Reykjaviks centrum er hjertet af Islands hovedstad. Selvom Reykjavik er lille sammenlignet med andre hovedstæder, byder byen på en unik blanding af kultur, historie og charme, som tiltrækker besøgende fra hele verden. Der er uendeligt mange ting at lave i Reykjavik, og når du vil udforske mere, er der masser af ture fra Reykjavik, der tager dig uden for byen.
Derfor kan du stole på vores indhold
Guide to Iceland er den mest pålidelige rejseplatform i Island, der hjælper millioner af besøgende hvert år. Alt vores indhold er skrevet og gennemgået af lokale eksperter, der kender Island ud og ind. Du kan stole på, at vi giver dig præcise, opdaterede og pålidelige rejsetips.
De farverige gader i 101 Reykjavik, postnummeret der samler centrum, er fulde af karakter. Det er også her, du finder mange af de bedste overnatningssteder i Reykjavik. Ikoniske vartegn som Hallgrimskirkja og Harpa Koncertsal og Konferencecenter gør dette område til et must at besøge.
Selvom Reykjavik ikke er en stor metropol – den har under 250.000 indbyggere – har denne nordligste hovedstad et utrolig livligt centrum. Det er en god idé at booke gåture i Reykjavik for at opleve byens unikke karakter.
Uanset om du er interesseret i shopping langs Laugavegur-gaden, vil udforske med ture fra Reykjavik, nyde det lokale køkken eller bare dykke ned i byens rige historie, har centrum af Reykjavik noget for enhver smag. Hvis du er kunde hos Guide to Iceland, kan du nyde nogle eksklusive VIP Club-tilbud og rabatter på restauranter, barer og butikker i området.
I denne guide tager vi dig gennem de kvarterer, du skal opleve, og de bedste steder at mærke den ægte stemning i Reykjaviks centrum – og mere til.
Vigtige pointer
-
Reykjaviks oprindelse går tilbage til år 870, da Ingolfur Arnarson grundlagde den første bosættelse. Byen blomstrede omkring havnen i det 18. århundrede.
-
Byens centrum består af flere kvarterer, som hver har deres egen unikke karakter.
-
Ikoniske steder som Hallgrimskirkja og Harpa Koncertsal ligger i hjertet af Reykjavik.
-
Centrum byder på et bredt udvalg af spisesteder, fra traditionel islandsk mad til internationale køkkener, der tilfredsstiller mange forskellige smagsløg.
- Læs også de bedste ting at lave i Reykjavik
- Lær de bedste butikker i Reykjavik at kende
De vigtigste seværdigheder i Reykjavik
Reykjavik er en by fuld af charme, historie og unikke oplevelser. Uanset om du er interesseret i kultur, natur eller arkitektur, er der noget for alle. Her er fem seværdigheder, du ikke må gå glip af:
5. Harpa Koncertsal
Et mesterværk inden for moderne arkitektur, Harpa er ikke kun et kulturelt centrum for musik og events, men også en imponerende glasbygning, der spejler byens naturlige skønhed. Her finder du også to fremragende restauranter, butikker som Rammagerdin og oplevelser såsom Volcano Express.
4. Sun Voyager
Langs Reykjaviks smukke havnepromenade ligger Sun Voyager, en markant stålsulptur, der symboliserer eventyr, frihed og opdagelse. Den giver besøgende en perfekt fotomulighed med vid udsigt over havet, de nærliggende bjerge og ofte spektakulære solnedgange.
3. Perlan
Perlan med sin futuristiske glaskuppel rummer et interaktivt museum, der viser Islands naturfænomener, samt et nordlys-planetarium. Der er også en udsigtsplatform, der giver panoramaudsigt over Reykjavik, de omkringliggende bjerge og havet. For at få det fulde udbytte af udstillingerne og den fantastiske udsigt anbefales det at booke entrébillet til Perlan på forhånd.
