Hvalsafari i Island

I løbet af de sidste to årtier er Island blevet en af Europas førende destinationer for hvalsafarier. En hvalsafari er en lige så vigtig på en tur til Island som nordlys, varme kilder og gletsjere. Denne artikel indeholder alt, hvad der er værd at vide om hvalsafari i Island plus nogle sjove fakta om hvaler i Island. 

---

• Her finder du det største udvalg af naturture i Island 
• Find hvalsafari- og søpapegøjeture  
• Læs om alt, hvad du har brug for at vide om Islands dyreliv 
• Se, hvor du finder søpapegøjer i Island 

---

Hvaler er store havpattedyr. Det er kendt, at flere civilisationer – herunder islændingene – har jaget dem siden 875 e.Kr. I dag er hvalfangst ikke en lige så fremtrædende branche, og havets blide kæmper betragtes mere som en turistattraktion.

I Island kan du se hvaler, der svømmer rundt i nordlyset eller midnatssolen, afhængigt af hvilken tid på året du besøger landet. Der er ture året rundt fra Reykjavík og fra forskellige andre steder rundt omkring i Island. Læs videre for at finde ud af, hvilke typer hvaler der kan ses i nærheden af Island, og hvor du finder den rigtige hvalsafari til dig.

Foto: Paweł Kowalczuk.

Islandske hvaler                                               

Dette billede fra WDC viser de mest almindelige hvaler, der findes omkring Island.

Masser af dagslys om sommeren kombineret med en unik blanding af kolde og varme havstrømme, der bliver blandet ind i Islands lavvandede fjorde, gør de islandske farvande rige på mange forskellige krill- og fiskearter. Derfor er Island et godt område at søge efter føde, og det tiltrækker 23 forskellige hvalarter – lige fra den enorme kaskelothval til det lille, blide marsvin. 

Mulighederne for at se bestemte hvaltyper på en hvalsafaritur varierer afhængigt af afgangshavnen, men vågehvalen er klart det mest sete dyr. Den kan ses rundt omkring i Island hele året.

Nedenfor finder du en liste over de mest almindelige arter, du kan se på hvalsafariture i Island. Der er også en oversigt over nogle af de mindre udbredte arter.

Vågehvaler

Vågehvaler er den klart mest almindelige store hval i Islands farvande. Mange af dem søger dertil om sommeren, og nogle få bliver der gennem vinteren. De er små i forhold til andre arter, men kan alligevel være over ni meter lange. De er af natur normalt ret reserverede, men på grund af deres antal kan de jævnligt ses fra næsten alle hvalsafarihavne, også Reykjavík.

Billede fra Traditionel hvalsafari fra Húsavík

Pukkelhvaler

Pukkelhvaler kommer også til Island i sommermånederne. I modsætning til vågehvaler er pukkelhvaler kendt for deres selskabelige og akrobatiske adfærd. De er dybest set de opmærksomhedssøgende divaer inden for hvalernes verden. Det er almindeligt at se dem på hvalsafariture. De laver kraftspring, slår med deres haler og finner eller søger efter føde. Turarrangører fra de nordlige byer, f.eks. Akureyri og Húsavík, har oplevet sæsoner, hvor der er blevet spottet mindst én pukkelhval på hver eneste udflugt.

Billede fra traditionel hvalsafari fra Húsavík

Hvidnæsede delfiner 

Hvidnæsede delfiner er den mest almindelige delfin i farvandene omkring Island, og de opholder sig tæt på kysten hele året. De lever i flokke, der spænder lige fra et par delfiner op til 100 af dem, og selvom de er en lettere korpulent art, kan man ofte se dem svømme i kølvandet på båden, lave kraftspring og lege i vandoverfladen.

Marsvin 

En af de mindste hvalarter, marsvin, kan ses rundt omkring i landet hele året rundt. Det kan imidlertid godt ske, at du har brug for en ekspert til at pege dem ud. De er små og sky og viser sig normalt kun på overfladen alene eller i små grupper i meget korte perioder ad gangen. Når de søger føde eller føler sig truede, kan de svømme hurtigt og aggressivt hen over vandoverfladen – et dramatisk og iøjnefaldende syn.

