Guide to Iceland
Opdag Island
Natur i Island
Den ultimative guide til Islands sydkyst
Vík í Mýrdal ligger lige i nærheden af den sorte sandstrand Reynisfjara.

Den ultimative guide til Islands sydkyst

Bekræftet ekspert

Hvad er nogle af de mest populære attraktioner, der findes på Islands sydkyst? Hvilke aktiviteter kan besøgende deltage i her?

Hvad er nogle af de mest populære attraktioner, der findes på Islands sydkyst? Hvilke aktiviteter kan besøgende deltage i her? Hvor lang tid tager det at rejse fra hovedstaden, Reykjavík, og er det muligt at rejse mod syd hele året? Læs videre i denne ultimative guide til Islands sydkyst for at finde alt, hvad du har brug for at vide.



En introduktion til Islands Sydkyst 

Islands maleriske sydkyst er blandt de mest populære regioner hos landets gæster. Sydkysten er trods alt hjemsted for nogle af Islands mest elskede naturattraktioner, såsom "Islands kronjuvel" Jökulsárlón-gletsjerlagunen og den ærefrygtindgydende Vatnajökull Nationalpark



Dyrhólaey-halvøen er Islands sydspids. Herfra er der en utrolig udsigt over landets sydkyst.

De, der rejser langs denne strimmel naturskøn kyst, vil blive vidner til næsten uendelige, udtørrede lavafelter, ærefrygtindgydende klippesider og flotte fiskerlejer. Besøgende betragter fortsat Sydisland som det ideelle sted for vandreture, paragliding, superjeepture og sightseeing, blandt andre aktiviteter.

Mange mennesker vælger at udforske Sydisland på forskellige måder, enten i form af guidede ture eller som Kør selv-pakker, men få bliver skuffet over det væld af seværdigheder, lyde og oplevelser, de oplever her. 



Jökulsárlón-gletsjerlagunen betragtes af de fleste som enden på Sydkysten. Lagunen er beliggende fire timer og 22 minutters kørsel fra Islands hovedstad, Reykjavík (på en god dag med farbare veje), hvilket betyder, at du kører i ni timer i alt uden stop, hvis du beslutter dig for at tage frem og tilbage på én dag. 



Denne tur kan gøres om sommeren, selvom du sandsynligvis føler dig tidspresset og bliver nødt til at springe over nogle af de andre attraktioner mod syd. Hvis du ønsker at tage turen helt derud, anbefaler vi, at du tilbringer et par dage på sydkysten og foretager en overnatning et eller andet sted, i f.eks. Hvolsvöllur eller Höfn. Af den grund er Höfn inkluderet i denne liste, skønt den er en del af Østisland.

Der er også flere andre attraktioner i den sydlige del af Island, der ikke er en del af kystlinjen, såsom den populære sightseeingrute Den Gyldne Cirkel, der inkluderer Þingvellir Nationalpark, Gullfoss-vandfaldet og det geotermiske område Geysir. 



De følgende attraktioner er blot de største langs Islands sydkyst, lige fra den vestligste attraktion i Reykjadalur-dalen til den østligste, Höfn, men den sydlige del af Island har så meget mere at byde på.

Reykjadalur-dalen

Den ultimative guide til Islands sydkystFoto fra På hesteryg gennem Reykjadalur-dalen | Dagstur til de varme kilder

De fleste forbinder Reykjadalur, der oversættes til "Røgens dal", men i virkeligheden skulle hedde "Dampens dal, med den meget populære, velgørende varme flod, der løber igennem området som et resultat af regionens geotermiske undergrund. 

Dalen bør dog komme til sin ret i sig selv: Frodigt grønne bjergskråninger gennemskæres af en række rislende vandløb og vandfald, ligesom den er spækket med utallige boblebade og geotermiske kilder. 

Dalen ligger ved Hveragerði, en by med omkring 2.500 indbyggere, kendt for de imødekommende lokale (hvis du har problemer med at finde vej ind i dalen, er der altid nogen i nærheden, du kan spørge om vej). Hveragerði ligger ca. fyrre minutters kørsel sydvest for Islands hovedstad, Reykjavik. 

Når du når frem til Hveragerði, kører du lige igennem byen, indtil du kommer til grusvejen, der fører op til Reykjadalur-dalen.

Biler parkeres for enden af denne grusvej. Herfra vandrer gæsterne i ca. 50-70 minutter, indtil de når de første områder, hvor man kan bade. Bemærk, at temperaturen varierer fra sted til sted i floden, så gå lidt op og ned for at finde det mest behagelige sted for dig. 