2. Islands Nationalmuseum
Hvis du vil have en dybere forståelse af Islands rige historie og kulturarv, byder Islands Nationalmuseum på fascinerende udstillinger. Du kommer på en rejse fra vikingetiden gennem århundreders kultur, kunst og hverdagsliv frem til i dag, som giver indblik i nationens tilblivelse.
1. Hallgrimskirkja
Hallgrimskirkja, et af Reykjaviks mest ikoniske vartegn, har et markant design inspireret af Islands basaltsøjler og vulkanske landskaber. Besøgende kan tage elevatoren op i tårnet mod et mindre gebyr og nyde en betagende panoramaudsigt over byen, bjergene og kysten.
Lokale favoritsteder at prøve i Reykjavik
Reykjaviks centrum har en livlig madscene med mange lokale restauranter og barer, der henvender sig til forskellige smage. Her er nogle af de bedste barer og restauranter i Reykjavik, som du kan tilføje til din rejseplan.
Prikið
Grundlagt i 1951 er Prikið en af Reykjaviks ældste og mest ikoniske caféer. Om dagen er det et fantastisk sted til brunch, frokost eller eftermiddagskaffe, mens du ser på mennesker, men om natten forvandler det sig til et af de bedste steder at feste i Reykjavik!
Det er et elsket sted for både lokale og besøgende, der søger en autentisk Reykjavik-oplevelse.
Lemmy Bar og spillested med livemusik
Beliggende i en af Reykjaviks ældste bygninger på Austurstræti 20 er Lemmy Bar og spillested for livemusik en særlig bar og restaurant kendt for sin unikke rockstemning. Her finder du Reykjaviks eneste rigtige ølhave med over 50 øl på fad, hvilket gør stedet ideelt til både spisning og socialt samvær.
Menuen byder på mange forskellige retter, og stedet har fået fremragende anmeldelser for både mad og atmosfære.
Monkeys Food and Wine
Monkeys Food and Wine er en moderne restaurant beliggende på Klapparstígur 28-30. De serverer en lækker blanding af japansk og peruviansk køkken og er sandsynligvis en af de mest æstetisk imponerende restauranter, du nogensinde vil besøge. De deler lokaler med den anerkendte bar Kokteilbarinn, så du har også masser af lækre cocktails at vælge imellem.
Den centrale beliggenhed gør stedet til et bekvemt valg for dem, der udforsker centrum.
- Læs også: Reykjaviks natteliv
Laugavegur-, Bankastræti- og Austurstræti-gaderne
Foto fra Wikimedia, Creative Commons, af joseph knecht. Ingen ændringer foretaget.
Laugavegur shoppinggade er dér, det hele begynder. I naturlig forlængelse ligger søstergaderne Bankastræti og Austurstræti, og tilsammen udgør de en rute fyldt med lokal kultur, som enhver besøgende i Island bør gå mindst én gang.
Her er masser af butikker, restauranter, gallerier, caféer, barer og boliger, og gaden fungerer som selve hovedpulsåren i hovedstaden.
Du vil helt sikkert få lyst til at kigge forbi steder som den ikoniske kaffebar Te & Kaffi, den islandske overtøjsbutik 66° North og den livlige Lebowski Bar. Gå heller ikke glip af de lækre kager eller pizza hos BakaBaka, og udforsk de mange andre barer og restauranter i området.
Disse steder ligger ofte i samme bygning. Det betyder, at ét hus kan rumme en restaurant, der forvandles til en klub om aftenen, mens de øverste etager er beboelseslejligheder.
Reykjaviks fattigdomskomité bestilte oprindeligt gaden i 1885 for at bekæmpe arbejdsløshed. Dengang fungerede Laugavegur som vejen, der forbandt industribyen ved havnen med landet.
Som følge heraf begyndte de lokale at åbne butikker og servicevirksomheder langs ruten for at fange potentielle kunder, inden de nåede de større butikker nede ved havet.
Da de amerikanske styrker besatte Island i slutningen af Anden Verdenskrig, skabte de imidlertid en efterspørgsel efter natteliv og underholdning. Snart begyndte barer at skyde op i centrum og viste de lokale fordelene ved at drikke, danse og spise ude.