Spækhuggere

Spækhuggere er verdens største delfinart, og ca. 5.000 af dem lever i farvandene rundt omkring Island hele året rundt. De kommer tættere på kysten i sommermånederne. Spækhuggere kan dukke op på enhver hvalsafaritur, men de er ikke så lette at finde som andre arter på grund af deres omflakkende natur. De opholder sig nemlig ikke ret længe i det samme område. Når de viser sig, gør deres størrelse og lejlighedsvis akrobatiske adfærd dem dog til et kæmpe hit blandt hvalsafarideltagere.

De er mest almindelige i områder, der er rige på sild, f.eks. i Østfjordene, omkring Snæfellsnes-halvøen og langs sydkysten. 

Foto: 2-dages Snæfellnes-tur

Selvom ovennævnte arter kan ses oftest, er de ikke de eneste, som besøger de islandske farvande. Herunder følger en liste over andre arter, som man kan være heldig at se:

Andre store hvaler 

Pukkelhvaler og vågehvaler er muligvis de mest almindelige bardehvaler, men de er ikke de eneste. De to største skabninger, der nogensinde har levet på jorden – blåhvaler og finhvaler – kan også ses i sommermånederne, selvom det er meget mere sjældent. Sejhvaler kan også spottes af og til.

Tandhvaler

Det er ikke ualmindeligt at observere den største tandhval, den mægtige kaskelothval, ved Islands vestkyst om foråret og sommeren. I de nordlige farvande er der også spottet grupper af hvidhvaler og narhvaler, som normalt kun kan ses nord for polarcirklen.

Vestmannaøerne er også hjemsted for verdens første hvidhvalsreservat, hvor besøgende kan møde to hunhvaler: Little White og Little Grey i deres nye hjem i Klettsvik-bugten.

Grindehvaler 

Denne store, slanke, omgængelige delfinart ses lejlighedsvis rundt omkring i landet. Det anslås, at der er 35.000 af dem. Det er en meget omflakkende art, der tilbringer det meste af sin tid ud for kysten, men de ses ikke så ofte, som man måske skulle tro.

Næbhvaler 

Næbhvaler er blandt de mindst kendte dyr. De bruger kun lidt tid i vandoverfladen, men flere timer på at dykke under vandet. De har en generel aversion over for både. På trods af det er de blevet set overalt i de islandske farvande. Faktisk menes der at være op mod 40.000 næbhvaler omkring landet, primært koncentreret i det sydøstlige Island.

Hvilke hvalsafariture er de bedste i Island?             

Foto: Paweł Kowalczuk.

En hvalsafaritur vil altid være en uforglemmelig oplevelse, og der er et væld af fristende muligheder for alle hvalsafarientusiaster.

Vi råder dig til at kigge nærmere på denne liste over hvalsafariture for at få et overblik over dine muligheder. Her kan du vælge mellem en række forskellige både, lige fra traditionelle islandske egetræsbåde til moderne RIB-speedbåde, og mellem ture, der varer fra et par timer til hele dage.

Søpapegøjen, Islands uofficielle nationalfugl, lever i store kolonier på øer ud for kysten og på klipperne langs kysten. Derfor giver nogle ture også mulighed for at kigge på søpapegøjer. Du kan således krydse to ting af på din ønskeliste på én gang!

Nedenfor finder du en liste over de mest overkommelige hvalsafariture, hvor du sejler fra Islands vigtigste hvalsafarihavne.

Hvad er den bedste sæson for hvalsafarier i Island?     

Hvalsafariture kan du nyde hele året rundt, men uanset hvilken årstid du tager af sted på, vil turen gøre indtryk på dig. Der er fordele ved hvalsafari om sommeren fremfor om vinteren og vice versa, og dem bør du overveje, før du booker din rejse. Lad os forklare det mere detaljeret for dig.

