Opdag hvorfor hvalsafari på Island er blevet en populær aktivitet i løbet af de sidste to årtier. Hvornår er det bedste tidspunkt at se hvaler på Island? Hvor kan du tage på hvalsafari? Læs videre og få svar på alt, hvad du behøver at vide, om hvalsafari på Island!
At se disse blide giganter i havet er en fantastisk måde at tilbringe en dag på Island, uanset om du befinder dig i Reykjavik eller ude på landet. Hvis du planlægger at blive i byen, så book et hotel i Reykjavik og lej en bil på Island for nemt at komme rundt i landet. Der er et bredt udvalg af hvalsafariture at vælge imellem, så du er sikker på at finde den rigtige for dig.
Hvaler har været en væsentlig del af Islands historie siden dets bosættelse i slutningen af det 9. århundrede. Som et eksempel på det er det islandske ord for lykketræf "hvalreki", som bogstaveligt oversættes til "strandhval".
Hvalfangst blev også drevet i århundreder på Island sideløbende med fiskeriet. I dag ses havets blide kæmper mere som noget, man kan værdsætte langvejs fra. Hvalsafari er afgørende for enhver Island-rejse, ligesom at se nordlys, varme kilder og gletsjere.
Her kan du fange hvaler, der plasker rundt under nordlyset eller oplyses af midnatssolen, alt efter hvilken tid på året du besøger. Hvalsafari fra Reykjavik er let tilgængelig, kun en kort gåtur fra byens centrum, hvilket gør det til en nem aktivitet at deltage i - på trods af en travl rejseplan. Der er også byer og landsbyer i hele landet, der tilbyder hvalsafari, så der er masser af muligheder at vælge imellem
Islands hvaler
Masser af dagslys om sommeren kombineret med en unik blanding af kolde og varme havstrømme, der bliver blandet ind i Islands lavvandede fjorde, gør de islandske farvande rige på mange forskellige krill- og fiskearter.
Derfor er Island et godt område at søge efter føde, og det tiltrækker 24 forskellige hvalarter – lige fra den enorme kaskelothval til det lille, blide marsvin.
Mulighederne for at se bestemte hvaltyper på en hvalsafaritur varierer afhængigt af afgangshavnen, men vågehvalen er klart det mest sete dyr. Den kan ses rundt omkring i Island hele året.
Nedenfor finder du en liste over de mest almindelige arter, du kan se på hvalsafariture i Island. Der er også en oversigt over nogle af de mindre udbredte arter.
Vågehvaler
Vågehvaler er den klart mest almindelige store hval i Islands farvande. Mange af dem søger dertil om sommeren, og nogle få bliver der gennem vintermånederne.
De er små i forhold til andre arter, men kan alligevel være over ni meter lange. De er af natur normalt ret reserverede, men på grund af deres antal kan de jævnligt ses fra næsten alle hvalsafarihavne, også Reykjavík.
Billede fra Traditionel hvalsafari fra Húsavík
Pukkelhvaler
Pukkelhvaler kan ses på Island i sommermånederne.
I modsætning til vågehvaler er pukkelhvaler kendt for deres selskabelige og akrobatiske adfærd. De er dybest set de opmærksomhedssøgende divaer inden for hvalernes verden.
Det er almindeligt at se dem på hvalsafariture. De laver kraftspring, slår med deres haler og finner eller søger efter føde.
Turarrangører fra de nordlige byer, såsom Akureyri og Húsavík, har oplevet sæsoner, hvor der er blevet spottet mindst én pukkelhval på hver eneste udflugt.
Billede fra traditionel hvalsafari fra Húsavík
Hvidnæsede delfiner
Hvidnæsede delfiner er den mest almindelige delfin i farvandene omkring Island, og de opholder sig tæt på kysten hele året. De lever i flokke, der spænder lige fra et par delfiner op til 100 af dem, og selvom de er en lettere korpulent art, kan man ofte se dem svømme i kølvandet på båden, lave kraftspring og lege i vandoverfladen.