Hvor Laugavegur møder Skólavörðustígur, begynder Bankastræti (Bankgade). Gaden har navn efter Islands Nationalbank (Landsbankinn), som begyndte sin virksomhed på Bankastræti 3 i 1886.
I dag ligger Reykjaviks egentlige forretningskvarter i Borgartún, mens Bankastræti fungerer som en naturlig forlængelse af Laugavegur og primært består af butikker og restauranter.
Efter krydset med Lækjargata, den gamle kanalvej, forbinder Austurstræti hovedpulsåren med Kvosin Downtown Hotel og den gamle havn.
Gaden rummer de fleste af de forskellige islandske arkitekturstile. Her finder du alt fra gamle træhuse fra handelsperioden og landets første betonbygninger til store moderne glas- og stålkonstruktioner.
Guðjón Samúelsson vil blive nævnt mange gange i denne guide, da han har tegnet mange af de mest ikoniske bygninger i det centrale Reykjavik.
Et af Samúelssons tidligste værker finder du på Austurstræti 16 – den største bygning i Reykjavik på opførelsestidspunktet i 1916. Den har fungeret som hovedsæde for både Nationalbanken og de islandske frimurere.
I dag ligger restauranten Apotek Kitchen + Bar i stueetagen i denne imponerende betonbygning, opkaldt efter byens apotek, der lå her fra 1930 til 1999. Det er et af de hyggeligste steder i Reykjavik til mad og vin, og de serverer en blanding af islandske og europæiske retter med udsøgte cocktails. Et besøg kan varmt anbefales!
Derudover huser bygningen også Apotek Hotel, et luksuriøst boutiquehotel, der passer perfekt til restaurantens elegance og gør det til et fremragende valg for besøgende, der ønsker både komfort og bekvemmelighed i hjertet af Reykjavik.
En anden smuk bygning, der er værd at bemærke, er Hressingarskálinn, ofte kaldet "Hresso", på Austurstræti 20. Denne nyrenoverede restaurant og bar ligger i en tømmerbygning fra begyndelsen af 1800-tallet, som engang var hjem for herredsfoged Árni Thorsteinsson.
Hverfisgata- og Skúlagata-gaderne
Hverfisgata er en af Reykjaviks vigtigste gader og strækker sig fra Hlemmur-pladsen ned til Lækjartorg-pladsen. Selvom den løber parallelt med hovedshoppinggaden Laugavegur og rummer flere markante bygninger, blev Hverfisgata længe overset af de lokale.
I de senere år har gaden dog gennemgået en livlig forvandling med små butikker, hyggelige caféer og moderne restauranter, der er dukket op. Det har gjort den til et sted, man skal opleve, fyldt med skjulte perler og genoplivet charme.
Hverfisgata fortjente denne længe ventede makeover, ikke mindst på grund af de mange flotte, klassiske bygninger. Det mest markante eksempel er det storslåede Islands Nationalteater, tegnet af Guðjón Samúelsson, samt House of Collections, også kendt som "Safnahúsið", som ses på billedet ovenfor. Det er nu en del af Islands Nationalgalleri og absolut et besøg værd.
Der er dog meget mere at opleve i området end historie og gamle, flotte huse. På Hverfisgata 12 finder du Röntgen, en lokal favoritbar og klub, der ligger i en smuk fireetagers bygning fra 1910.
Når du danser på gulvet på en god aften, kan du måske mærke, at gulvbrædderne danser med – nogle gange føles det, som om den gamle bygning bevæger sig sammen med dig, et vidnesbyrd om, hvordan den har stået tidens prøve.
Går du lidt videre, kommer du til den uafhængige biograf Bíó Paradís – efterfølgeren til biografen Regnboginn, som kørte fra 1977 til 2010.
På Hverfisgata kan du nyde et måltid på den fantastiske indiske restaurant Austur-India Félagid, inden du tager til en live jazzkoncert på KEX Hostel, der ligger i en renoveret kiksfabrik på Skúlagata 28.