Hvalsafari om sommeren i Island

Billede fra hval- og søpapegøjesafari fra Húsavík

En hvalsafari om sommeren har én åbenlys fordel i forhold til hvalsafari om vinteren: vejret. Med roligere vejr, færre storme og klarere himmel er det ikke kun hvalsafariture, der er mindre tilbøjelige til at blive aflyst, men dine muligheder for at se hvaler bryde vandoverfladen er meget bedre.

Desuden er det ikke bare mere behageligt, men også meget sjovere at stå på dækket under hele turen. Du har måske stadig brug for de beskyttelsesoveralls, de fleste rejseselskaber udleverer, så du ikke skal løbe ind hvert femte minut for at få varmen.

Det mildere vejr er dog ikke den eneste grund til, at hvalsafari om sommeren har sine fordele i forhold til hvalsafari om vinteren. Den anden fordel er den større mangfoldighed af dyreliv.

Billede fra Hvalsafari og havfiskeri

De vandrende bardehvaler i verdenshavene tilbringer som regel vinteren omkring ækvator for at yngle, og om sommeren kommer de tættere på polerne for at søge føde. Mellem april og oktober kan du derfor forvente at se nogle af verdens største skabninger på din tur i Island.

Uanset hvilken havn du bruger som base om sommeren, har du en rigtig god chance for at se våge- og pukkelhvaler – og du kan også se sej-, fin- og blåhvaler, hvis du er heldig. De hvidnæsede delfiner og marsvin, der besøger Islands farvande året rundt, er lige så almindelige i sommermånederne.

Billede fra Hvaler og søpapegøjer

Selvom kaskelothvaler og næbhvaler foretrækker dybere vand, end der findes i Faxaflói-bugten, kan man se disse hvaler oftere om sommeren i Island. Førstnævnte ses oftest i Breiðafjörður-bugten, hvor vandet er dybt nok til, at de kan jage. Sidstnævnte er mere spredte ud for kysten, men kommer lejlighedsvis ind på lavere vand, når de jagter bytte.

Det er dog ikke kun hvalarter, der kommer til Island om sommeren og gør hvalsafariture til en helt spektakulær oplevelse. Brugder, verdens næststørste fiskeart, kan også nogle gange ses tæt på vandoverfladen på denne tid af året. Disse enorme forhistoriske væsener bevæger sig langsomt og er meget rolige, og det betyder, at man ofte har længere tid til at studere dem end hvaler, der dykker for at finde føde.

Trækkende havfugle er også et almindeligt syn på hvalsafariture om sommeren. Havterner, storkjover og naturligvis søpapegøjer kan ses på ture fra Reykjavík, Akureyri, Húsavík og Snæfellsnes-halvøen, mens de enten vugger i havoverfladen, kredser rundt i luften eller dykker efter fisk.

En sidste fordel ved hvalsafari om sommeren er, at du kan sejle med et mindre fartøj, f.eks. en RIB, så mødet med hvalerne bliver mere personligt og på kortere afstand. Denne mulighed har du i Reykjavík og Nordisland.

Hvalsafari om vinteren i Island

Billede fra vinterhvalsafari

På trods af de mange fordele ved hvalsafariture om sommeren er der også flere fordele ved at tage på en hvalsafaritur om vinteren.

For det første er hvalsafariturene om vinteren meget mindre hektiske. Rejsende, der er bange for at blive søsyge i det urolige vand eller for den kolde blæst på udsigtsstedet, vil nok ikke tage med på turen. Hvis du ikke har noget imod disse forhold, er det derfor sandsynligt, at du får meget mere plads til at kigge efter hvaler. Og når der er hvaler i sigte, behøver du sikkert ikke at strække hals hen over andre for at få en rimelig udsigt.