En bus kører til Hveragerði, men ikke til det parkeringsområde, hvorfra vandreturen starter, så den bedste måde at komme hertil er enten ved at leje en bil eller deltage i en tur. 



Vestmannaeyjar (Vestmannaøerne)

Heimaey, det eneste beboede område på Vestmannaøerne.Wikimedia. Creative Commons. Foto: Hansueli Krapf. 

Vestmannaøerne er både en by og et øhav, der findes ud for Islands sydkyst. Øerne kaldes ofte ved det engelske navn, Westman Islands, hvilket hentyder til områdets første bosættere, irske munke, eller "Mænd vestfra".

Vestmannaøerne udgøres af i alt 15 øer og omkring 30 havstabler og skær. Det menes, at de blev dannet for 10.000-12.000 år siden, hvilket gør dem ret unge i geologisk forstand. 

Den største ø, Heimaey, er den eneste i selve øhavet, der er beboet, og har p.t. en befolkning på omkring 4.200 mennesker. De andre øer er enten fuldstændig uberørte af mennesket eller huser en ensom jagthytte, der kun modtager besøgende i de varme sommermåneder. 

Herjólfsdalur, "Elefantklippen", ses ofte på ture til Vestmannaøerne.Wikimedia. Creative Commons. Foto: Trabajo Propio.

Et karakteristisk træk, der lokker gæster til Vestmannaøerne, er områdets naturlige biodiversitet. Her finder du alle Islands søfuglearter, bl.a. lomvier, storkjover, arktiske terner, søpapegøjer, islandske måger og rider.

Takket være områdets mikroklima yngler millioner af fugle hvert forår på øernes klippeflader, som de forlader igen, når sommermånederne går på hæld. På grund af fuglelivets betydning for øerne er den atlantiske søpapegøje officielt blevet emblemet for Vestmannaøerne. 

For at komme til Vestmannaøerne kan du tage en færge (og tage din bil med, hvis du vil) fra Landeyjahöfn havn. Men øen Heimaey er let at krydse gående, så det er ikke nødvendigt at tage bilen med. Turen varer ca. 35 minutter hver vej, og det anbefales at booke i forvejen. 

Alternativt kan du flyve fra Bakki lufthavn, der ligger lige ved siden af havnen (10 minutters flyvning). 



Seljalandsfoss-vandfaldet

Seljalandsfoss-vandfaldet betragtes som et fast stop på sightseeingruten langs sydkysten, i vid udstrækning på grund af det forhold, at de besøgende faktisk kan gå om bag vandkaskaderne her. Dette gør, at seværdigheden er særlig yndet af naturfotografer, der ikke kan få armene ned ved udsigten til at få et øjebliksbillede af vandfaldet bagfra. 



Udsigt inde fra hulen bag Seljalandsfoss-vandfaldet.

Seljalandsfoss-vandfaldet, der er 60 m højt, får sit vand fra den vulkanske gletsjer, Eyjafjallajökull. Eyjafjallajökull er naturligvis berømt for sit udbrud i 2010, som på én og samme tid præsterede at lukke ned for den europæiske flytrafik og sætte et islandsk turistbom i gang.

Besøgende ved Seljalandsfoss fortsætter ofte nordpå langs stien, indtil de opdager Gljúfrabúi, et andet lille vandfald, denne gang gemt væk inde i en kløft i disse gamle havklipper. Endnu en gang har fotograferne svært ved at få armene ned, når de får muligheden for at fotografere Gljúfrabúi og vandfaldets unikke omgivelser.

Seljalandsfoss har været med i mange internationale film og tv-udsendelser. Vandfaldets mest kendte optræden har uden tvivl været som et referencepunkt i den første del af The Amazing Race 6 og den centrale rolle, som det spiller i musikvideoen for Justin Biebers sang "I'll Show You".

Seljavallalaug udendørs pool

Seljavallalaug er en beskyttet udendørs pool i det sydlige Island.Foto: Wikimedia, Creative Commons, foto taget af Johannes Martin.

Kun 23 km øst for Seljalandsfoss-vandfaldet støder de besøgende på en af sydkystens udendørs pool: Seljavallalaug. Seljavallalaug er en af de ældste svømmebassiner i Island, der blev anlagt i 1923, længe før Islands indtræden i den moderne tid. 

Seljavallalaug havde også engang titlen som Islands største svømmebassin, 10 m bredt og 25 m langt, men mistede denne titel i 1936. 



Trods sin størrelse og alder kan Seljavallalaug bruges frit og er et stop værd, når du rejser på sydkysten. Vær dog opmærksom på, at de, der vælger at bade i poolen, gør det for egen risiko, hvis instinktet skulle tale til dem. 