Hlemmur og Norðurmýri
Lad os bevæge os videre til Reykjavik 105 i udkanten af centrum. Hlemmur, Reykjaviks centrale busterminal, markerer det sted, hvor mange føler, at Laugavegur uofficielt ender, selvom gaden teknisk set fortsætter lidt over en halv kilometer længere mod øst.
Hlemmur har navn efter en lille bue, der i gamle dage spændte over Rauðará (Den Røde Flod) i Reykjavik. Floden findes ikke længere, men du kan følge Rauðarárstígur (Røde Flods Vej) forbi den populære lokale pladebutik Lucky Records og restauranten Jörgensen Kitchen og Bar.
I årtier fungerede Hlemmur som et andet hjem for Reykjaviks udstødte. På grund af terminalens centrale placering gav den ly til dem, der ikke havde andre steder at gå hen, og i begyndelsen af 1980’erne var stedet også et fristed for unge lømler fra punkgenerationen.
I mange år var Hlemmur et kulturelt knudepunkt, der syntes fastfrosset i tiden – nedslidt og ofte besøgt af byens mest udsatte grupper.
I 2017 blev Hlemmur dog forvandlet til Hlemmur Mathöll, et af de bedste madmarkeder i Reykjavik. Siden da er stedet blevet et yndet udflugtsmål for både lokale og besøgende med et stort udvalg af kulinariske oplevelser i de stilfuldt renoverede omgivelser.
Lige til højre finder du Nordurmýri, et af de mest populære boligkvarterer.
Navnet Nordurmýri, afgrænset af Miklabraut mod syd og Snorrabraut mod vest, betyder "Den nordlige sump" og henviser til det sumpområde, der tidligere dækkede området.
De fleste huse her er bygget i 1930’erne, og gaderne er opkaldt efter personer fra de islandske sagaer Njála og Laxdæla samt Bosættelsesbogen (Landnámabók).
Alle husenes haver vender mod syd, hvilket giver optimal sol og gode muligheder for, at beboerne kan dyrke forskellige planter og blomster.
Gennem årene har kvarteret været kendt for at huse mange kunstnere, akademikere og musikere. Nordurmýri afholder af og til livlige gadefester, hvor gaderne pyntes, og der dukker livemusik, markeder og workshops op på en udvalgt sommerdag.
Skólavördustígur-gaden og Thingholt
Et kort, der viser, hvad der oftest regnes som Þingholt; der er dog uenighed om de præcise grænser
Et af Reykjaviks mest ikoniske vartegn er uden tvivl Hallgrimskirkja, et monumentalt højdepunkt inden for islandsk arkitektur, der troner på Skólavörduhæd-bakken. Bakkens navn går omkring to hundrede år længere tilbage end kirken.
Foran Hallgrimskirkja står en statue af opdagelsesrejsende Leifur Eiríksson på det sted, hvor et stentårn kaldet Skólavardan engang stod – et monument, som elever byggede i 1700-tallet som en del af et hjemkomstritual.
Tårnets seneste udgave, opført i 1868 og bestilt af guvernør Árni Thorsteinsson, kan historisk set kaldes Reykjaviks allerførste menneskeskabte vartegn.
Stien, der førte op til tårnet, blev kendt som Skólavördustígur, men selve tårnet blev revet ned i forbindelse med 1.000-årsjubilæet for Alþingi, Islands lovgivende forsamling.
For at markere begivenheden skænkede USA Island en stor statue af opdagelsesrejsende Leifur Eiríksson, som nu står stolt på det tidligere tårnsted og vender ud mod Skólavördustígur-gaden.
I dag er Skólavördustígur en af de mest populære gader i byen. Nederst på Skólavördustígur finder du den berømte Regnbuevej, et farverigt stykke asfalt malet for at fejre mangfoldighed og inklusion.
Den ikoniske strækning er blevet et elsket symbol på Reykjaviks åbne sind og homokulturen i Island. Både lokale og besøgende føler sig draget af de lyse farver, som giver byen et strejf af glæde.