Billede fra hvalsafari i Akureyri og Reykjavík

Hvad angår de hvaler, du kommer til at se på en hvalsafaritur om vinteren, er de mest almindelige hvidnæsede delfiner og marsvin. Det er dog ikke usædvanligt for store hvaler, at de overvintrer, så det er et realistisk håb om at se vågehvaler og lejlighedsvis også pukkelhvaler.

Den anden fordel ved hvalsafari om vinteren gælder kun hvalsafari i visse områder. Fjorden Breiðafjörður, der deler Vestfjordene og Snæfellsnes-halvøen, er f.eks. overvintringssteder for sild, og overfloden af føde tiltrækker mange rovdyr. Havets ypperste rovdyr, spækhuggeren, er derfor meget mere almindeligt forekommende i dette område om vinteren end om sommeren.

Sildene i fjorden Breiðafjörður betyder også, at pukkelhvaler, der overvintrer, ofte samles her.

I Nordisland er der dog langt større sandsynlighed for at se hvidhvaler, end der ville være om sommeren. Disse nysgerrige og selskabelige dyr holder normalt ikke til ved Island og kommer kun tilfældigt hertil. Det sker kun, når de søger væk fra Arktis til farvande med mindre is.

Billede af Greg Hume. Wikimedia, Creative Commons

En sidste fordel ved hvalsafari om vinteren er, at du får mulighed for at opleve vidunderlig natur, uanset hvilke dyr du ser. At kigge efter hvaler, mens du f.eks. er omgivet af de sneklædte bjerge i Eyjafjorður, gør scenen endnu mere spektakulær. Det fanger din opmærksomhed og holder dig beskæftiget udendørs, indtil der er hvaler i farvandet. Der er også mulighed for at se nordlys på en hvalsafaritur om vinteren.

Og det endelige resultat?

Hvalsafarier er normalt sjovere, mere udbytterige og givende om sommeren. Undtagelsen til dette er ture fra Snæfellsnes-halvøen, fordi der er større chance for at se spækhuggere. Uanset hvad, er der en god grund til, at hvalsafariturene arrangeres hele året rundt. Island har et væld af hvaler, der med ret stor sandsynlighed kan ses uanset årstiden.

Hvor er det bedste sted at tage på hvalsafari i Island?  

Billede fra hvalsafaritur fra Reykjavík

Den årstid, hvor du vælger at tage på hvalsafari, har en indvirkning på, hvad du ser. Det samme gælder den havn, du vælger som base. Forskellige arter besøger forskellige områder, så hvis du har et ønske om at se bestemte dyr, skal du være opmærksom på, hvilker steder i Island der er bedst til dette.

At se hvaler og delfiner i Island er en betagende og givende oplevelse, og der er rigtig mange steder, du kan gøre det fra. Byen Húsavík i Nordisland er faktisk blevet kaldt "Europas centrum for hvalsafarier", men der er mange andre steder, hvor du kan komme på hvalsafari. 

Billede fra Traditionel hvalsafari fra Húsavík

Det sted, du bør vælge til din tur, afhænger af dine forventninger. På den mest prisvenlige hvalsafaritur fra Reykjavík er de mest almindeligt forekommende dyr vågehvaler, hvidnæsede delfiner og marsvin, men chancen for at se den store pukkelhval er meget større på en hvalsafaritur fra Húsavík i Skjálfandi-bugten i Nordisland.

Hvalsafari fra hovedstadsområdet

Billede fra Nærkontakt | Hvalsafaritur med søpapegøjer og kysten ved Reykjavík

Hvis du bor i Islands hovedstad Reykjavík, er det klart den letteste løsning at tage af sted fra Reykjavíks gamle havn. Det normale afgangssted er inden for nem gåafstand af de fleste hoteller i centrum, og da turene plejer at vare tre timer eller mindre, giver det dig mulighed for at nyde en utrolig oplevelse, uden at du skal bruge mere end en halv dag af din rejse på det.

Dette betyder også, at hvis en tur bliver aflyst på grund af dårligt vejr, eller hvis du ikke fik set nogen havpattedyr, kan det være, at du får lov til at deltage i en anden tur gratis. En programændring for dem, der bor i hovedstaden, kommer som regel ikke på tværs af andre aktiviteter.