Ikke alene kan du se disse delfiner svømme i Islands farvande, men de kan også ses på den islandske 5-kronemønt. Så hvis du er så heldig at se dem på din hvalsafaritur, kan du beholde mønten som en (temmelig billig) souvenir.
Marsvin
En af de mindste hvalarter, marsvin, kan ses rundt omkring i landet hele året rundt. Det kan imidlertid godt ske, at du har brug for en ekspert til at pege dem ud.
Foto fra Wikimedia Commons Library. Ingen ændringer foretaget.
De er små og sky og viser sig normalt kun på overfladen alene eller i små grupper i meget korte perioder ad gangen. Når de spiser eller bliver truet, kan de ræse hen over overfladen, mens de slår med halen, i en adfærd kendt som "roosting". Det er et dramatisk og iøjnefaldende display, der ville gøre enhver hvalsafaritur mindeværdig.
Spækhuggere
På trods af at de bliver kaldt spækhuggere, er spækhuggere verdens største delfinarter, og omkring 5.000 af dem lever rundt om på Island hele året og kommer tættere på kysten i sommermånederne.
Spækhuggere kan dukke op på hvalsafariture, men de er ikke så nemme at finde som andre arter på grund af deres forbigående natur. Men deres store størrelse og lejlighedsvise akrobatiske adfærd gør dem til en favorit blandt folk på hvalsafariture.
Spækhuggere bliver nogle gange kaldet "havets ulve". De er glubske spisere og kræver 175 til 350 kg mad om dagen. I Islands farvande lever de hovedsageligt af sild og lodde. Men de er også kendt for at spise laks, skildpadder, hajer og endda deres andre havpattedyr som delfiner, sæler eller marsvin.
Hvis du er ivrig efter at se spækhuggere i Island, ses de oftest i østfjordenes rige sildeområder, omkring Snæfellsneshalvøen og langs sydkysten.
Spækhuggere er særligt elskede på Island på grund af en bestemt velkendt spækhugger, der blev født i Islands farvande og senere blev en stjerne på lærredet! Mere om den berømte hval senere i artiklen.
Billede fra: Hvalsafari på Snæfellsneshalvøen
Arterne ovenfor er dem, der oftest ses på en hvalsafaritur på Island. Dog kan en bred vifte af islandske hvaler lejlighedsvis ses i øens farvande. Nedenfor finder du en liste over andre arter, som de mest heldige vil få mulighed for at se.
Blåhval og Finhval
Pukkelhvaler og vågehvaler er måske de mest almindelige bardehvaler, men de er ikke de eneste, der kan ses svømme i Islands farvande.
De to største skabninger, der nogensinde har levet på jorden – blåhvaler og finhvaler – kan også ses i sommermånederne, selvom det er meget mere sjældne.
Blåhvaler kan nå en længde på 30 meter og en vægt på 150 tons. På trods af deres massive størrelse, lever de næsten udelukkende af krill. Interessant nok ligner deres levetid den for mennesker, hvor individer når en gennemsnitsalder på 80 til 90 år.
Finhvaler er de næststørste dyr på Jorden, efter de førnævnte blåhvaler. I gennemsnit har de en størrelse på 20 meter og vejer 40-50 tons. De ses mere almindeligt omkring Island end blåhvalen, med anslået 30.000 til 40.000 individer, der lever i Nordatlanten.
Kaskelothval
Observationer af den største tandhval, den mægtige kaskelothval, er ikke ualmindeligt ud for Islands vestkyst om foråret og om sommeren. Der skønnes at være omkring 23.000 individer i havet omkring Island og Færøerne.
På trods af den relativt store befolkningsstørrelse bliver de sjældent set, da de kan holde vejret i ekstraordinær lang tid. På det længste kan kaskelothvalen holde vejret i op til to timer og behøver derfor kun at nå overfladen for at trække vejret en eller to gange under hele længden af en hvalsafaritur på Island.
Foto af Gabriel Barathieu fra Wikimedia Commons Library. Ingen ændringer foretaget.