Vandet er i bedste fald lunkent, da naturligt varmt vand drypper ned ad bjergsiden, der udgør en af poolens vægge.

Mange besøgende er lidt for opmærksomme på den mærkelige grønne skygge, som poolvandet ofte har, hvilket skyldes de alger, der vokser på poolens sider og bund. Poolen rengøres én gang om året. Besøgende har pligt til at tage alt affald med sig fra stedet og ikke efterlade sig noget. Der er hverken brusere eller badeværelser på stedet, men et lille hus, som de besøgende kan bruge til at skifte tøj, og dette hus skal ligeledes efterlades pænt og ryddeligt.

For at komme dertil skal du dreje til venstre og væk fra ringvejen ad rute 242, indtil du kommer til en parkeringsplads. Fra parkeringspladsen er der yderligere 15-20 minutters gang for at komme til poolen.

Solheimajokull-gletsjeren

Udsigt over Sólheimajökull-gletsjeren, når du går op ad stien til den

Foto fra Sólheimajökull-gletsjervandretur

En kort køretur langs en grusvej på venstre side af ringvejen fører dig til Sólheimajökull-gletsjeren. Dette er mødestedet for alle, der har booket en gletsjervandretur på denne imponerende gletsjer, der er en del af den større Mýrdalsjökull-gletsjer.

En gletsjervandretur eller en gletsjerklatretur bør kun ske i følgeskab med en certificeret guide, da gletsjere er fulde af farlige revner og sprækker, og de besøgende har brug for at vide, hvad de er i gang med. Alle, der deltager i en gletsjervandretur, bliver udstyret med klatrejern, hjelme og isøkser samt en guide, der fører gruppen an.

Hvis du alligevel ikke ønsker at vandre på gletsjeren, er den stadigvæk et smukt syn på afstand. Fra parkeringspladsen er der en 15 minutters spadseretur til kanten af gletsjertungen langs imponerende bjerge og gletsjerlagunen, der ligger foran den. 



US NAVY DC-3-flyvraget i Solheimasandur

Den ultimative guide til Islands sydkystFra: 2 dages tur til sydkysten, Jokulsarlon-gletsjerlagunen, gletsjervandretur og DC-3-flyvrag.

I mange år var US Navy DC-3-flyvraget overladt til vejr og vind. Som følge af et brændstofsvigt styrtede flyet i 1973 ned i den sorte sandørken Sólheimasandur, der ligger mellem Hvolsvöllur og fiskerlejet Vík í Mýrdal. Heldigvis gik der ikke menneskeliv tabt ved ulykken. 

Vraget har ligget der lige siden, offentligt tilgængeligt og helt forrevet, hvilket skaber en stærk kontrast: den hvide, afskallende maling over for den mørke, jævne vulkanske jord i Sólheimasandur, men også vraget som et artefakt i modsætning til den åbne, uberørte natur, der er blevet dets hvilested. 



Til trods for at flyet har ligget der siden begyndelsen af 70'erne, og i betragtning af at Islands turistboom officielt ikke startede før i 2011, er det først nu gået op for nogle islændinge, at DC-flyvraget helt af sig selv er blevet en interimistisk turistattraktion. 

Indtil for ganske nylig blev vraget betragtet som noget værre rod, hvis nogen i det hele taget tænkte på det. Det er kun set med udenforstående øjne, at vraget er blevet en rigtig seværdighed.

Hvis du gerne vil se vraget, skal du selv gøre noget for det. Flyvraget kan ikke ses fra ringvejen, og det er ulovligt at køre hen til det. Besøgende bliver nødt til at parkere deres bil ved ringvejen og derefter starte en 45-60 minutters spadseretur for at nå frem til det (på jævnt terræn). Cykler er også tilladt, hvilket forkorter turen noget. Den åbne sandstrækning giver ikke læ for det uforudsigelige vejr, så klæd dig varmt på. 



Skogafoss-vandfaldet

Besøgende til Skógafoss kan gå lige op til tæppet med kaskader af vand.

Skógafoss er et af de største vandfald i Island med et fald på 60 m og en bredde på 15 m. Det er desuden en af de største attraktioner langs sydkysten.

Besøgende på Skógafoss kan gå lige op til det sted, hvor vandkaskaderne styrter brusende ned i jorden, hvilket giver muligheder for at tage nogle fantastiske billeder. Billeder kan gøres endnu mere imponerende pga. den omfattende tåge og de forstøvede skyer, der hele tiden dannes af vandfaldet, så der opstår regnbuer i lyset. 