Langs gaden finder du adskillige restauranter, butikker, designforretninger og caféer. Blandt de mange spisemuligheder er Kol Restaurant en lokal favorit til fine dining. Det er også søsterrestaurant til Kol Delí, et godt sted til en hurtig bid mad på farten.
Nogle af gadens mest historiske bygninger står der stadig, såsom Hegningarhúsid, Islands ældste fængsel.
Til venstre for Skólavörduhæd-bakken strækker boligkvarteret Þingholtin sig, fyldt med gamle og farverige huse af træ og bølgeblik.
Tag en gåtur ned ad kvarterets hovedgade, Midstræti, for at se de bevarede huse fra det 19. århundrede, som har været hjem for nogle af Islands mest fremtrædende intellektuelle og digtere.
Områdets største seværdighed er uden tvivl Menntaskólinn i Reykjavík, byens ældste gymnasium og et vartegn i bybilledet. Bygningen blev opført i 1846, men selve skolen kan spores helt tilbage til 1056.
For dem, der ønsker at bo i området, tilbyder Thingholt by Center Hotels en stilfuld og komfortabel boutiqueoplevelse kun få skridt fra dette historiske vartegn.
Sidst, men ikke mindst, er Einar Jónsson-museet og skulpturhaven, en perle i indre by, som mange af Reykjavíks besøgende overser.
Einar Jónsson er Islands mest berømte billedhugger og har skabt utallige mesterværker, såsom statuen af Ingólfur Arnarson på Arnarhóll-bakken. Museet ligger lige ved siden af Hallgrímskirkja-kirken.
Grjótaþorpid og Kvosin
Kvarteret Grjótathorpid er hjemsted for nogle af de ældste huse i Reykjavík. Fordi det blev opført, før der fandtes et byplanlægningsudvalg, har det krydsende gader og spredte huse, hvilket kun øger dets charme og tiltrækningskraft.
Ligesom Skuggi-gården og Skuggahverfi-kvarteret begyndte området at udvikle sig omkring en lille gård ved navn Grjótid (Klippestenen) i midten af det 18. århundrede og blev senere kendt som Grjótathorpid (Klippebyen).
Et vartegn i kvarteret er Unuhús, beliggende på Gardastræti 15. Huset er opkaldt efter Una Gísladóttir, en højt respekteret ven af de fattige, som drev et billigt pensionat på stedet.
I begyndelsen af det 20. århundrede var Unas hus blevet et kulturelt centrum. Det havde stamgæster som forfatterne Þórbergur Þórðarson og Halldór Laxness – Islands første nobelprismodtager i litteratur.
Grjótathorpid begynder ved Adalstræti (Hovedgaden), som også markerer begyndelsen på Kvosin Downtown Hotel. På Adalstræti 10 står det ældste hus i det centrale Reykjavík stadig, opført i 1762 som en del af sherif Skúli Magnússon industrialiseringsindsats.
I 2001 blev et vikingelanghus fra det 10. århundrede udgravet på Adalstræti 16 og er nu åbent for offentligheden som hovedattraktionen i Adalstræti og Bosættelsesudstillingen.
Da udviklingen af Kvosin både markerer begyndelsen på Islands bosættelse og Reykjavíks industrialisering, er kvarteret kendt som Reykjavíks fødested.
Kvosin afgrænses af Adalstræti, Lækjargata og Tjörnin-søen. I dag er Tjörnin et af de mest naturskønne steder i den centrale hovedstad og huser Reykjavíks Rådhus.
Rundt om denne idylliske fuglekoloni er der masser af skønhed at beundre – fra de gamle huse, der ligger langs den østlige bred på Tjarnargata (Sø-gaden), til de frodige offentlige haver i Hljómskálagardur og Hallargarður.
Du finder også flere museer nær søen, herunder Islands Nationalmuseum og Reykjavík Kunstmuseum. Og du kan få ubegrænset adgang til byens mange museer med Reykjavík City Card!