Hvidhvaler og narhvaler
I de nordlige farvande er der lejlighedsvis set grupper af hvidhvaler og narhvaler som er blevet væk fra deres gruppe. Deres sædvanlige habitat er omkring Grønland, inden for polarcirklen.
Narhvaler er berømte for hannens stødtand, som i virkeligheden er en lang hundetand. Den lange stødtand er ikke nødvendig for overlevelse, den tjener et lignende formål som geviret på en hjort eller en påfugls fjer, som en vurdering af hierarkisk status.
Foto fra Wikimedia Commons Library. Ingen redigering foretaget.
Hvidhvaler er nært beslægtet med narhvaler og tilhører samme familie af hvaler. På samme måde som narhvaler er hvidhvaler, der ses på Island, hvaler der er blevet væk fra deres gruppe, da deres naturlige habitat er længere mod nord i polarcirklen.
Vestmannaøerne er hjemsted for verdens første hvidhvalsreservat, hvor besøgende kan møde to hunhvaler: Little White og Little Grey i deres nye hjem i Klettsvik bugten.
Langfinnet grindehval
På trods af sit navn er grindehvaler faktisk en art af store delfiner. De er specielt synlige pga deres usædvanligt lange brystfinner.
Der anslås at være omkring 350.000 individer alene i Nordatlanten. De er dog en meget forbigående art, der tilbringer det meste af deres tid ud for kysten, så de ses ikke i Islands farvande så meget, som man kunne forvente.
Billede af Barney Moss fra Wiki Creative Commons. Ingen ændringer foretaget.
Hvilke hvalsafariture er de bedste på Island?
En hvalsafaritur kan være en uforglemmelig oplevelse, og der er en overflod af lokkende muligheder tilgængelige for alle hvalsafari entusiaster.
Vi råder dig til at tjekke denne liste over hvalsafariture for at se alle de aktuelle muligheder. Du vil være i stand til at vælge din tur fra forskellige fartøjer, lige fra traditionelle islandske egetræsbåde til moderne RIB speedbåde og ture, der varer fra et par timer til hele dage.
Søpapegøjen yngler i store kolonier på offshore-øer og kystklipper, og derfor inkluderer nogle ture at se på søpapegøjer. Så du kan krydse to ting af på din must-see liste på én gang.
Nedenunder er der en liste over de mest overkommelige islandske hvalsafariture, der sejler fra landets vigtigste hvalsafarihavne.
Reykjavik hvalsafaritur
- Hvalsafaritur fra Reykjavik
- Pris: ca. 94 USD
- Chance for at se en hval: 99 percent
- Tilgængelig: hele året
- Almindelige arter: våge- og pukkelhvaler, hvalnæbdelfiner og marsvin
Husavik hvalsafaritur
- Husavik traditionel hvalsafari
- Pris: ca. 84 USD
- Chance for at se en hval: 99 percent
- Tilgængelig: april til november
- Almindelige arter: pukkelhvaler, vågehvaler, blåhvaler og hvidnæbbede delfiner
Akureyri hvalsafaritur
- Akureyri Whale Watching via Eyjafjord
- Pris: ca. 91 USD
- Chance for at se en hval: 95 percent
- Tilgængelig: hele året
- Almindelige arter: pukkelhvaler, vågehvaler, marsvin og hvidnæbbede delfiner
Hauganes hvalsafaritur
- Hvalsafari og havfiskeri
- Pris: ca. 80 USD
- Chance for at se en hval: 99 percent
- Tilgængelig: april til december
- Almindelige arter: pukkelhvaler, vågehvaler, marsvin og hvidnæbbede delfiner
Olafsvik hvalsafaritur
- Hvalsafari på Snæfellsneshalvøen
- Pris: ca. 91 USD
- Chance for at se en hval: 95 percent
- Tilgængelig: april til oktober
- Almindelige arter: spækhuggere, vågehvaler, marsvin, hvidnæbbede delfiner og pukkelhvaler
Hvornår er det det bedste tidspunkt for hvalsafari på Island?