Billede fra prisvenlig hvalsafaritur fra Reykjavík

Bekvemmeligheden ved hvalsafarier i Faxaflói-bugten er helt sikkert en vigtig årsag til deres popularitet, men det er ikke den eneste forklaring. I klart vejr kan du se en del ikoniske islandske seværdigheder på en tur fra Reykjavík. Mod syd vil du kunne se de kegleformede vulkaner, der støder op til den uforglemmelige golde Reykjanes-halvø, og mod nord er det ofte muligt at se helt til Snæfellsjökull-gletsjeren.

Derudover er Faxaflói et godt sted at se hvidnæsede delfiner, marsvin og vågehvaler hele året rundt. Om sommeren er pukkelhvaler almindelige, og fordi søpapegøjer yngler i tusindvis på øerne Lundey og Akurey, kan du se dem på næsten alle udflugter.

Hvalsafari fra nord

Billede fra Hvalsafari i Akureyri og Reykjavík

Hvalsafarier, der udgår fra henholdsvis Akureyri og Húsavík til henholdsvis Eyjafjörður og Skjálfandi-bugten, har de højeste succesrater i Island. Begge steder oplever mange arrangører, at deltagerne ser hvaler på 100 % af turene om sommeren.

På denne årstid og på disse destinationer er det pukkelhvaler, der er det primære trækplaster. Den store forekomst af føde i de kolde nordlige farvande trækker dem ind i fjordene, hvor vanddybden stadig giver dem mulighed for at dykke efter bytte. De er dog ikke den eneste almindeligt forekommende art. Ligesom i resten af landet er marsvin og hvidnæsede delfiner også hyppige gæster i disse farvande.

Billede fra Stor hvalsafari og søpapegøjer i Husavik

Nordisland er også det sted, hvor der er de bedste muligheder for at spotte de mindre sete hvaler. Blå- og finhvaler kommer også hertil for at finde føde, selvom det sker sjældent. Det samme gælder omstrejfende næbhvaler, narhvaler og hvidhvaler. Faktisk er alle de 24 hvalarter, der findes i Islands farvande, blevet set i landets nordlige del – det er der ingen andre dele af landet, der kan matche.

Forskellen på en hvalsafari i Akureyri og Húsavík er ikke stor, men den er der. Húsavík anses for at være Islands hovedstad for hvalsafari, og nogle hævder endda, at stedet har den bedste hvalsafari i Europa. Skjálfandi har et større antal hvaler end Eyjafjörður, og et højere antal dyr betyder, at der er større chancer for ikke kun observationer, men for at se dem lave spændende ting som kraftspring, rul, halebask og hop.

Billede fra Hvaler, havfugle og Eyjafjordur

Akureyri er derimod ganske enkelt et mere praktisk sted at se hvaler. Det er den største by uden for Reykjavík og omegn, hvilket betyder, at der er flere aktiviteter og seværdigheder, som du kan bruge din dag på, når du er færdig med din hvalsafari. Når det er sagt, så får Húsavík flere og flere aktiviteter, så denne forskel er måske snart ubetydelig.

Søpapegøjer og andre havfugle kan ses på ture fra både Akureyri og Húsavík, da de bygger rede i klipperne omkring Eyjafjörður og på øer i Skjálfandi.

Hvalsafari på Snæfellsnes-halvøen

Billede fra Hvalsafari | Snæfellsnes

Snæfellsnes-halvøen er bedre kendt for sine utrolige steder på land end for sit maritime liv, men ivrige hvalkiggere vil betragte halvøen som en skjult perle. Ture fra Grundafjörður tager dig til Breiðafjörður, der som nævnt er et levested for overvintrende sild, som tiltrækker delfiner, marsvin, pukkelhvaler og det mest unikke: spækhuggere.