Harpa og den gamle havn
For en nation, der historisk har været afhængig af fiskeri, var den charmerende og farverige gamle havn i Reykjavík, kendt blandt de lokale som Reykjavíkurhöfn, oprindeligt en naturlig bugt. Med tiden blev den omkranset af en labyrint af træbroer.
Disse var dog kun egnede til mindre fartøjer, og større skibe måtte kaste anker langt fra kysten.
Opførelsen af en rigtig havn udløste en samfundsdebat i årtier. Men diskussionen blev afgjort, efter en voldsom storm i 1910 ødelagde en stor gruppe skibe, der lå for anker ud for kysten.
Efter katastrofen gik regeringen med til at finansiere opførelsen af en havn, og i 1913 kunne store skibe endelig lægge til i Reykjavík.
Byggeriet af de nye og forbedrede kajanlæg var det største industrielle projekt, landet nogensinde havde set. Reykjavík Havn fungerede som hovedstadens officielle skibshavn indtil 1960'erne, hvor den større havn Sundahöfn blev opført.
I årtier efter dette skifte blev den gamle havn primært brugt af uafhængige fiskere og bådejere. Den fungerede også som operationscenter for Islands kystvagt.
I dag summer havnen af liv. Langs havnen huser de kraftigt blå industribygninger fra 1930'erne nu fiskerestauranter og caféer, mange kulturelle seværdigheder og hvalsafari, der sejler ud dagligt fra kajen.
Vi anbefaler et besøg på Reykjavík Søfartsmuseum i Grandi-området – en fantastisk måde at lære om havnen og om, hvordan havet har formet Island.
Men én udvikling, frem for alle andre, udgør havnens største forvandling siden dens oprindelige opførelse.
Færdiggjort i 2011 er Harpa Koncertsal og Konferencecenter fortsat et af Reykjavíks mest ikoniske vartegn. Den blev designet af den lokale kunstner Ólafur Elíasson i samarbejde med det danske firma Henning Larsen Architects.
Harpa er fortsat et centrum for byens kulturliv og er vært for alt fra koncerter og konferencer til udstillinger og festivaler. Den huser også Volcano Express, som er en medrivende oplevelse, der tager besøgende med på en spændende rejse gennem Islands vulkanske historie.
Udover den store koncertsal omfattede de oprindelige planer for området et World Trade Center, et hotel, boligkomplekser, butikker og en stor parkeringsplads. Den finansielle krise i 2008 satte dog en stopper for disse ambitiøse projekter.
Når det er sagt, havde idéen om at bygge en national koncertsal været diskuteret siden 1880'erne, og på trods af økonomiske udfordringer valgte den islandske regering at gennemføre projektet. Resultatet blev et arkitektonisk vartegn, der hurtigt blev en elsket del af Reykjavíks kulturscene.
Bygningen har en facade med over 700 glasplader, designet af den geniale geometriker Einar Þorsteinn Ásgeirsson. Hver plade har sin egen unikke form og LED-lys, der skaber spektakulære lysshows på mørke vinternætter.
I dag huser Harpa Islands Symfoniorkester samt en lang række udstillinger, koncerter og kulturelle begivenheder.
Gamli Vesturbær og Hólavallagardur
Vesturbær er et stort distrikt i Reykjavík, der strækker sig fra centrum til udkanten af byområdet Seltjarnarnes. Navnet betyder Vestbyen, mens området nord for Hringbraut-vejen kaldes Gamli Vesturbærinn (Den gamle Vestby), som ses på kortet ovenfor.
Ligesom Grjótathorpid har kvarteret historisk tilhørt de lavere arbejdsklasser, men i dag er sådanne klasseskel stort set forsvundet. Vesturbær regnes som en forstadslignende del af 101 Reykjavík.
Et dejligt sted at besøge i området er Landakot, en frodig grøn bakke gennemsyret af Islands katolske historie. Stedets oprindelse går tilbage til 1864, da katolske præster fra Frankrig byggede et lille kapel ved siden af deres gård.
Få år senere blev kapellet erstattet af en trækirke, hvilket markerede begyndelsen på dette historiske sted.