Du kan nyde hvalsafariture hele året, men afhængigt af hvalsafari-sæsonen kan oplevelsen variere.
Der er fordele ved islandsk hvalsafari om sommeren, i forhold til vinteren, og omvendt, som du bør overveje, før du bestiller din rejse. Lad os uddybe det lidt for dig.
Hvalsafari på Island om sommeren
En hvalsafari om sommeren har én åbenlys fordel i forhold til hvalsafari om vinteren: vejret.
Med roligere vind, færre storme og klarere himmel er det ikke kun hvalsafariture, der er mindre tilbøjelige til at blive aflyst, men dine muligheder for at se hvaler bryde vandoverfladen er meget bedre.
Desuden er det ikke bare mere behageligt, men også meget sjovere at stå på dækket under hele turen.
Det mildere vejr er dog ikke den eneste grund til, at hvalsafari om sommeren har sine fordele i forhold til hvalsafari om vinteren. Den anden fordel er den større mangfoldighed af dyreliv.
De vandrende bardehvaler i verdenshavene har en tendens til at tilbringe deres vintre omkring ækvator med at yngle og somrene tættere på polerne for at føde.
Som et resultat kan du forvente at se nogle af verdens største væsner, på din hvalsafaritur på Island, mellem april og oktober.
Uanset hvilken havn du tager afsted fra om sommeren, har du en fremragende chance for at se våge- og pukkelhvaler.
Det er også værd at bemærke, at de hvidnæbbede delfiner og marsvin, der hyppigt besøger Islands farvande året rundt, er lige så almindelige i sommermånederne.
Foto fra Wikimedia Commons Library. Ingen ændringer foretaget.
Selvom de foretrækker dybere vand, end der findes i Faxafloi bugten, er kaskelothvaler og Nordlig døglinger også mere almindelige på Island om sommeren.
Du kan ofte se kaskelothvaler i Breidafjordur bugten, hvor vandet er dybt nok til, at de kan jage. Nordlige døglinger er mere tilfældigt fordelt offshore, men kommer lejlighedsvis ind på mere lavvandet hav, når de forfølger et bytte.
Dette er dog ikke de eneste hvalarter, der kommer til Island om sommeren og gør hver hvalsafaritur så meget mere spektakulær.
Brugde hajen, den næststørste fiskeart, kan også lejlighedsvis findes nær overfladen i løbet af denne sæson.
Disse enorme, forhistoriske væsner bevæger sig langsomt og har en meget rolig natur, hvilket betyder, at observationer ofte varer længere end med hvalerne, der dykker for at spise.
Ud over hvaler kan du se fugle som polarterner, store jjoer og søpapegøjer på ture fra Reykjavik, Akureyri, Husavik og Snæfellsneshalvøen. De ses ofte duppe på vandoverfladen, cirkle over hovedet eller dykke efter fisk.
En anden fordel ved hvalsafari om sommeren er, at du kan deltage på et mindre fartøj, såsom en RIB for et meget tættere og mere personligt møde. Den bedste mulighed for en hvalsafari med RIB-båd er fra Reykjavik.
Hvalsafari på Island om vinterren
Billede fra vinter hvalsafari
På trods af de mange fordele ved sommerens hvalsafariture, har hvalsafari om vinteren også sine fordele.
For det første er vinterens hvalsafariture meget mindre travle. Somrene er højsæson for antallet af besøgende på Island, hvilket gør hvalsafariture om vinteren mindre overfyldte.
Hvis du ikke har noget imod at trodse kolde vinterforhold, har du sandsynligvis meget mere plads til at søge efter havpattedyr og se dem fra udsigtsdækket, når de dukker op.
Billede fra Hvalsafari i Akureyri og Reykjavík
Hvad angår de hvaler, du vil se på vinterens hvalsafariture, er de mest almindelige hvidnæbbede delfiner og marsvin.
Det er dog ikke uhørt, at store hvaler lejlighedsvis dvæler hele vinteren, så det er rimeligt at håbe på at se vågehvaler og lejlighedsvis pukkelhvaler.