Når du står så tæt på, fornemmer du også dette naturvidunders rene kraft. Vær dog forsigtig i vintermånederne, da klipperne i bunden af Skógafoss ofte bliver utroligt isglatte, hvilket gør det farligt at nærme sig dem.

Det er også muligt at se vandfaldet ovenfra, hvis du går op ad trappen lige ved siden af det. Vær dog forsigtig i vintermånederne, når trinene fyldes med sne og gør tilgængeligheden sværere. 

Eftersom Skógafoss ligger i kort afstand fra Seljalandsfoss, kombineres vandfaldene ofte i rejseguiderne, idet de betragtes som nært beslægtede. Ligesom Seljalandsfoss har Skógafoss optrådt flere gange i medierne, blandt andet i History Channels "Vikings" og i filmen "The Secret Life of Walter Mitty".

Dyrhólaey-halvøen

Dyrhólaey-klippebue, blot en af de mange attraktioner, der trækker folk til halvøen.

Dyrhólaeys oprindelse kan spores tilbage til, dengang halvøen var en vulkansk ø, adskilt fra det islandske fastland, kendt som "Cape Portland". I dag er Dyrhólaey-halvøen forbundet med resten af landet og er blevet en lille halvø for sig selv. 

Dette forbjerg er bedst kendt for sin fantastiske udsigt over Islands sydkyst samt fuglelivet, der bruger Dyrhólaeys høje klippeflader og den enorme klippebue, der dominerer landskabet. 



Dyrhólaey fyr, der lyser for skibene i den islandske nat.

De gæster, der rejser til Dyrhólaey-halvøen for at nyde udsigten, kan være sikre på en fantastisk oplevelse. Mod nord vil du kunne se Mýrdalsjökull-gletsjeren, mens du mod henholdsvis øst og vest har udsigt over Reynisdrangar og den sydlige kystlinje mod byen Selfoss.

Vær dog opmærksom på, at dele af Dyrhólaey-halvøen er lukket i løbet af maj og juni for ikke at forstyrre de ynglende fugle. Gæster, der ønsker at studere fuglelivet, kan se en række forskellige arter, herunder søpapegøjer, men vær opmærksom på havternerne, der er kendt for at være aggressive og pludseligt dykke ned for at beskytte deres reder. 



Den sorte sandstrand Reynisfjara

Den sorte sandstrand Reynisfjara. Klippestablen Reynisdrangar ses i midten af billedet.

Reynisfjara er en sort sandstrand, der findes mellem landsbyen Vík í Mýrdal og Dyrhólaey, ca. 180 km fra Reykjavík. Reynisfjara er et fremragende eksempel på de vulkanske strandlinjer, der er så karakteristiske for de islandske kyster, hvilket gør det til et af de mest populære pitstop på sightseeingture langs sydkysten. 



Her kan gæsterne stå med ærefrygt og beundre denne gamle, mystiske udsigt, et landskab karakteriseret ved fjerne bjerglandskaber, tårnhøje klippeflader og betagende klippeformationer. I National Geographics afstemning i 1991 fik Reynisfjara en plads blandt de 10 smukkeste ikke-tropiske strande, der findes i verden

Reynisdrangars fremtrædende klipper er et af Sydislands mest ikoniske billeder.

Særlig bemærkelsesværdig er den 15 m høje klippestabel af basalt, Reynisdrangar, der rager op af havet lige ud for kysten. I årenes løb har der været meget folklore omkring Reynisdrangar; nogle hævder, at det er forstenede rester af tre trolde, der frøs fast i sollyset, da de forsøgte at trække en båd op af vandet. 



Andre mener, at det er det frosne aftryk af et længe forlist, tremastet skib, mens en anden teori går på, at Reynisdrangar er alt, hvad der er tilbage af frosne trolde, efter at en hævngerrig mand frøs dem fast, efter at han havde fået at vide, at de havde myrdet hans kone. Uanset hvad der er det rigtige, er Reynisdrangar hjemsted for et væld af ynglende havfugle, herunder søpapegøjer, mallemukker og lomvier. 

Når gæsterne går langs kysten, kan de også se de sekskantede klippeformationer, der smykker klippesiderne, som løber langs Reynisfjara. Disse basaltsøjler er kendt som Garðar og er resterne af Giant's Causeway i Irland.

Der er sket dødsulykker ved den sorte strand Reynisfjara i Island

Garðar blev dannet efter et historisk udbrud, hvor lavaen blev afkølet over tid, hvilket førte til en proces, der kaldes "columnar jointing (søjleforbindelse)". Et besøg her giver dig med sikkerhed endnu engang dyb indsigt i Islands geologiske processer.