Efter Første Verdenskrig følte den katolske kirke i Island behov for et større gudshus. Arkitekt Guðjón Samúelsson var endnu en gang det perfekte valg til opgaven og designede den storslåede nygotiske Landakotskirkja-kirke i 1929.
Et andet bemærkelsesværdigt monument i området er Landakotsspítali-hospitalet, bygget i 1902. Det var på et tidspunkt, hvor byen havde brug for en ny sundhedsinstitution, men manglede midler, så katolikkerne støttede projektet økonomisk med hjælp fra Europa.
Staten overtog til sidst driften af hospitalet og etablerede Landsspítalinn (Islands Nationalhospital) i 1930.
Mellem Landakot-kirken og Tjörnin-søen finder du et særligt yndet sted i den centrale hovedstad. Hólavallagarður er en kirkegård fra det 19. århundrede, der med rette blev stemt ind som en af Europas smukkeste af National Geographic i 2014.
Parken er en af byens mest fortryllende scener. Høje og nøgne birke-, pile- og grantræer omkranser smalle stier og grå gravsten.
De faste beboere i denne urbane lund omfatter Jón Sigurðsson, lederen af Islands uafhængighedsbevægelse, Hannes Hafstein, digter og politisk leder, og Bríet Bjarnhéðinsdóttir, forkæmper for kvinders stemmeret i Island.
Tag en romantisk spadseretur gennem denne fortryllende gamle kirkegård, og læg mærke til, hvordan storbyens larm dæmpes. Rejs tilbage i tiden blandt nogle af de mest elskede mindede indbyggere i Reykjavík.
Med 101 Reykjavíks bosættelseshistorie, oprindelse som handelsplads, monumentale bygninger og kulturelle tiltrækningskraft er det ikke underligt, at centrum er Islands mest populære område.
Virksomheder og privatpersoner vælger også ofte den gåvenlige bymidte som deres ideelle placering. Området tilbyder en mindre bildomineret, mere urban livsstil, der tiltrækker mere end blot de unge.
Det enorme antal besøgende kan lægge pres på bymidten, men gør også hovedstaden mere livlig end nogensinde før.
Når du besøger centrum, så lær den lokale kultur at kende. Vælg lokale virksomheder frem for internationale kæder, og engager dig i de omgivelser, du befinder dig i.
Du støtter ikke blot den lokale livsstil, men får også en mere autentisk og udbytterig oplevelse under hele dit ophold.
Reykjavíks historie og udvikling
Reykjavík kort før 1840. Foto fra Wikimedia, Creative Commons, af Sigfús Eymundsson'. Ingen ændringer foretaget.
Ifølge legenden kastede Islands første bosætter, Ingólfur Arnarson, sine højhedsstolper i havet, da han først ankom til øens kyster omkring år 870 e.Kr., og lovede guderne at slå sig ned dér, hvor de til sidst drev i land.
Det tog Ingólfur og hans mænd fire år at finde stolperne. Den følgende sommer byggede de deres gård på det sted, han kaldte Reykjavík, Røgbugten.
Reykjavík, som vi kender det i dag, begyndte at vokse omkring sin havn i det 18. århundrede, hvorfra byen strakte sig ud i forskellige verdenshjørner. Den gamle havn og Kvosin Downtown Hotel er dér, det hele begyndte.
Her var handel og omsætning centreret, og derfor blev disse to kvarterer til Midbærinn, bymidten.
Gennem dette område fungerede kanalen ved Lækjargata-gaden som grænsen mellem handelscentret og oplandet.
Området vest for kanalen blev kendt som Vesturbær (Vestbyen), mens den østlige del fik navnet Austurbær (Østbyen). Her opstod og udviklede forskellige kvarterer.
De centrale havnekvarterer og Thingholtin i Austurbær blev hjem for købmænd og virksomhedsejere. Imens husede kvarterer som Grjótathorpid og Vesturbær arbejderklassen.
I dag har Reykjavík bredt sig langt ud over, hvad disse grundlæggende skel antyder. Derfor regnes disse første forstæder nu som centrale.