Den anden fordel ved hvalsafari om vinteren gælder udelukkende for hvalsafari i visse områder. Breidafjordur bugten, mellem vestfjordene og Snæfellsneshalvøen, er en sildeovervintringsplads, og den overflod af føde tiltrækker mange rovdyr.
Havets top rovdyr omkring Island, spækhuggeren, er derfor mere almindelig at se i Breidafjordur om vinteren frem for om sommeren.
Silden i Breidafjordur betyder også, at pukkelhvaler, der dvæler hele vinteren, ofte vil samles der.
I mellemtiden er der langt større sandsynlighed for, at du ser hvidhvaler i Nordisland, end du ville om sommeren.
Mens disse nysgerrige, selskabelige dyr er almindelige i Islands farvande og kun kommer hertil tilfældigt, sker det, når de er svømmet væk fra Arktis til farvande med mindre is.
Billede af Greg Hume. Wikimedia Creative Commons. Ingen ændringer foretaget.
En sidste fordel ved hvalsafari om vinteren er, at det giver dig mulighed for at opleve noget utrolig natur, uanset hvilket dyreliv du måtte støde på.
At søge efter hvaler på Island, mens du for eksempel er omgivet af de sneklædte bjerge i Eyjafjordur bugten, gør scenen endnu mere spektakulær og vil gøre synet af en hval endnu mere dramatisk.
Der er også en lille chance for at se nordlyset på en vinter hvalsafaritur, hvilket unægteligt ville være en uforglemmelig oplevelse.
Bør du opleve hvalsafari på Island om sommeren eller om vinteren?
Spekulerer du på, hvornår du kan se hvaler på Island? Hvalsafari er normalt mere behageligt, vellykket og givende om sommeren.
Undtagelsen fra dette er på ture fra Snæfellsneshalvøen på grund af succesraterne for at se spækhuggere.
Uanset hvad, foregår der ture hele året med en god grund. Island har en overflod af hvaler, du pålideligt kan se, uanset hvalsafari sæsonen. Så uanset hvilken årstid du rejser på, vil du få en vidunderlig oplevelse på Island.
Hvor er det bedste sted for hvalsafari på Island?
Den tid på året, du beslutter dig for at tage på hvalsafari, og den havn, du vælger at sejle fra på en hvalsafaritur, vil påvirke, hvad du ser.
Forskellige arter besøger forskellige områder, så hvis du søger at se et bestemt dyr, bør du være opmærksom på de bedste steder på Island at tage hen.
At se hvalerne og delfinerne på Island er en fascinerende og givende oplevelse, og der er et væld af steder, hvorfra du kan gøre det.
Byen Husavik i Nordisland kaldes "Europas hvalsafari hovedstad", men der er masser af andre steder at tage på hvalsafari.
Billede fra Husavík traditionelle hvalsafari
Hvilket sted du skal vælge til din tur afhænger af dine forventninger. På den mest overkommelige hvalsafaritur, der afgår fra Reykjavik, er de mest sete dyr vågehvaler, hvidnæbbede delfiner og marsvin. Chancerne for at se pukkelhvaler er meget højere på en Husavik hvalsafari tur i Skjalfandi bugten i Nordisland.
Reykjavik hvalsafari
Hvis du opholder dig i Islands hovedstad, er det nemmeste at gå om bord fra Reykjaviks gamle havn.
Det sædvanlige afgangspunkt er inden for nem gåafstand fra de fleste hoteller i centrum. Da ture har en tendens til at vare tre timer eller mindre, giver de dig mulighed for at nyde en utrolig oplevelse uden at tage en anstændig del af din dag.
Denne varighed betyder også, at hvis en tur bliver aflyst på grund af dårligt vejr, eller hvis du ikke så nogen hvaler, så kan du muligvis få lov til at deltage i en anden tur gratis. Denne ordning vil næppe ødelægge andre planer for dem, der bor i hovedstaden.