Men der skal lyde advarselsord til dem, der ønsker at rejse til Reynisfjara. Denne strand er berygtet for at være stedet for en række ulykker i årenes løb – et faktum, der skyldes de uforudsigelige "Sleeper Waves" (snigende kæmpebølger), der løber hurtigt op langs kysten. Den slags bølger kaldes også ofte "Sneaker Waves" (snigerbølger) eller "Rogue Waves" (ekstreme havbølger).



Disse bølger er kraftige og Reynisfjaras strømme er stærke, for slet ikke at tale om, at vandet er iskoldt, hvilket betyder, at hvis du pludselig bliver fanget i tidevandet, er oddsene straks imod dig.

Sørg for at være opmærksom på advarselsskiltene her, og hold dig langt væk fra kysten – det kan være et spørgsmål om liv eller død!

Landsbyen Vík i Myrdal

Vík í Mýrdal ligger lige i nærheden af den sorte sandstrand Reynisfjara.

Vík í Mýrdal er en lille kystlandsby, der ligger på Islands sydkyst. Landsbyen bruges ofte som frokoststop og byder på muligheder for at købe souvenirs for dem, der deltager i en sightseeingtur. 



Landsbyen har ca. 300 indbyggere, men er alligevel den største bosættelse i en radius af 70 km. Dette er grunden til, at Vík í Mýrdal anses for at være en vigtig mellemstation og administrationscenter mellem Skógar og den glaciale smeltevandsslette Mýrdalssandur.

Vík í Mýrdal ligger stik syd for Mýrdalsjökull-gletsjeren, hvilket betyder, at den er konstant truet af vulkanen Katla, der ligger under iskappen. Katla har ikke været i udbrud siden 1918, hvilket ifølge forskere betyder, at chancen for et nyt udbrud stiger for hver dag, selvom der stadigvæk kan gå år, før det næste udbrud finder sted. 



Det menes, at Katlas udbrud ville medføre en gletsjeroversvømmelse stor nok til at ødelægge byen fuldstændigt, med undtagelse af Vík í Mýrdals kirke med det røde tag, som ligger på en højere bakke end resten af byen. 

På grund af truslen holder beboerne i Vík í Mýrdal jævnligt evakueringsøvelser ved kirken. Forskere og gæster, der opholder sig i et af Vík í Mýrdals 1400 hotelværelser, advares på forhånd om muligheden for et udbrud. 

Men der har intet udbrud været i over 100 år, og mens Katla sover, kan besøgende i Vík tage på udflugter året rundt i retning mod vulkanen Katla og udforske naturlige isgrotter, der findes i den gletsjer, som ligger oven på vulkanen. 



Fjaðrárgljúfur-kløften

Fjaðrárgljúfur-kløften er unægtelig smuk, men ret vanskelig at udtale for ikke-islandsktalende.

Fjaðrárgljúfur-kløften, hvor der løber en 2 km lang flod i Sydisland, er ca. 100 m dyb med stejle vægge og smalle stier. Fjaðrárgljúfur, der er notorisk umulig at udtale for udlændinge, udtales [Fjad-raor-glyu-fur]. 

Fjaðrárgljúfur-kløften har ændret sig meget i de 9000 år, den har eksisteret. I dag kan gæsterne udforske seværdigheden enten fra vandrestien over kløften eller helt inde i den (skønt dette kræver, at du vader lidt gennem vand). 



Bjergarten i Fjaðrárgljúfur er palagonit, der stammer helt tilbage fra kolde perioder under den sidste istid for ca. 2 millioner år siden. Kløften har fået sin besynderlige snoede form på grund af floden Fjaðrá, der begynder ved bjerget Geirlandshraun. 

De besøgende bedes respektere den sti, der snor sig op til toppen af kløften, da det sårbare græs og mos, som vokser uden for stien, bliver beskadiget, hvis det betrædes.

Landsbyen Kirkjubæjarklaustur

Kirkjubæjarklaustur har en langvarig og gammel tradition for landbrug og bosættelse på sydkysten.Wikimedia. Creative Commons. Gino Maccanti.  

Kirkjubæjarklaustur, ofte blot kaldet "Klaustur", er en lille landsby på Islands sydkyst øst for Vík í Mýrdal i Skaftárhreppur kommune.

Denne landsby med en befolkning på ca. 500 mennesker er det eneste sted mellem Vík og Höfn, hvor det er muligt at benytte lokale faciliteter, herunder benzintank, supermarked, postkontor og bank. 



