af over 1000 år gammel is, der ofte har mønstre af aske fra tidligere tiders udbrud. Der er ikke to isbjerge, der er ens, og man kan bruge timevis på at lede efter fascinerende former og figurer. Og der bliver ved med at dukke spændende fotomotiver op. Men, hvor skørt det end lyder, så forsøg ikke at komme ud og stå på isbjergene, da det er ekstremt farligt.
Søen begyndte at danne sig omkring år 1935, hvor gletsjeren begyndte at trække sig tilbage på grund af stigende temperatuer, og det er nu den dybeste sø i Island på 248 m. Det siges, at søen over de seneste 15 år er blevet dobbelt så stor, og det forventes, at gletsjeren vil efterlade en dramatisk fjord bag sig, hvis den fortsætter med at trække sig tilbage. Desværre ses konsekvenserne af de stigende globale temperaturer og krympende gletsjere særlig tydeligt i Island, og vi kan derfor kun opfordre til, man sørger for at opleve disse isvidundere, mens man kan.
Jökulsárlón ligger bekvemt på motorvej 1 mellem Skaftafell naturreservatet og den maleriske by Höfn. Hvis du kører ad ringvejen rundt om Island, er dette et stop, du ikke må gå glip af, og det er en destination, som du absolut må have med, hvis du planlægger et besøg på sydkysten. For dem, der ikke kører selv, er der mange turarrangører, der tilbyder guidede ture til lagunen, som oftest kombineret med andre spændende attraktioner som f.eks. vandfaldene i Sydisland. Hvis du kører dertil fra Reykjavík om vinteren, skal du overveje, hvor meget tid du har, for selv om det er et fantastisk sted til at se nordlys, så er det ikke sikkert, at du har lyst til at køre hele vejen tilbage til hovedstaden i mørke, når der er is og sne.
Du kan nyde dette islandske vidunder fra kysten eller komme helt tæt på disse ældgamle iskæmper ved at tage en tur med gummibåd eller amfibiebåd med en ekspert som guide. Tæt på ligger den legendariske Diamantstranden, hvor isbjerge undertiden skyller op og ligger og glitrer i lyset i skarp kontrast til den sorte sandstrand, som de hviler på.
Især for passionerede fotografer er de gyldne timer ved solnedgang og solopgang ekstraordinære tidspunkter at opleve denne nærmest uvirkelige sø på. Men uanset hvornår du kommer, så kan du nyde den glitrende is i timevis, og du kan vende tilbage gentagne gange og opleve noget nyt hver gang.
Jökulsárlón er en stor og uforglemmelig oplevelse for alle, uanset alder og budget, og du er helt sikkert ikke i tvivl om, hvorfor den kaldes Islands kronjuvel.
Jökulsárlón er blevet brugt som Hollywood-lokation i film som f.eks. James Bond filmen "A View to Kill" og "Die Another Day" samt "Lara Croft Tomb Raider", og den har også været brugt i det populære amerikanske tv-show "The Amazing Race". Det er nemt at forstå hvorfor, for de fredfyldte iskæmper, der glider forbi, virker nærmest hypnotiserende, og områdets rige dyreliv med sæler og fugle gør bestemt ikke oplevelsen mindre.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det bedste tidspunkt at besøge Jökulsárlón på?
Hvilke aktiviteter kan jeg deltage i omkring gletsjerlagunen Jokulsarlon på Island?
Hvor lang tid tager det at køre fra Reykjavík til Jökulsárlón?
Hvad er Diamantstranden?
Hvilke indkvarteringsmuligheder er tilgængelige i nærheden af gletsjerlagunen Jokulsarlon på Island?
Kan jeg tage en bådtur på gletsjerlagunen Jokulsarlon?
Hvad skal jeg have på, når jeg besøger Jökulsárlón?
Er Jokulsarlon overfyldt?
Er gletsjerlagunen på Island besøget værd?
Hvor lang tid har du brug for ved gletsjerlagunen Jokulsarlon på Island?
Kan jeg køre til Jökulsárlón i en almindelig bil, eller har jeg brug for en firhjulstrækker?
Hvordan er gletsjerlagunen Jokulsarlon opstået?
Lever der dyr i Jokulsarlon gletsjerlagune?
Kan jeg svømme i gletsjerlagunen Jokulsarlon?
Er der en café eller nogen spisemuligheder tæt på gletsjerlagunen Jokulsarlon?
Er det muligt at besøge gletsjerlagunen Jokulsarlon som en dagstur fra Reykjavik?
Download Islands største rejsemarkedsplads til din telefon for at administrere hele din rejse på ét sted
Scan denne QR-kode med dit telefonkamera, og tryk på det link, der vises, for at lægge Islands største rejsemarkedsplads i lommen. Indtast dit telefonnummer eller din e-mailadresse for at modtage en sms eller en e-mail med downloadlinket.