Billede fra den Bedste hvalsafaritur fra Reykjavík
Bekvemmeligheden ved en hvalsafari i Faxafloi bugten er uden tvivl en del af dets tiltrækningskraft, men det er ikke det eneste lokkemiddel. I klart vejr bør du være i stand til at se en stor mængde ikoniske islandske steder på en tur fra Reykjavik.
Mod syd kan du se de kegleformede vulkaner, der ligger langs den golde Reykjaneshalvø. Mens det mod nord ofte er muligt at se Snæfellsjokull gletsjeren i det fjerne.
Desuden er Faxafloi et pålideligt sted at finde hvidnæbbede delfiner, marsvin og vågehvaler hele året rundt.
Om sommeren er pukkelhvaler almindelige, og fordi de yngler i tusindvis på øerne Lundey og Akurey, kan du se søpapegøjer på næsten hver eneste tur.
Hvalsafari i Nordisland
Billede fra Hvalsafari i Akureyri and Reykjavik
Hvalsafariture i Nordisland, der afgår fra Akureyri og Husavik ind i henholdsvis Eyjafjordur bugten og Skjalfandi bugten, har de højeste succesrater på Island. Turoperatører fra begge steder oplever observationer på 100 procent af turene om sommeren.
Om sommeren og fra disse destinationer er den største appel pukkelhvaler. Føderigdommen i de kolde nordlige farvande trækker dem ind i fjordene, hvis dybder stadig giver dem mulighed for at dykke for at jage.
Pukkelhvaler er dog ikke den eneste almindelige art. Ligesom i resten af landet er der også marsvin og hvidnæbbede delfiner i vandet.
Billede fra Søpapegøje- og hvalsafari RIB bådtur fra Húsavík
Nordisland er også det bedste sted for din chance for at få øje på nogle af de mindre sete hvaler.
Blåhvaler og finhvaler kommer der også for at søge mad, men det er sjældent, det samme gør omstrejfende næbhvaler, narhvaler og hvidhvaler.
Alle 24 hvalarter, som du kan finde i Islands farvande, er blevet set i nord, noget ingen andre dele af landet kan gøre krav på.
Forskellen mellem hvalsafari i Akureyri og Husavik er lille, men den eksisterer.
Skjálfandi har et større antal hvaler end Eyjafjörður, og et højere antal dyr betyder, at der er større chancer for ikke kun observationer, men for at se dem lave spændende ting som kraftspring, rul, halebask og hop.
Billede fra hvaler, havfugle og Eyjafjordur
I mellemtiden er Akureyri simpelthen et mere bekvemt sted at tage på hvalsafari. Det er den største by uden for det større Reykjavik område, hvilket betyder, at den har flere aktiviteter og steder, du kan fylde din dag med, når din hvalsafari er færdig.
Når det er sagt, så er Husaviks services vokset med det stigende antal besøgende i løbet af det sidste årti, så denne forskel kan snart blive ubetydelig.
Søpapegøjer og andre havfugle kan ses på ture fra både Akureyri og Husavik, da de yngler i klipperne omkring Eyjafjordur og på øerne i Skjalfandi.
Hvalsafari fra Snæfellsneshalvøen
Snæfellsneshalvøen er bedre kendt for sine fremragende steder på land end for sit havliv, men ivrige hvalspottere vil finde det en skjult perle.
Ture med afgang fra Grundafjordur bringer dig ind i Breidafjordur, der som nævnt er en overvintrende sildeplads, der tiltrækker delfiner, marsvin, pukkelhvaler og, mest unikt, spækhuggere.
Spækhuggere lever rundt om Island, men er normalt omflakkende – det vil sige, at de bevæger sig derhen, hvor føden er. De ses således sjældent med sikkerhed i andre dele af landet, hvilket gælder specielt i Faxaflói bugten.
Mens du oftest kan se dem om vinteren, er Breidafjordur også et besøg værd om sommeren, da det er det bedste sted i landet at finde kaskelothvaler.
At tage på ture fra Snæfellsneshalvøen giver dig også chancen for at se sværme af grindehvaler, som kan tælle i hundredvis.