Kirkjubæjarklaustur har en lang og betydningsfuld historie i islandsk kultur, hvilket er en af de vigtigste årsager til, at en så lille landsby kan få turisternes opmærksomhed.

For det første er der udbredt enighed om, at Kirkjubæjarklaustur var hjemsted for irske munke, længe før nordboerne slog sig ned her. I 1186 etableredes et benediktinerkloster i landsbyen indtil Reformationen i midten af 1500-tallet.

I gamle tider blev landsbyen kaldet "Kirkjubær" (kirkefarmen) og fungerede som det sted, hvor den lokale præst holdt sin "ildbøn" – en bøn, der siges at have standset de vilde Laki-udbrud i Islands højland, som fandt sted i 1783, og dermed reddede byens kirke.

I dag kan besøgende se mindekapellet fra 1924, der blev bygget som minde om denne utrolige begivenhed. 



Kirkjugólfið (“Kirkegulvet”)

På trods af sit kunstige udseende er Kirkjugólfið et helt naturligt fænomen.Flickr. Foto: Andrew Bowden. 

Kirkjugólfið ("Kirkegulvet") er en 80 m² kvadratisk strækning med søjler af basaltsten, der er præget ind i en mark lige øst for landsbyen Kirkjubæjarklaustur. Til trods for navnet på denne seværdighed er Kirkjugólfið et helt naturligt fænomen. Det er resultatet af en afkølet lavastrøm, der har trukket sig sammen og derefter er revnet i en række separate sekskantede søjler.

Der har således aldrig været nogen kirke på stedet, kun en hentydning til én. Det til trods er hele områdets historie dybt omgærdet af mystik. Det siges, at Kirkjubær var så fortryllet og hellig for de første kristne bosættere, at hedninge ikke kunne måtte betræde den. 



Imponerende Kirkjugólfið kræver et stop på dine ture på sydkysten.Wikimedia. Creative Common. Foto: Tillea.

Legenden fortæller, at irske eremitter (Papar) – de tidligste bosættere i området – var dem, der lagde denne beskyttende fortryllelse hen over stedet. Én historie fortæller sågar, at en ung hedning, Hildir Eysteinsson, ikke troede, at en sådan magi var mulig, og derfor forsøgte at flytte til Kirkjubær. Da han betrådte den lokale jord, faldt han straks død om.

(En sidebemærkning: Du skal vide, at denne fortryllelse nu tilsyneladende er blevet hævet. Både hedninge og mennesker af enhver religiøs overbevisning eller mangel på samme kan frit besøge Kirkjubær lige så tosset, de vil).

Dverghamrar (“Dværgklipper”)

Det er tydeligt at se, hvorfor Dverghamrar ofte anses for at være blevet bygget af overnaturlige væsener.Foto: Jennifer Boyer. 

Dverghamrar ("Dværgklipper") er et område med sekskantede basaltsøjler i Sydisland, ca. 10 km øst for Kirkjubæjarklaustur. Dverghamrar er et fredet nationalt monument. 

Dverghamrar er et fremragende eksempel på, hvor mystisk og forunderlig den islandske natur kan være. Dette understreges af attraktionens mytologiske navn. 



Ifølge folkloren var Dverghamrar engang hjemsted for dværge, alfer, skjulte folk og alle mulige andre overnaturlige væsener. De var ikke blot overnaturlige – de var også en vigtig del af den islandske fortolkning af kristendommen, hvor de var tilhængere af denne nye monoteistiske religion. Kristne "skjulte folk" omtales som "lyse alfer" i islandsk folklore. 

Besøgende til Dverghamrar bliver bedt om at behandle dette fredede monument med respekt.Flickr. Foto: Stéphanie Perrin. 

En af grundene til, at islændingene troede dette, skyldes en folkesagn om en ung kvinde i 1904, der hævdede at have hørt overjordisk sang fra Dverghamrar, selvom hun kunne se, at stedet rent faktisk var tomt. Når hun lyttede nærmere, kunne hun genkende sangen som den kristne salme "Herre Gud Fader i Himlen". 

Det siges, at Dverghamrar blev bygget af disse overjordiske væsener, en plausibel forklaring i betragtning af den manglende videnskabelige forståelse hos de tidlige islændinge. 

Som det er tilfældet med Kirkjugólfið, siger den moderne videnskab, at basaltsøjlerne blev dannet af afkølende lava, der hurtigt trak sig sammen og derved lavede de dybe, karakteristiske sprækker i klippen.  