Spækhuggere lever rundt om Island, men er normalt omflakkende – det vil sige, at de bevæger sig derhen, hvor føden er. De ses således sjældent med sikkerhed i andre dele af landet, hvilket gælder specielt i Faxaflói-bugten.

Billede fra 2-dages tur til Snæfellsnes

Selvom de ses oftest om vinteren, er Breiðafjörður også et besøg værd om sommeren, da det er det bedste sted i landet til at se kaskelothvaler. Selvom de ikke med sikkerhed kan ses på alle ture, bruger svagere hanner, der ikke kunne finde en hun at parre sig med ved de varme sydvendte kyster, dette dybe vand til at jage bytte og opbygge styrke, så de har bedre muligheder til næste år.

Hvis du tager på udflugt fra Snæfellsnes-halvøen, får du også mulighed for at se flokke af grindehvaler, der kan tælles i hundredvis. Selvom disse dyr er meget almindelige omkring Island, plejer de at jage væk fra kysten, så de ses sjældent. Det skal dog lige siges, at selv i Breiðafjörður sker det ikke så tit.

Og det endelige resultat?

Billede fra autentisk hvalsafaritur fra Húsavík

Húsavík er uden tvivl det bedste sted i Island til at studere hvaler i forhold til, hvor sandsynligt det er at se mange hvaler, der viser sig fra deres mest underholdende side. Det skal også siges, at alle hvalsafarihavne har unikke faktorer, der kan overgå denne bys kvaliteter.

Af praktiske årsager og for at spare tid er Reykjavík og Akureyri de foretrukne steder, da de fleste gæster, der tager på hvalsafariture, er på ferie og gerne vil lave så mange aktiviteter om dagen som muligt. For ivrige hvalkiggere, der vil se dyr, som er sværere at spotte rundt omkring i verden, er en tur med start fra Snæfellsnes-halvøen den bedste løsning.

Hvaler i den islandske folklore og i de islandske sagaer                                  

Islandsk folklore er fyldt med fantastiske historier, der afspejler den vigtige rolle, hvaler har spillet i udformningen af Islands kulturelle og økonomiske historie. 

Der er en historie om en mand, der blev anset for at være bortkommet til søs, men han blev fundet et år senere og bragt tilbage til sin landsby. Det viste sig, at han var blevet reddet af en kvinde og var blevet hos hende hele dette år, hvor han havde gjort hende gravid. Da hun kom til landsbyen med deres barn, ville han ikke anerkende barnet. Hun forbandede ham, hvorefter han blev forvandlet til en "illhveli" – en ond hval, der skabte problemer for landsbyboerne ved at angribe deres både.

Onde hvaler optræder overraskende ofte i islandske historier. Så tidligt som i Heimskringla-sagaen om kong Olaf Tryggvason berettes det, at da den luskede konge Harald Blåtand planlagde at invadere Island, fik han en troldmand til at antage form af en frygtelig hval, der skulle finde øens sårbare steder.

Men alle de fire gange, hvaltroldmanden forsøgte at gå i land, smed Islands landvættir – dragen i øst, griffen i nord, tyren i vest og bjergkæmpen i syd – ham direkte ud i havet igen. Det betød, at kongens invasion mislykkedes.

Hvaler er ikke de eneste havdyr, der findes i islandsk folklore. Sæler spiller også en fremtrædende rolle i historier om selkie-folket – væsner, der kan smide deres sælskind og blive til mennesker.   

Men selvom utallige sagn fortæller bemærkelsesværdige historier om møderne mellem islændingene og magiske hvaler, forlod det første officielle islandske hvalsafariskib ikke havnen før 1991 med under et dusin nysgerrige passagerer, der gerne ville have et personligt møde med havets blide kæmper.

---

• Se også: Sæler og sælsafarier i Island 

---

Spækhuggeren Keiko                                         

Keiko den 1. december 1998. Foto af ukendt fotograf. Wikimedia Creative Commons. 