Selv om der er mange af disse dyr omkring Island, så har de en tendens til at jage offshore; derfor ses de sjældent. Det skal dog bemærkes, at selv i Breidafjordur er dette ikke en almindelig begivenhed.
Og det endelige resultat?
Den bedste hvalsafari på Island starter uden tvivl i Husavik. Når det er sagt, har hver hvalsafari havn unikke faktorer, der kan tilsidesætte kvaliteten af hvalsafari oplevelsen i Husavik.
Med hensyn til placering og tidsstyring er Reykjavik og Akureyri mere bekvemme i betragtning af, at de fleste, der deltager i hvalsafariture, er på ferie og ønsker at proppe så mange forskellige aktiviteter ind som muligt - hver dag.
For ivrige hvalspottere, der ønsker at se mindre almindeligt sete dyr rundt om i verden, så vinder en tur fra Snæfellsneshalvøen.
Hvaler i den islandske folklore og i de islandske sagaer
Gennem hele Islands historie havde hvaler i nogle tilfælde positive konnotationer, såsom det islandske ord for et lykketræf, "hvalreki", bogstaveligt oversat til "strandhval".
Det er fordi, under de barske forhold i middelalderens Island, hvor det var svært at få mad, var en strandet hval et utroligt lykketræf, da det betød en overflod af mad, der kunne holde sig hele vinteren.
I andre tilfælde blev de betragtet som skræmmende væsner med mange folkloristiske historier omkring trusler.
Kortet ovenfor viser afbildninger fra det 16. århundrede af de mange havdyr, der menes at leve i Islands farvande. Interessant nok er hvert væsen markeret med et bogstav fra alfabetet, svarende til et kompendium, der giver detaljerede oplysninger om væsenet. Nogle af disse væsner er faktisk velkendte hvalarter, som vi har dækket i denne artikel.
For eksempel formodes væsenet mærket L at være en blåhval, mens væsenet mærket C forestiller en kaskelothval. Det er naturligvis ikke anatomisk korrekte illustrationer, men det indikerer, at folklore om truende søuhyrer har en anelse sandhed i sig.
I islandsk folklore findes der mange historier om såkaldte "illhveli", som bogstaveligt talt kan oversættes til "ond hval". Disse hvaler siges at have haft onde hensigter, og at de bevidst forsøgte at forfølge og sænke bådene ved at vælte dem.
Den ondeste af "illhveli" var Raudkembingur, en type hval med en spids rødlig kam langs hovedet. Denne hval siges at have en tørst efter at dræbe og ødelægge skibe. Herunder kan du se en afbildning af en Raudkembingur fra et manuskript fra 1600-tallet.
Onde hvaler optræder overraskende ofte i islandske historier. Så tidligt som i Heimskringla sagaen om kong Olaf Tryggvason berettes det, at da den luskede konge, Harald Blåtand, planlagde at invadere Island, fik han en troldmand til at antage form af en frygtelig hval, der skulle finde øens sårbare steder.
Men alle de fire gange, hvaltroldmanden forsøgte at gå i land, smed Islands landvættir – dragen i øst, griffen i nord, tyren i vest og bjergkæmpen i syd – ham direkte ud i havet igen. Det betød, at kongens invasion mislykkedes. Disse fire landvættirer er afbildet på Islands våbenskjold.
Hvaler er ikke de eneste havdyr, der findes i islandsk folklore. Sæler spiller også en fremtrædende rolle i historier om selkie-folket – væsner, der kan smide deres sælskind og blive til mennesker.
Men selvom utallige sagn fortæller bemærkelsesværdige historier om møderne mellem islændingene og magiske hvaler, forlod det første officielle islandske hvalsafariskib ikke havnen før 1991 med under et dusin nysgerrige passagerer, der gerne ville have et personligt møde med havets blide kæmper.