Skaftafell-naturreservat

Skaftafell-naturreservat finder du i Öræfasveit, den vestlige region af Austur-Skaftafellssýsla i Island.Foto fra Tur til Skaftafell fra Reykjavík. 

Skaftafell er et fredet område beliggende i regionen Öræfi ("Ødemarken") i Sydøstisland. Skaftafell var engang en selvstændig nationalpark, der blev oprettet i 1967, men blev i juni 2008 en del af den udvidede Vatnajökull Nationalpark. 



Skaftafells oprindelige beboere holdt til på en gård og kom dertil kort tid efter den oprindelige bosættelse af Island. Det var endda stedet for en række koordinerende møder mellem forskellige høvdinge. Öræfajökulls udbrud i 1362 decimerede lokalsamfundet som helhed og gjorde området ubeboeligt i lange perioder ad gangen. Derfor er området blevet omtalt som "ødemarken" lige siden.

Bondegårde blev fortsat genopbygget i området, selvom de alle sammen stod over for enorme udfordringer lige fra ufrugtbar jord til hyppige gletsjeroversvømmelser og askeskyer fra den nærliggende vulkan, Grímsvötn. Landbruget i området ophørte helt i 1988. 

Men i dag byder regionen på en utrolig skønhed, landets højeste tinde Hvannadalshnúkur og landets højeste vandfald Morsárfoss. Der er en skarp kontrast til den grønne birkeklædte frugtbare jord lige ved siden af den enorme Vatnajökull-gletsjer, hvilket gør dette til et af Islands mest populære vandreområder.

En kort vandretur fra besøgscentret fører folk til Svartifoss-vandfaldet, selvom de mest populære vandreture er selve gletsjervandringerne.

Skaftafell har en populær campingplads samt et besøgscenter og en lille café. 



Vatnajökull Nationalpark

Vatnajökull Nationalpark er et landskab af bjerge, naturlige skråninger og glitrende gletsjere.Wikimedia. Creative Commons. Andreas Tille. 

Vatnajökull er den største gletsjer i både Island og Europa med et samlet overfladeareal på 8.100 km2 og en gennemsnitlig bredde på 400-600 m. Vatnajökull har en maksimal isbredde på ca. 1.000 m og har over 30 forskellige gletsjertunger, hvilket giver dig en ide om gletsjerens omfang. 

Vatnajökull Nationalpark dækker ca. 11 % af landet og har kløfter, bjerge og endda vulkaner. Parken er således et godt eksempel på, hvorfor Island er kendt som "landet af ild og is". 



Nogle af øens mest aktive vulkaner ligger i øjeblikket under gletsjeren, bl.a. Grímsvötn, Öræfajökull og Bárðarbunga. Forskere forventer, at der vil være et højt niveau af vulkanisk aktivitet i Vatnajökull i det næste halve århundrede. 

Den blændende blå farve inde i en af Islands isgrotter.

Vatnajökull er en af blot tre nationalparker i Island, men det er klart den største efter indlemmelsen af både den historiske Skaftafell Nationalpark (etableret i 1967) og Jökulsárgljúfur (etableret i 1973).

De andre nationalparker i landet er Þingvellir Nationalpark ca. 40 minutter nordøst for Reykjavík og Snæfellsjökull Nationalpark. Vatnajökull Nationalpark blev etableret i 2008 for at beskytte områdets mangfoldige dyreliv. 



Parken er så enorm, at aktivitetsmulighederne i den er utallige. Men isgrottevandring om vinteren og gletsjervandring året rundt er de mest populære aktiviteter.

Det meste af parken ligger i det islandske højland, så der kræves en firhjulstrækker for at nå til de mere afsidesliggende dele af parken. 



Jökulsárlón-gletsjerlagunen 

Jökulsárlón-gletsjerlagunen anses af mange for at være højdepunktet på deres rejse i Island takket være dens utrolige, nærmest overjordiske stemning.

Jökulsárlón-gletsjerlagunen har nogle af de smukkeste udsigter i Island. Det er et område med stille skønhed, kendetegnet ved dets fredfyldte isbjerge, nysgerrige sælkolonier og vidunderlige udsigter over iskapperne og bjergene i Vatnajökull Nationalpark. Ved et besøg står det hurtigt klart, hvorfor Jökulsárlón populært kaldes "Islands kronjuvel".



Hvis du kører hertil fra hovedstaden Reykjavík, tager det ca. 4½ time uden stop. Det betyder, at en tur frem og tilbage kræver, at du kører i ca. 9 timer, men du vil helt sikkert foretrække at gøre flere stop undervejs.