Den gamle klassedeling mellem kvartererne hænger stadig ved på nogle måder, men overordnet set er den centrale by hjem for mennesker fra alle samfundslag.
101 Reykjavík
101 er postnummeret, der forener de kvarterer, som udgør centrum. Selvom de nærliggende områder med postnumrene 105 og 107 er forstæder, kan du nemt gå til dem fra centrum.
Som i de fleste byområder er befolkningstætheden størst i denne oprindelige del af byen. I det sidste århundrede har det centrale Reykjavík næret sin helt egen type indbygger, som vi kærligt kalder "miðbæjarrotta" eller "centrumrotterne".
Selvom det kaldenavn kan lyde ubehageligt, bruges det på en venlig og drillende måde. De fleste af den centrale hovedstads faste beboere bærer titlen med stolthed.
Selvom centrum er hjem for en utrolig mangfoldig flok, som er umulig at sætte i bås, har det hovedsageligt været kendt for at huse bohemer, kunstnere, musikere og de evigt unge.
Videoen øverst i denne artikel viser traileren til den islandske instruktør Baltasar Kormákurs debutspillefilm, passende betitlet 101 Reykjavík.
Denne mørkt satiriske byfortælling handler om en typisk centrumrotte, Hlynur, en 30-årig slacker, der bor hos sin mor og tilbringer det meste af sin vågne tid med at drikke sig fuld på baren Kaffibarinn.
Selvom denne grænsedepressive, men elskede karakter ikke afspejler alle beboere i centrum, er han baseret på en realistisk stereotyp. På grund af de høje boligpriser og leveomkostninger er et natteliv på farten virkeligheden for mange indbyggere i den indre by.
I de senere år har 101 Reykjavík oplevet en tilstrømning af korttidsudlejninger og stigende huslejer. Nye regeringsregler har dog forsøgt at balancere beboernes behov med den hastigt voksende turistindustri.
Disse tiltag har til formål at bevare centrumområdets karakter og sikre, at det forbliver tilgængeligt for de lokale.
Selvom det kan være udfordrende at have råd til at bo i det centrale Reykjavík, rækker fordelene ved at bo i hjertet af byen langt ud over bølgebliktaget over ens hoved og tilbyder en livsstil, som simpelthen ikke findes i forstæderne eller andre steder i landet.
Udforsk Island uden for Reykjavík med ture på tværs af landet
Der er mange spændende ting at lave i Reykjavíks centrum, som kombinerer historie, kultur og moderne seværdigheder, hvilket gør det til et must at besøge i Island. De livlige gader, de eklektiske butikker, restauranterne og de rige historiske steder skaber en medrivende oplevelse, der indfanger byens sjæl.
For dem, der ønsker at bevæge sig uden for Islands hovedstad, tilbyder forskellige ture spændende måder at opleve landets naturvidundere på. Dagsture fra Reykjavík giver besøgende mulighed for at udforske mere af Island.
Vi anbefaler denne dagstur rundt på Den Gyldne Cirkel og en tur langs sydkysten eller at nyde eventyr som vulkanudflugter eller jagt på nordlyset om vinteren.
Guidede flerdagesture giver en stressfri oplevelse med kyndige guider, mens kør-selv-ferier giver friheden til at udforske Islands landskaber i dit eget tempo.
Uanset dine planer er Reykjavík den perfekte indgang til Islands uforglemmelige oplevelser.
Er Reykjavik en by, man nemt kan opdage til fods?
Hvad er den største turistgade i Reykjavik?
Hvad er Reykjaviks største seværdighed?
Hvad er de bedste oplevelser i Reykjaviks centrum?
Hvad kan man lave i nærheden af Reykjavik på én dag?
Har du udforsket det centrale Reykjavík? Hvad er dine yndlingssteder og kvarterer i postnummer 101? Fortæl os det i kommentarfeltet nedenfor!
I’m a writer and filmmaker from Reykjavík with a background in film studies and directing. I focus on stories that give voice to overlooked perspectives—both in my short films and in my writing about Iceland’s culture, places, and people.