- Se også: Sæler og sælsafarier på Island
Spækhuggeren Keiko
Den mest berømte hval, der nogensinde har besøgt islandsk farvand, er ikke en magisk skabning i gammel litteratur eller folklore, men helten fra en Hollywood storfilm.
Keiko, hanspækhuggeren, der spillede Willy i 1993-filmen Befri Willy, blev fanget i fjorden Reyfarfjördur i Østisland i 1979 i en alder af to år, og han blev derefter handlet mellem forskellige akvarier og marineparker, hvor han lærte at optræde for publikum, før han blev filmstjerne for Warner Bros.
Efter Keikos succes som filmstjerne blev The Free Willy Foundation stiftet i 1995 med det oprindelige formål at finde et bedre hjem til ham. I 1998 så verden forbløffet til, da Keiko blev lastet ombord på et C-130-fragtfly fra det amerikanske luftvåben og fløjet fra USA og hjem til sit fødested på Island.
Keiko ville endelig få mulighed for at svømme i havet igen med håb om i sidste ende at blive genforenet med andre spækhuggere.
Keiko tilbragte de næste år i Klettsvík bugten på Vestmannaøerne, hvor han fik omfattende træning for at forberede sig til et liv i frihed på det åbne hav.
I august 2002 forlod Keiko endelig islandsk farvand med en gruppe vilde spækhuggere, men i september dukkede han op i en fjord i Norge, hvor han desperat søgte kontakt med mennesker.
Hans reintegration i naturen var slået fejl, og den 12. december året efter døde Keiko af lungebetændelse, mens han svømmede alene i de norske fjorde. Han blev 27 år gammel.
Ingen havdyr har skaffet mere opmærksomhed omkring hvalerne på Island end Keiko, og siden hans tragiske død er hvalsafari på Island hurtigt vokset sig til en blomstrende branche.
Alene i 2018 tog næsten 300.000 mennesker på hvalsafariture fra islandske havne, hvilket var et stort spring fra den første tur med mindre end et dusin mennesker i 1991.
Keikos gamle hjem i Klettsvik bugten har nu igen fastboende hvaler. To hvidhvaler, Lille Grå og Lille Hvid, blev bragt fra en forlystelsespark i Shanghai for at bo i det nu navngivne Beluga Whale Sanctuary den 20. juni 2019.
Kommerciel hvalfangst
Paradoksalt nok ligger de gamle hvalfangerskibe i Reykjavíks havn for anker ved dokken, hvor Islands største hvalsafariselskab ligger.
Hvalfangst er blevet praktiseret i Island lige siden det 12. århundrede, og til trods for Keikos popularitet og den nylige stigning i hvalsafariturismen er islændingene et af blot en håndfuld lande på verdensplan, som stadig jager og dræber hvaler.
I 1986 blev Islands allerede meget kontroversielle hvalfangstindustri genstand for verdensomspændende opmærksomhed, da anti-hvalfangstaktivister fra Sea Shepherd Conservation Society sænkede hvalfangerskibene Hvalur 6 og Hvalur 7, der udgjorde halvdelen af den islandske hvalfangerflåde på fire skibe.
Hændelsen udløste hård international debat mellem forskellige radikale og moderate dyrerettigheds-organisationer.
Det endelige resultat af denne debat var ikke til fordel for anti-hvalfangernes gunst. De fleste miljøforkæmpere fordømte organisationens taktik som værende for ekstrem, og nogle gik så langt som at betegne hændelsen som en terrorhandling.
Inden for Island svingede den offentlige opinion straks over til fordel for den tidligere så upopulære hvalfangstindustri, idet befolkningen generelt betragtede hændelsen som en grov indtrængen udefra i indenrigsanliggender.
De to sunkne fartøjer blev øjeblikkeligt hævet igen, og i en årrække fortsatte hvalfangsterne, nu med endnu bredere offentlig opbakning end tidligere.
Med væksten i den islandske hvalsafariindustri er hvalfangst imidlertid i de senere år blevet mere og mere upopulær blandt den samlede islandske befolkning, og nu bliver kun en brøkdel af det islandske hvalkød spist af islændinge