Den mest berømte hval, der nogensinde har besøgt islandsk farvand, er ikke en magisk skabning i gammel litteratur eller folklore, men helten fra en Hollywood-storfilm. 

Keiko, hanspækhuggeren, der spillede Willy i 1993-filmen Befri Willy, blev fanget i fjorden Reyðarfjörður i Østisland i 1979 i en alder af to år, og han blev derefter handlet mellem forskellige akvarier og marineparker, hvor han lærte at optræde for publikum, før han blev filmstjerne for Warner Bros.

Efter Keikos succes som filmstjerne blev The Free Willy Foundation stiftet i 1995 med det oprindelige formål at finde et bedre hjem til ham. I 1998 så verden forbløffet til, da Keiko blev lastet ombord på et C-130-fragtfly fra det amerikanske luftvåben og fløjet fra USA og hjem til sit fødested i Island. Keiko ville endelig få mulighed for at svømme i havet igen med håb om i sidste ende at blive genforenet med andre spækhuggere. 

Keiko tilbragte de næste år i Klettsvík-bugten på Vestmannaøerne, hvor han fik omfattende træning for at forberede sig til et liv i frihed på det åbne hav. 

I august 2002 forlod Keiko endelig islandsk farvand med en gruppe vilde spækhuggere, men i september dukkede han op i den norske Skålvik Fjord, hvor han desperat søgte kontakt med mennesker. Hans reintegration i naturen var slået fejl, og den 12. december året efter døde Keiko af lungebetændelse, mens han svømmede alene i de norske fjorde. Han blev 27 år gammel. 

Ingen havdyr har givet mere opmærksomhed til hvalerne i Island end Keiko, og siden hans tragiske død er hvalsafari i Island hurtigt vokset sig til en blomstrende branche. Sidste år alene tog knap 300.000 mennesker på hvalsafariture fra islandske havne.

Keikos gamle hjem i Klettsvík-bugten har nu fastboende hvaler igen. To hvidhvaler, Little Grey og Little White, blev den 20. juni 2019 transporteret fra en forlystelsespark i Shanghai til Vestmannaøerne.

Kommerciel hvalfangst                                                         

Paradoksalt nok ligger de gamle hvalfangerskibe i Reykjavíks havn for anker ved dokken, hvor Islands største hvalsafariselskab ligger.

Hvalfangst er blevet praktiseret i Island lige siden det 12. århundrede, og til trods for Keikos popularitet og den nylige stigning i hvalsafariturismen er islændingene et af blot en håndfuld lande på verdensplan, som stadig jager og dræber hvaler.

I 1986 blev Islands allerede meget kontroversielle hvalfangstindustri genstand for verdensomspændende opmærksomhed, da anti-hvalfangstaktivister fra Sea Shepherd Conservation Society sænkede hvalfangerskibene Hvalur 6 og Hvalur 7, der udgjorde halvdelen af den islandske hvalfangerflåde på fire skibe.

Hændelsen udløste hård international debat mellem forskellige radikale og moderate dyrerettighedsorganisationer, men det endelige resultat af denne debat var ikke til fordel for Sea Shepherd. De fleste miljøforkæmpere fordømte organisationens taktik som værende for ekstrem, og nogle gik så langt som at betegne hændelsen som en terrorhandling.

Inden for Island svingede den offentlige opinion straks over til fordel for den tidligere så upopulære hvalfangstindustri, idet befolkningen generelt betragtede hændelsen som en grov indtrængen udefra i indenrigsanliggender. De to sunkne fartøjer blev øjeblikkeligt hævet igen, og i en årrække fortsatte hvalfangsterne, nu med endnu bredere offentlig opbakning end tidligere. 

Med væksten i den islandske hvalsafariindustri er hvalfangst imidlertid i de senere år blevet mere og mere upopulær blandt den samlede islandske befolkning, hvor kun en brøkdel af det islandske hvalkød bliver spist af islændinge – under 2 % for at være helt præcis. Resten bliver enten eksporteret til Japan eller serveret for turister.