Lagunen vokser hele tiden, da den dannes af gletsjeren, der kælver store isblokke ned i lagunen. På grund af global opvarmning øges dette fænomen hurtigt, og Jökulsárlón er nu Islands dybeste lagune. Den har nået en størrelse på 18 kvadratkilometer, siden den først blev dannet omkring 1934-1935. Siden 1970'erne er den blevet fire gange større. 

Jökulsárlón-gletsjerlagunen i "den gyldne time", lige når solen begynder at gå ned.

De fleste besøgende vælger at tilbringe en nat på et overnatningssted langs sydkysten, enten i Höfn, Vík í Mýrdal eller Hvolsvöllur

Når det er sagt, vælger nogle at klare turen på en enkelt dag, især i de varme sommermåneder, hvor midnatssolen giver mulighed for sightseeing med lys næsten 24 timer i døgnet. 

Du skal bare være opmærksom på, at det er en omfattende tur at klare på en enkelt dag, da der er utallige andre attraktioner undervejs. 

Hvis Jökulsárlón er "kronjuvelen", er denne lagune også "præmien" – guldet for enden af den snoede regnbue, som vi kalder den islandske sydkyst.

Diamantstranden

Diamantstranden byder på helt fantastiske fotograferingsmuligheder.

Kun fem minutters gang fra Jökulsárlón-gletsjerlagunen kommer gæsterne til en kyststrækning, der meget rammende er blevet kaldt Diamantstranden. Her skyller isbjerge op på den kulsorte, vulkanske kystlinje. 



Diamantstranden er især populær blandt fotografer, der glæder sig over muligheden for at tage øjebliksbilleder af de slående kontraster mellem den lyseblå is og det vulkanske sorte sand.

På grund af isbjergenes naturlige formation vil ingen billeder nogensinde være ens, og det skiftende tidevand giver en enestående chance for at eksperimentere med time lapse-fotografering. Det skaber fantastiske og helt surrealistiske billeder, der indfanger områdets unikke, næsten overjordiske natur perfekt. 



Höfn í Hornafirði

Havnen Höfn í Hornafirði.Wikimedia. Creative Commons. Foto: Debivort. 

Höfn í Hornafirði (ofte forkortet til simpelthen "Höfn") er et fiskerleje i Sydøstisland, der ligger tæt på fjorden Hornafjörður. I årene mellem 1994 og 1998 blev landsbyen officielt kendt som Hornafjarðarbær, før den fik sit nuværende navn, der betyder "havn". 

I dag er landsbyen den næststørste bymæssige bebyggelse i Sydøstisland og byder på en utrolig udsigt over Vatnajökull-gletsjeren. Det omgivende landskab er kendetegnet ved vekslende sandbanker og gletsjerfloder med flere små øer øst for landsbyen, f.eks. Mikley og Krókalátur. 

Höfn í Hornafirði byder på en lang række faciliteter og seværdigheder, hvilket gør stedet til et fremragende pitstop under din rejse til Sydisland.Wikimedia. Creative Commons. Foto: Diego Cupolo.

Hvad angår faciliteter, har Höfn mere at byde på end de fleste byer på dens størrelse (ca. 2.100 indbyggere). For det første har landsbyen en indenrigslufthavn, to banker, fire skoler, fire frisører, et supermarked, en blomsterbutik og en forretning til reparation af computere, et fitnesscenter, en golfbane og adskillige restauranter og hoteller. 

Höfn Glacier Museum (gletsjermuseet) er særligt bemærkelsesværdigt i landsbyen, hvor de besøgende pga. de mange illustrationer kan få meget at vide om Vatnajökulls geologi, økologi og historie. Gæsterne kan også aflægge et besøg i Gamlabúð ("Den gamle butik"). Det er det ældste hus i landsbyen, og det er stadig i brug den dag i dag. Og medmindre du er vegetar eller veganer, bør du ikke besøge Höfn uden at prøve deres berømte jomfruhummer, der er specialiteten på alle byens restauranter. Der afholdes endda en hummerfestival hver sommer. 



Höfn í Hornafirði benyttes ofte som overnatningssted på ture langs sydkysten, især for de gæster, der rejser helt til Jökulsárlón-gletsjerlagunen, eller for dem, der fortsætter mod øst i stedet for at vende tilbage vest om hovedstaden. 



Har du besøgt Islands naturskønne sydkyst? Og hvis ja, hvad var så dit favoritsted? Er der nogen nyttige tips, som du gerne vil dele med fremtidige rejsende til Sydisland? Nedfæld gerne dine tanker og spørgsmål i FB-kommentarfeltet herunder.